Lars Bukdahl Ingen forsvarer kedsommelighed og mangel på engagement. Tværtimod for helvede! Men engagement er, hvad kritik angår, kun noget værd, når det er et fagligt engagement, dvs. funderet i og raketmotor-drevet af dybt kendskab til og flammende interesse for det, man taler om. Det har været sandt om alle stærke og vigtige kritikere altid, fra Heiberg og Brandes i det 19. århundrede over Borum og Hansgeorg Lenz i det 20. til Lone Nikolajsen og Katrine Hornstrup Yde lige nu. Det går vitterligt over min forstand, at en Berlingske-redaktør definerer dannelse som at ævle opkørt om hvad som helst, man ikke har forstand på, men har en mening om. For ja, der er noget, der hedder at have forstand på noget. Og ja, ja og atter ja, mennesker, der med talent og ildhu karakteriserer og vurderer sager, de har stor og rig forstand på, er det mest underholdende i hele verden – vi kunne også kalde det Per Arnoldi- og Ole Michelsen-reglen om kunstformidling. kh
Og her er alt det fornuftige og debatværdige, de to nutidige anmeldere, jeg nævner, Lone og Katrine (+ Lea Korsgaard og Marie Carsten Pedersen) skriver i tråden under mit opdatering om deadline-programmet):
"Lone Nikolajsen Her er min debatanmeldelse: Det var slapt af værten ikke at angribe Søren Hviids præmisser om, at det 1. var udtryk for åbning og mere pluralisme, når man vil give avisens velkendte ansigter mere plads på bekostning af de traditionelle anmeldere + 2. at sammensmeltningen af debatstof og kritik er et udtryk for demokrati, fordi det er udemokratisk at kræve særlige forudsætninger for at have en stemme. Dels udmærker de nye debattøranmeldere sig ved i høj grad at have en stemme og en platform, dels er der ret stor forskel på at have stemmeret og at få penge for at bedrive et fag.
Katrine Hornstrup Yde Flot fægtet, Lars! Undrer mig meget over at Søren Hviid er sendt i byen på vegne af Anne Sophia
og skal forsvare hendes nye linje uden at have merviden om den, uden
helt at kunne formulere hendes kritiksyn og helt sikkert uden at kunne
argumentere som hun ville gøre.
Deadlines kulturdebatter med bikarakterer i studiet er fesent. At
sidestille demokratisk stemmeret med retten til at anmelde kultur i et
stort dagblad uden at have viden er...jo ikke til at diskutere med. Og
det ville være meget federe at få Lea og dig til at udfordre Anne
Sophias egne argumenter såsom denne fascinerende følgerække: "Kan man
kun forstå en film, hvis man har læst filmvidenskab? Kan kun kvinder
anmelde kvinder etc.?" Det er trods alt en logisk kortslutning fra den
magtfulde hests egen mund og derfor mere interessant at gå ned i. Og så
undrer jeg mig over, at Lea
ikke bliver spurgt om, hvorfor hun som chefredaktør for en avis af i
morgen, Zetland, så vidt jeg ved helt har fravalgt kulturanmeldelser til
fordel for få andre og mere (ofte sjove)
vær-klædt-på-til-den-dannede-rødvinsmiddag-agtige kulturkritikgreb (a'la
Leas egen "Her er ti grunde til at se X Factor" etc). Det er der
sikkert gode grunde til - Zetland skal finde sin egen vej - men det er
spøjst at det ikke i det mindste bliver italesat, når nu det er den
fagligt funderede kulturanmeldelsesinstitution, der er under afvikling.
Lea Korsgaard Vi har rigtig nok på Zetland ingen klassiske anmeldelser Katrine,
men bringer hjertens gerne kritik – det vi plejer at kalde "argument"
på redaktionen. Ambitionen er imidlertid, at den kritik, eller de
argumenter, altid skal rodfæstes i en substantiel viden
og en selvstændig research. (Min egen X Factor-hyldest var eksempelvis
ikke en holdning flået ud af ærmet til lejligheden, men en researchet
ting, jeg skrev på baggrund af en årelang og i øvrigt helt overdrevent
nørdet interesse for lige præcis det program. Om det fungerede efter
hensigten eller ej, lader jeg andre om at vurdere). Mit ærinde i denne
sammenhæng, altså Deadline-sammenhæng, er at slå til lyd for den
publicistiske journalistik – anmeldelser så vel som alt andet i dén
gryde – der bekender sig til nødvendigheden af viden, faglighed,
indsigt, research og erfaring. Også i de tilfælde, hvor ærindet er at
tilbyde en holdning.
Katrine Hornstrup Yde Det
synes jeg ville have været fedt at få med, det er en god afgrænsning af
emnet og for Zetland en indgang til kritik, som der også kommer nogle
fine tekster ud af. Hvad der sker, hvis man nedprioriterer/fjerner den
anmeldende kritiker til fordel for lejlighedsvis,
velresearchet opdatering om kulturfænomener synes jeg dog også er et
stort tab af faglighed og fordybelse i det lange løb: Vi har ikke blot
brug for fagjournalister med lejlighedsvise 'argumenter' om kultur - men
kulturkritikere med et arbejdslivslangt overblik og indsigt og
toptræning i velbegrundet at mene - de skal sætte alt fra værker og nye
bevægelser til kulturpolitik i perspektiv og kan gøre det på et helt
andet niveau end en neddykning i kultur fra tid til anden. Forudsat at
man mener at kritikeren er og skal kunne noget andet, som Bukdahl var
inde på i Deadline. Mao: Bukdahl ville fx ikke have nogen pind at sidde
og speedsynge på, hvis fremtidens indstilling til kritik er som
Zetlands. MEN. Jeg ved det godt. Det er en anden snak. Og alle aviser er
ikke Zetland. Vi gør det forskelligt. Det er godt. Hvad tænker mon mit
zetlandske kritikeridol Marie Carsten Pedersen?
Marie Carsten Pedersen ·
Jeg
tænker først og fremmest, at jeg er meget enig i at kritik og kritikere
er en genre, en metodik, en sindssygt vigtig stemme og et fagområde i
sig selv, og at jeg mener at tendensen på ALLE dagblade til at 'alle kan
være kritkere' er en udvanding af kritikken, som vil ende med at gøre den til et ligegyldigt nichefænomen.
Var i selv chok over at læse Mette Davidsen-Nielsens kommentar i avisen forleden, hvor hun begræd teaterkritikkens forsvinden - i selvsamme avis, som fyrede sin eneste, og en af landets bedste og mest respekterede, teaterkritiker for under et år siden, og valgte ikke at genbesætte stillingen, men sprede teaterkritikken ud over redaktionen med let hånd. (Det var ikke Mette D-N der traf valget om at afskedige Monna Dithmer, for the record, men det er ikke desto mindre avisens aktuelle situation).
Jeg tænker også, at jeg elskede at anmelde kulturhistoriske museer og udstillinger i Politiken, og at jeg er ked af, at det som samlet kritikfelt er opløst i enkelte nedslag. Især taget i betragtning hvor meget redaktionelt fokus, der fra aviserens side ligger på museernes drift, økonomi, popularitet og alt i det felt. At der ikke er (ret meget) æstetisk og formidlingsmæssigt orienteret kritikstof til at supplere det, er en ubalance i fforståelsne og fremstillingen af, hvad museer er for en slags institutioner i vores samfund - for den enkelte, for vidensproduktion, for forskning, for offentligheden, you name it.
Og så tænker jeg, at i forhold til Zetland, så er det set med mine øjne en god og rigtig prioritering og afgrænsning for os, med det opdrag, mission og de ressourcer, vi har, at vi ikke har en decideret kritikerstab og kritiksektion med stjerner og faste formater etc. Men altså, der er jo analyse og holdning i vores sådan 'a la kritik'-artikler, og ofte, i mine øjne, på en måde der ligger tættere op af hvad jeg opfatter som kritikkens klassiske form - et bidrag til en konstruktivt kritisk samtale mellem aktører i et æstetisk felt - versus anmeldelsens forbrugervejledning.
Det var det! Tak fordi du spurgte, Katrine!
Var i selv chok over at læse Mette Davidsen-Nielsens kommentar i avisen forleden, hvor hun begræd teaterkritikkens forsvinden - i selvsamme avis, som fyrede sin eneste, og en af landets bedste og mest respekterede, teaterkritiker for under et år siden, og valgte ikke at genbesætte stillingen, men sprede teaterkritikken ud over redaktionen med let hånd. (Det var ikke Mette D-N der traf valget om at afskedige Monna Dithmer, for the record, men det er ikke desto mindre avisens aktuelle situation).
Jeg tænker også, at jeg elskede at anmelde kulturhistoriske museer og udstillinger i Politiken, og at jeg er ked af, at det som samlet kritikfelt er opløst i enkelte nedslag. Især taget i betragtning hvor meget redaktionelt fokus, der fra aviserens side ligger på museernes drift, økonomi, popularitet og alt i det felt. At der ikke er (ret meget) æstetisk og formidlingsmæssigt orienteret kritikstof til at supplere det, er en ubalance i fforståelsne og fremstillingen af, hvad museer er for en slags institutioner i vores samfund - for den enkelte, for vidensproduktion, for forskning, for offentligheden, you name it.
Og så tænker jeg, at i forhold til Zetland, så er det set med mine øjne en god og rigtig prioritering og afgrænsning for os, med det opdrag, mission og de ressourcer, vi har, at vi ikke har en decideret kritikerstab og kritiksektion med stjerner og faste formater etc. Men altså, der er jo analyse og holdning i vores sådan 'a la kritik'-artikler, og ofte, i mine øjne, på en måde der ligger tættere op af hvad jeg opfatter som kritikkens klassiske form - et bidrag til en konstruktivt kritisk samtale mellem aktører i et æstetisk felt - versus anmeldelsens forbrugervejledning.
Det var det! Tak fordi du spurgte, Katrine!
Katrine Hornstrup Yde Marie Carsten Pedersen Booom! Tak fordi du svarede, Marie. Meget enig i alt.
Katrine Hornstrup Yde Er
enig i at kulturkritik skal være mange forskellige ting og udforme sig
på mange forskellige måder og selvfølgelig være meget, meget mere end
forbrugervejledning, som kun den dårlige anmeldelse er - det arbejdede
jeg og vi også aktivt på at gøre på Politiken
med et utal af greb, og det kommer til at ske i højere grad på
Information. Mit indtryk er absolut ikke, at Zetland er dækket nok ind
når det kommer til kulturkritik (i alle dets former), og jeg synes fx at
dine museumsanmeldelser ville passe smukt ind på avisen og ikke behøver
folde sig ud i a'la kritik-artikler. Men at der skal prioriteres hårdt
er en anden og ærlig sag.
Marie Carsten Pedersen · 52 mutual friends
Jeg
er uenig i at mine anmeldelser som jeg skrev dem i Politiken ville
passe ind i Zetland som Zetland er i dag. Men det er fino med mig. Der
var også nogle grunde til at jeg gerne ville noget andet, jo ☺️
Lone Nikolajsen Det
er nemlig meget underligt, at Deadline ikke prøver at placere debatten i
den større overordnede diskussion af anmeldelsens rolle, som Politiken
kører i disse uger. Det kommer til at lyde som en diskussion om, hvem
der er inviteret med til hvilken fest,
frem for hvad man egentlig vil med dagbladskritikken. Når Deadline
fremlægger konflikterne som så personfikserede, virker det som om, de
ikke rigtig har gidet danne sig et billede af, hvad diskussionen
grundlæggende handler om. Det er ikke altid, men meget ofte sådan i
Deadline. Er der andre stofområder, der bliver behandlet så dovent."
Hej Lars. Det er muligt at du har nævnt det tidligere, men kan du ikke lige genopfriske: Hvori består din faglige fundering som filmanmelder i EKKO?
SvarSletVh Erik
(sensommer/efterår/vinter 2016-2017 anmeldte jeg faktisk også film og tv på WA rimelig fast) af at have set en helvedes masse film (og tv-programmer) og interessere mig glødende for film/tv og for at formulere mig karakteriserende og vurderende om film/tv og være god (indsigtsfuld/skarpsindig/præcis/underholdende) til at gøre det (har aldrig påstået at en faglig fundering er lig en universitetsuddannelse indenfor det pågældende felt) - ligesom Lone Nik, der heller ikke er filmvidenskabsmand, men en fremragende film- og tv-anmelder
SvarSletFair nok. Men jeg føler af og til at du kommer til kort, når du skriver om en film og ikke har komplet kendskab til instruktørens bagkatalog. Når du skriver om dansk skønlitteratur, er jeg aldrig et sekund i tvivl om at du har læst hele forfatterskabet.
SvarSletJeg forsøge at have styr på bagkataloger, både når jeg skriver om bøger og når jeg skriver om film, men den grundlæggende kritiker-kvalifiktation er jo ikke fuld belæsthed/besethed i hvert enkelt tilfælde - men basal beslæsthed/besethed + jo så, bla andet defra genereret, æstetisk/kritisk sans som sådan hvad angår den specifikke kunstart - jeg skal også kunne anmelde en forfatter/filmmager, hvis bagkatalog, jeg ikke har det fjerneste kendskab til, og det har jeg også gjort. til tider kan jeg godt føle at jeg ved og har læst/set for meget til at anmelde med friske øjne - tænk fx at læse en Svend Åge Madsen-roman eller et Laugesen-digt for allerførste gang!
SvarSletGombrowisczk længsel efter barnenumseøjne :-)
SvarSlet