Brænder romanens hus, når digtets mand i flammer løber gennem det?

Det var Bet-nominerede Jonas Okholm, der nævnte billedet, da det var ved at blive sent på eftermiddagen uden for Café Svejk, og han mente vist, at det var dig, Cecilie, der havde ansvaret for det, at romanen var et hus og digtet en brændende mand, der løber gennem det, og det var jo altså ikke dig, og Peter Højrup og jeg og også du kunne alle sammen godt huske for nyligt at have stødt på det billede i vistnok en opdatering på Facebook, men i hvilket forbindelse var det nu, og så snakkede vi vist om noget andet, og så kom Peter dybt forløsende i tanke om, at det var Anne Carson, der var billedmageren, og at billedet blev citeret i en omtale af Louisiana Literature, som Carson meget vildt deltager i (sammen med alt for mange andre vilde forfattere), og så talte vi lidt mere om billedet, om hvorvidt ikke bare digt-manden, men også roman-huset brændte, og det måtte det sgu da gøre, en virkelig lang, grundig brand, blev vi enige om,  og både Peter og du har jo skrevet nogle højt flammende huse af romaner, men da vi kom hjem og tjekkede, viste det sig, at romanens hus faktisk IKKE brænder, og det er jo simpelthen bare ikke rigtigt, hvis det altså er en rigtig roman, Anne:

Fra Louisiana-omtalen:

"”Hvis prosaen er et hus, så er poesien et menneske med ild i, der løber hurtigt gennem det,” siger den canadiske digter Anne Carson, som siden udgivelsen af den lyriske roman ’Selvbiografi i rødt’ i 1998 har været en poetisk guru, hyldet af kritikere og forfatterkollegaer for sin formmæssige nysgerrighed og stærkt originale værker."

Original-citatet (fundet af dig):

"What is the difference between / poetry and prose you know the old analogies prose / is a house poetry a man in flames running / quite fast through it."