Jeg patroniserer lige lovlig vrissende Louis Levys (sjældent særligt barnlige) børnerim (sammenlignet med mesteren Halfdans - mindre KAN også gøre det!) i min anmeldelse i WA Bøger i dag af genudgivelsen af hans ypperligt afsindige roman
-->Menneskeløget
Kzradock, den vårfriske Methusalem. Her er nogle virkelig fine (jo raskere jo bedre) fra hans opsamling 150 børnerim, 1931:
FORAAR I PARKEN
Kastanie-Kirker.
Kastanie-Kirker.
Gruset, der knirker.
Vaafriske Vinde,
kom min Veninde.
Dugfrisk er Plænen,
kølig Fontænen.
Pæonerne gløder,
Rødtjørnen bløder.
Sang fra Syrenen,
blaanende Grenen.
Her kan vi Fanger
høre en Sanger.
Guldregnen sænker
frigjorte Lænker.
Børnene danser,
Veninde
- hvad om vi standser
LIVETS GANG
Der var en Klokke,
der vilde kime,
er var et Urværk,
der vilde staa,
men klokken tav
i den rette Time
og end må Uret
bestandig gaa.
Vor Smedelærling
der villde messe
og kendte Præsten,
som helst var fri,
maa stadig staa
ved sin mesters Esse,
mens Præsten gaar
til sit Sakristi.
En Flue monne
for Døden grue,
en Digter ønsked
sig død i Krig,
en dag han kvased
den stakkels Flue,
blev samme Dag
selv udødelig.
(og helt Eskesk!:)
SOLNEDGANG
SOLNEDGANG
Over Plovfurer skrider
Høns i solfaldets Stribe.
Usynlige Fødder - De glider
som sejlende Legetøjsskibe.
Hjemad mod Hønsehuset,
forvandler de Marken til Havet.
Du hører Poppelsuset
og tror at høre Havet.
SELSKABET
Elvire, Hans og jeg var bedt,
Selskabet var klokken 1.
Og vi dansede og lo,
Kager fik vi Klokken 2.
Noget skal der altid ske,
og det skete klokken 3.
Jeg blev skinsyg på Elvire,
og det revned klokken 4.
Nu er klokken vistnok 5,
bare jeg dog skulde hjem!
TRAPPEVERS
Hvert lille Hop
du vil afsted
en Trappe op,
en Trappe ned.
Du siger stop
en Trappe op
men bliver ved
en Trappe ned.
Vi følger Trop,
vi ved Besked:
en Trappe op,
en Trappe ned.
I rask Galop
en Trappe op.
I Evighed
en trappe ned.
Hvorhen din Krop
dig fører med:
en Trappe op,
en Trappe ned.
Mod Livets Top,
en Trappe op.
Mod Dødens Fred
en Trappe ned.
Usynlige Fødder - De glider
som sejlende Legetøjsskibe.
Hjemad mod Hønsehuset,
forvandler de Marken til Havet.
Du hører Poppelsuset
og tror at høre Havet.
SELSKABET
Elvire, Hans og jeg var bedt,
Selskabet var klokken 1.
Og vi dansede og lo,
Kager fik vi Klokken 2.
Noget skal der altid ske,
og det skete klokken 3.
Jeg blev skinsyg på Elvire,
og det revned klokken 4.
Nu er klokken vistnok 5,
bare jeg dog skulde hjem!
TRAPPEVERS
Hvert lille Hop
du vil afsted
en Trappe op,
en Trappe ned.
Du siger stop
en Trappe op
men bliver ved
en Trappe ned.
Vi følger Trop,
vi ved Besked:
en Trappe op,
en Trappe ned.
I rask Galop
en Trappe op.
I Evighed
en trappe ned.
Hvorhen din Krop
dig fører med:
en Trappe op,
en Trappe ned.
Mod Livets Top,
en Trappe op.
Mod Dødens Fred
en Trappe ned.
Et lille, ret Halfdansk et:
SvarSletDEN NYFØDTE
Om et Aar
faar den Haar
og om sytten
faar den Skæg
og lærer Nytten
af serviet til Æg ...
Li Bai på Øresund:
SvarSletMAANEN
En Maane sank i Sundet
langtude. langtude.
En fisker saa den synke
bag Pynten fra sin Rude.
Det var en herlig Fisker,
en egensidnig Krop.
Han raabte: Jeg vil fiske
den sunkne Maane op!
Men uden Held han meded
i Vester og i Sønder.
Forlængst den skønne Maane
var snappet af en Flynder.
Og så det temmelig (og meget konkret) melankolske, der blev hans (enlige) Børnerim-klassiker:
SvarSletSørens Fa'r har Penge
og Ko og Kalv i Vænge
og Hø og Halm i Lo.
- Lille Fa'r har ingen Ko,
og han har ingen Penge.
Søren Fa'r har Heste
og guldbroderte Veste
og Strømper lysegraa
- lIlle Fa'r har Sokker paa
og han har ingen Heste.
Søren Fa'r har Søren
og mange andre Børn
og bitte smaa som jeg
- Lille Fa'r har bare mig,
og jeg er ingen Søren!