-->
"Caroline Albertine Minors noveller er velfortjent blevet
rost til skyerne, og det er ofte af de mange begejstrerede kritikere blevet
sagt om novellerne, at de handler om tab og sorg. Det er rigtigt, men jeg synes
alligevel, at det er rigtigere at sige, at de handler om menneskers liv, med
alt hvad det indebærer af sorg, tab, glæde, forandring og velsignelse. I
novellerne bliver sorg og tab ikke beskrevet som noget næsten umenneskeligt,
der bryder ind i menneskers tilværelse, men som noget der hører med, som
erfaringer ingen af os kan slippe for. Vi omgås tabet og sorgen forskelligt,
men de to fænomener hører med til det at være menneske ligesom kærlighed,
venskab, seksualitet, jalousi, svigt, tro, tvivl, uformåenhed og længsel.
Michael Strunge Prisen tildeles en forfatter, der virkelig
lykkes med det, som ofte betragtes som meget svært: nemlig efter en flot debut
at udgive en god bog nummer to’ er. Michael Strunge betragtede selv sin to’ er,
Fremtidsminder, 1980, som en af sine
vigtigste bøger. Han så den som et reservoir, som han kunne øse af i sine
følgende bøger. Caroline Albertine
Minors Velsignelser tager sig ikke ud
som en svær og genstridig to’ er, men ligner et værk, som det senere vil være
godt for både forfatteren og læseren at vende tilbage til simpelthen, fordi
persontegning, handling, stemning, plot og metaforik så selvfølgeligt lykkes
her. Novellerne handler om forskellige
personer, men der er også linjer imellem dem, og de forskellige forløb snor sig
ud og ind af hinanden på en måde, der fanger læseren. Novellerne bygger en
verden op med unge og ældre kvindelige karakterer i centrum. En mor mister sin
datter, der begår selvmord, en ung kvindes kæreste kommer ud for en ulykke, der
giver ham en hjerneskade, en ung mor kæmper for at klare sit barn og sin
eksamen, en kvinde oplever sin fars sidste tid, en kvinde lever med flere mænd
i et forsøg på fortvivlet at blive sig selv, og en anden kvinde elsker sin
mands afdøde ven, mens han forelsker sig i en kammerat. De forskellige kærlighedshistorier- og
seksuelle forviklinger er af et nærmest Blichers tilsnit, og det klør i mine
dansklærerfingre for at få lov til at læse disse noveller sammen med Blichers Hosekræmmerens Datter, Sildig Opvaagnen og Skytten paa Aunsbjerg simpelthen fordi Minors noveller kan matche Blichers
evne til at fortælle historier om det største og det mindste i menneskelivet.
Men samtidig rives jeg ud af mine hede og ømme dansklærerdrømme af Minors
noveller. Under læsningen kommer jeg
selvfølgelig i tanke om de velkendte novelledefinitioner, begrebet om novellen
som en uhørt, indtruffen begivenhed, om begivenheden som tema og om upålidelige
fortællere og fokaliseringens muligheder. Men jeg bliver også som læser så rørt
og betaget, at jeg blot rives med af teksten og læser løs. Jeg sidder med
fornemmelsen af, at begreberne kan jeg altid tage frem igen, men her og nu
taler fortællerne til mig og minder mig om, hvordan sorgen kan spærre os inde,
og hvordan mødet med et andet menneske kan virke befriende. I titelnovellen
”Velsignelser” er samtalen mellem en ung kvinde og en lidt kikset præst, der
har været hjemløs, rørende, kejtet og har et strejf af humor. Hvem af de to,
der er sjælesørger for hvem, er ikke så vigtigt. Men måske virker velsignelsen –
fordi den er hemmelig og oprigtig. Her kommer lige velsignelses-stedet:
”Det kommer ikke til at stå nogen steder, sagde hun, da jeg
trådte op til døbefonten med Aron på armen. Det håber jeg, at du er indforstået
med.
Bare det virker.
Virker og virker, sagde hun”
Caroline Albertine Minors noveller virker både i den
spontane læsning, og når man pudser hele analyseapparatet og
litteraturhistorien på dem. Som Blichers noveller holder de til det hele.
Hjertelig tillykke med Michael Strunge Prisen 2017."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar