Nu er de sidste "ikke-fine" bøger med Rifbjerg-dedikationer på det hollandske udsalg i Vangsgaards på Kultorvet nede på 15 kr. så jeg købte mig en pæn bunke, inkl. dedikationer fra jævnaldrende modernisme-nærlæsere og de nærmeste kritikervenner:
Finn Stein Larsen (Spanden, 1983 (parodier, herunder 1 på Rifbjerg, der begynder: "uden direkte at beskæftige mig med/ årsagen registreres intestinale/ signaler pulmen og boblen håndsved"), dedikation: "Til Klaus Rifbjerg/ med tak for mange dejlige/ sager gennem/ årene og venlig hilsen/ fra/ Finn Stein Larsen")
Finn Brandt Pedersen (Modernisme og pædagogik, 1966 (med analyse af Rifbjergs "Jern", den 60'er-Rif, Stein parodierer ovenfor), dedikation: "Til Klaus Rifbjerg/ med venlig hilsen/ Finn Brandt P")
Niels Barfoed (antologien Tværsnit. Europæisk modernisme efter krigen, 1965 (Borgen Billigbøger 33, forside ved Per Kirkeby) med oversigten "Tysk prosa efter anden verdenskrig" ved Barfoed), dedikation: "Sept 65/ Kære Ping,/ Tak fordi du kom (wow!)/ Kære Klaus/ her er Niels god igen!/ Jeres Bente og Niels")
Torben Brostrøm (antologien Frigørelse (festskrift til Aage Henriksen 1981, med Brostrøms blidt bidske artikel (om knækprosa) "Det mådelige umådehold"), dedikation: " Til Ping og Klaus/ Bliver vi mon/ nogensinde frigjorte?/ jeres/ Torben")
I På kanten skriver Brostrøm om Rifbjergs sidste tid og sit sidste besøg hos den store digterven, med teksthenvisninger som lommetørklæder:
"Men dér sad han ved kanten af livet, ved de lette taktslag og dønninger fra den strandbred, den havstok, han ikke kunne undvære synet af, realiseret i feriestederne, Rørvig i Isefjorden, anet i Livsfrisen (1979), og Kandestederne på en klit ved Vesterhavet, spejlet i Kandestedersuiten (1994). I lyrikken er det allertydeligst markeret i Stranden (1978), men anslået allerede i 'Nultime' fra Konfrontation (1960). Strandmystik! kaldte vi dette bånd til moderskødet og fantasiens binding til dybets forunderlige gåder.
Går I allerede? udbrød han, sidste gang, vi besøgte dem. Allerede var så det sidste ord, vi hørte. Svært at glemme. Som stemplet med laksegl."
mandag den 5. juni 2017
Bliver vi mon nogensinde frigjorte?
Etiketter:
dedikatrioner,
Finn Stein Larsen,
Klaus Rifbjerg,
Niels Barfoed,
Torben Brostrøm
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar