Side 27-28 i Torben Brostrøms Ved kanten:
"Begrebet samtale riskerer at forsvinde i en talen i munden på hinanden, siger den gamle, som selv ikke udholder meget af den 'livsmusik', som lyder i ørerne på mange gående, cyklende og 'bilende', der indstiller høretelefonerne på de fede lyde fra popmusikknes vidtstrakte riger for at slippe for tavshed og isolation.
Det er lige lovlig let at kritisere den skik og brug, som man især af alder ikke har nået at blive afhængig af. Det er billige point at prise langsommelighedens betydning, når man ikke længere kan gå, handle og arbejde så hurtigt som før. Jeg skrev en glad anmeldelse af Milan Kunderas lille roman Le lenteur (1995, da. Langsomheden), der har et ældre ægtepars bilrejse som ydre handling. Bogens tydelige morale er, at langsomhed er forbundet med erindring, mens hurtigheden medfører glemsel. Det er et sympatisk værk, men dog ikke et af hans mest inciterende. I de gamles øjne og ører virker ny ungdom gerne kulturelt fortabt, selv om den muligvis er sjovere end den, de selv har tabt."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar