Den pind jeg speedsynger på (skrrrrrøbelig)

Jeg skrevet det her inde på tråden under Anne Sophia Hermansens FB-link til sin egen aviskommentar (ubesvaret af hende):

Lars Bukdahl Ingen forsvarer kedsommelighed og mangel på engagement. Tværtimod for helvede! Men engagement er, hvad kritik angår, kun noget værd, når det er et fagligt engagement, dvs. funderet i og raketmotor-drevet af dybt kendskab til og flammende interesse for det, man taler om. Det har været sandt om alle stærke og vigtige kritikere altid, fra Heiberg og Brandes i det 19. århundrede over Borum og Hansgeorg Lenz i det 20. til Lone Nikolajsen og Katrine Hornstrup Yde lige nu. Det går vitterligt over min forstand, at en Berlingske-redaktør definerer dannelse som at ævle opkørt om hvad som helst, man ikke har forstand på, men har en mening om. For ja, der er noget, der hedder at have forstand på noget. Og ja, ja og atter ja, mennesker, der med talent og ildhu karakteriserer og vurderer sager, de har stor og rig forstand på, er det mest underholdende i hele verden – vi kunne også kalde det Per Arnoldi- og Ole Michelsen-reglen om kunstformidling. kh

Og her er alt det fornuftige og debatværdige, de to nutidige anmeldere, jeg nævner, Lone og Katrine (+ Lea Korsgaard og Marie Carsten Pedersen) skriver i tråden under mit opdatering om deadline-programmet):

"Lone Nikolajsen Her er min debatanmeldelse: Det var slapt af værten ikke at angribe Søren Hviids præmisser om, at det 1. var udtryk for åbning og mere pluralisme, når man vil give avisens velkendte ansigter mere plads på bekostning af de traditionelle anmeldere + 2. at sammensmeltningen af debatstof og kritik er et udtryk for demokrati, fordi det er udemokratisk at kræve særlige forudsætninger for at have en stemme. Dels udmærker de nye debattøranmeldere sig ved i høj grad at have en stemme og en platform, dels er der ret stor forskel på at have stemmeret og at få penge for at bedrive et fag.

Katrine Hornstrup Yde Flot fægtet, Lars! Undrer mig meget over at Søren Hviid er sendt i byen på vegne af Anne Sophia og skal forsvare hendes nye linje uden at have merviden om den, uden helt at kunne formulere hendes kritiksyn og helt sikkert uden at kunne argumentere som hun ville gøre. Deadlines kulturdebatter med bikarakterer i studiet er fesent. At sidestille demokratisk stemmeret med retten til at anmelde kultur i et stort dagblad uden at have viden er...jo ikke til at diskutere med. Og det ville være meget federe at få Lea og dig til at udfordre Anne Sophias egne argumenter såsom denne fascinerende følgerække: "Kan man kun forstå en film, hvis man har læst filmvidenskab? Kan kun kvinder anmelde kvinder etc.?" Det er trods alt en logisk kortslutning fra den magtfulde hests egen mund og derfor mere interessant at gå ned i. Og så undrer jeg mig over, at Lea ikke bliver spurgt om, hvorfor hun som chefredaktør for en avis af i morgen, Zetland, så vidt jeg ved helt har fravalgt kulturanmeldelser til fordel for få andre og mere (ofte sjove) vær-klædt-på-til-den-dannede-rødvinsmiddag-agtige kulturkritikgreb (a'la Leas egen "Her er ti grunde til at se X Factor" etc). Det er der sikkert gode grunde til - Zetland skal finde sin egen vej - men det er spøjst at det ikke i det mindste bliver italesat, når nu det er den fagligt funderede kulturanmeldelsesinstitution, der er under afvikling.

Lea Korsgaard Vi har rigtig nok på Zetland ingen klassiske anmeldelser Katrine, men bringer hjertens gerne kritik – det vi plejer at kalde "argument" på redaktionen. Ambitionen er imidlertid, at den kritik, eller de argumenter, altid skal rodfæstes i en substantiel viden og en selvstændig research. (Min egen X Factor-hyldest var eksempelvis ikke en holdning flået ud af ærmet til lejligheden, men en researchet ting, jeg skrev på baggrund af en årelang og i øvrigt helt overdrevent nørdet interesse for lige præcis det program. Om det fungerede efter hensigten eller ej, lader jeg andre om at vurdere). Mit ærinde i denne sammenhæng, altså Deadline-sammenhæng, er at slå til lyd for den publicistiske journalistik – anmeldelser så vel som alt andet i dén gryde – der bekender sig til nødvendigheden af viden, faglighed, indsigt, research og erfaring. Også i de tilfælde, hvor ærindet er at tilbyde en holdning.

Katrine Hornstrup Yde Det synes jeg ville have været fedt at få med, det er en god afgrænsning af emnet og for Zetland en indgang til kritik, som der også kommer nogle fine tekster ud af. Hvad der sker, hvis man nedprioriterer/fjerner den anmeldende kritiker til fordel for lejlighedsvis, velresearchet opdatering om kulturfænomener synes jeg dog også er et stort tab af faglighed og fordybelse i det lange løb: Vi har ikke blot brug for fagjournalister med lejlighedsvise 'argumenter' om kultur - men kulturkritikere med et arbejdslivslangt overblik og indsigt og toptræning i velbegrundet at mene - de skal sætte alt fra værker og nye bevægelser til kulturpolitik i perspektiv og kan gøre det på et helt andet niveau end en neddykning i kultur fra tid til anden. Forudsat at man mener at kritikeren er og skal kunne noget andet, som Bukdahl var inde på i Deadline. Mao: Bukdahl ville fx ikke have nogen pind at sidde og speedsynge på, hvis fremtidens indstilling til kritik er som Zetlands. MEN. Jeg ved det godt. Det er en anden snak. Og alle aviser er ikke Zetland. Vi gør det forskelligt. Det er godt. Hvad tænker mon mit zetlandske kritikeridol Marie Carsten Pedersen?

Marie Carsten Pedersen ·

Jeg tænker først og fremmest, at jeg er meget enig i at kritik og kritikere er en genre, en metodik, en sindssygt vigtig stemme og et fagområde i sig selv, og at jeg mener at tendensen på ALLE dagblade til at 'alle kan være kritkere' er en udvanding af kritikken, som vil ende med at gøre den til et ligegyldigt nichefænomen.

Var i selv chok over at læse Mette Davidsen-Nielsens kommentar i avisen forleden, hvor hun begræd teaterkritikkens forsvinden - i selvsamme avis, som fyrede sin eneste, og en af landets bedste og mest respekterede, teaterkritiker for under et år siden, og valgte ikke at genbesætte stillingen, men sprede teaterkritikken ud over redaktionen med let hånd. (Det var ikke Mette D-N der traf valget om at afskedige Monna Dithmer, for the record, men det er ikke desto mindre avisens aktuelle situation).

Jeg tænker også, at jeg elskede at anmelde kulturhistoriske museer og udstillinger i Politiken, og at jeg er ked af, at det som samlet kritikfelt er opløst i enkelte nedslag. Især taget i betragtning hvor meget redaktionelt fokus, der fra aviserens side ligger på museernes drift, økonomi, popularitet og alt i det felt. At der ikke er (ret meget) æstetisk og formidlingsmæssigt orienteret kritikstof til at supplere det, er en ubalance i fforståelsne og fremstillingen af, hvad museer er for en slags institutioner i vores samfund - for den enkelte, for vidensproduktion, for forskning, for offentligheden, you name it.

Og så tænker jeg, at i forhold til Zetland, så er det set med mine øjne en god og rigtig prioritering og afgrænsning for os, med det opdrag, mission og de ressourcer, vi har, at vi ikke har en decideret kritikerstab og kritiksektion med stjerner og faste formater etc. Men altså, der er jo analyse og holdning i vores sådan 'a la kritik'-artikler, og ofte, i mine øjne, på en måde der ligger tættere op af hvad jeg opfatter som kritikkens klassiske form - et bidrag til en konstruktivt kritisk samtale mellem aktører i et æstetisk felt - versus anmeldelsens forbrugervejledning.

Det var det! Tak fordi du spurgte, Katrine!

Katrine Hornstrup Yde Marie Carsten Pedersen Booom! Tak fordi du svarede, Marie. Meget enig i alt.

Katrine Hornstrup Yde Er enig i at kulturkritik skal være mange forskellige ting og udforme sig på mange forskellige måder og selvfølgelig være meget, meget mere end forbrugervejledning, som kun den dårlige anmeldelse er - det arbejdede jeg og vi også aktivt på at gøre på Politiken med et utal af greb, og det kommer til at ske i højere grad på Information. Mit indtryk er absolut ikke, at Zetland er dækket nok ind når det kommer til kulturkritik (i alle dets former), og jeg synes fx at dine museumsanmeldelser ville passe smukt ind på avisen og ikke behøver folde sig ud i a'la kritik-artikler. Men at der skal prioriteres hårdt er en anden og ærlig sag.

Marie Carsten Pedersen · 52 mutual friends

Jeg er uenig i at mine anmeldelser som jeg skrev dem i Politiken ville passe ind i Zetland som Zetland er i dag. Men det er fino med mig. Der var også nogle grunde til at jeg gerne ville noget andet, jo ☺️

 

Lone Nikolajsen Det er nemlig meget underligt, at Deadline ikke prøver at placere debatten i den større overordnede diskussion af anmeldelsens rolle, som Politiken kører i disse uger. Det kommer til at lyde som en diskussion om, hvem der er inviteret med til hvilken fest, frem for hvad man egentlig vil med dagbladskritikken. Når Deadline fremlægger konflikterne som så personfikserede, virker det som om, de ikke rigtig har gidet danne sig et billede af, hvad diskussionen grundlæggende handler om. Det er ikke altid, men meget ofte sådan i Deadline. Er der andre stofområder, der bliver behandlet så dovent."