Jeg prøvede at komme i tanke om andre identitetskarnevalister end Yahya Hassan og kom straks til at tænke på Maja Lee Langvad, i hendes debutbog (som der om lidt kommer opfølgere til OMSIDER) Find Holger Danske og hende veninde og performance-partner Kristina Nya Glaffey, der i Athena/Yahya-debatten ellers har optrådt som streng identitetsfundamentalist, i bog nr. 2, en af 2012's sjoveste, Padder og krybdyr. Langvad remse-fabulerer over termer og faste vendinger og hånske idiomer ang. race/etnicitet (for en gangs skyld citerer jeg ikke Schwitters-omskrivningen "Bag tonede ruder", som ellers er en identitetskarnevalistisk kærnetekst):
blodets bånd
blækkets bånd
mælkens bånd
tykmælkens bånd
kinesierpik
kineserpis
kinesersnot
kineserskæg
perkersvin
perkerulv
perkerfår
perkerhøne
dansk
danks
dnaks
dnask
Glaffey-jeget håner vitalt løs på alskens (homoseksuelle) identiets-repræsentationer og -stereotyper:
Og nej, vi vil ikke med til fællesspisning i folkekøkkenet der, hvor Ungdomshuset engang lå, og indtage den tilberedte bønnepoestej fra Irmas skraldecontainere. Behold jeres bælgfrugter og jeres lusebeboede dreadlocks og lad os andre nyde vores maskineopvaskede Bodum-kander i fred for jeres dragking-seminarer og kunstige genoplivninger af performancekunst, fra da Røde Mor gik med ble.
Og i en frådende væmmet gennemgang af en sæddonorliste optræder den suverænt stærkeste hån af en Hvid Dansk Mand, som den identitetskarnevalistiske kanon foreløbig kan opvise; donorerne har skullet besvare et spørgeskema:
Så havde man ligesom bedre mulighed for at danne sig et nuanceret billede af de arveanlæg man postede en formue i. Bobs yndlingsret var for eksempel buffalowings, og hans yndlingsdur egern, så i det tilfælde måtte det blive lidt af en afvejning. Men hvis man nu var indstillet på, at arvingen ville hive og slide en smule i én, hver gang man gik forbi en Kentucky Fried Chicken, var egern så omvendt ikke nogle ret harmløse og i og for sig også meget nuttede dyr. P.S.: Desuden foreslår vi, at du investerer resten af pengene på børsen i Andeby. Stod der idiot på ryggen af én. Nej. Men det gjorde der til gengæld på Jan, elektriker og eneste danske donor på listen, der havde gjort de fremtidige generationer den ære at vride reptilhjernen for at drage de sidste tilbageværende rudimenter af engelskkundskaber fra folkeskolen frem i lyset til skræk og advarsel for os andre normalt begavede: Spørgsmål nummer 16. Do you eat healthy? Yes, but I do not always. Sometimes I eat what we here in Denmark call 'fast food' but it is not that often. Tak. Så hvis Kasket Karl vile være så venlig at lukke værktøjskassen og gå tilbage til specialkassen: Receptionisten var faldet i søvn, mens ham, de havde sendt bud efter til at skifte en pære i loftet, havde sneget sig ind i et af lokalerne med pornoblade og afleveret sin tvivlsomme sperma i en af plastickolberne eller hvad: Nu skal det ikke misforstås, for vi skal jo alle sammen have lov til at være her. Man kan nemlig sagtens være et fint menneske og en god kammerat, hvis ens intelligenskvotient ligger og svinger et sted mellem sinke og åndssvag. Men derfor behøver man måske ikke ligefrem lægge sig selv i kopimaskinen.
Karnevalet raser!
torsdag den 6. februar 2014
Kristina & Maja er skabsidentitetskarnevalister
Etiketter:
identitetskarnevalisme,
Kristina Nya Glaffey,
Maja Lee Langvad
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Og for 5 minutter siden publicerede Bjørn Rasmussen (som jeg nok skal få Hvede-svaret, om et øjeblik!) en NY identitetskarnevalistisk kærnetekst:
SvarSletit all started when we were brought here as slaves, husker den gang min røv blev italesat som a white danish ass under ellers lovely sex med en sort fyr, jeg rasede, min røv er hverken hvid, dansk eller en bøsserøv, den er bare dejlig og stram fordi jeg har reddet så meget dressur, husker en anden gang: min barndom, jeg var ikke en minoritet, jeg var ikke bøsse eller skizotyp eller hvid, bare enestående, jeg hopped på en store orange hoppebold med horn og laved lister over de navne springrytterne havde og hvilke point de fik og hvilke placeringer men det var sgu da fordi de kunne hoppe højt og hed skøre navne, der stod ikke hvilken hudfarve de havde, jeg blir så træt af mine hvide privilegier, fordi de er så fiktive for mig, jeg vil ikke skide på dine kropslige erfaringer, jeg internaliserer måske mine partikulære identiteter, men hva fuck er det for et vi i snakker om?