Det er jo Rasmus' dag!

i dag hvor Rasmus Halling Nielsens Mörkhall udkommer og skammeligt nok - også for mig og min avis - ikke er anmeldt et eneste sted; jeg anmelder gudhjælpeme en sløj svensk roman i stedet, det er mere end skammeligt, det er usseligt! Her er en Hallo!- og halo-Hallingsk tekst fra bogen; Rasmus er ikke medlem af nogen af deres tsk-tsk-ende generationer, han er sgu da en hel turbo-skrumlet generation i sig selv, og det her, det er bare evigagtigt smukt (og meget mere BOGSTAVELIG (og ak, ja, individuel) sorg og omsorg end de (gode) generationsforfatterskaber, Eslisabeth F skriver om her):

denne dags guld og dun af skyer i flugt: et kor synger om vinden og bestemmer skyerne

HVAD VEJER EN CIGARET NEJ

NEJ HELT SERIØST HVAD

HVAD VEJER EN CIGARET

SOM HUD OMKRING DE KNOGLER

KNOGLEFINGRE DET FUCKER STADIG I MIG

SERIØST HVORDAN MIN FARFAR KLIPPET NED

HELTHÅRDT I VÆGT FARFA=VÆGT=CIGARET

INGEN LØFTER NOGET

SKAL DU

SKAL JEG HOLDE CIGARETTEN FOR DIG

SKAL JEG HOLDE CIGARETTEN FOR DIG

HOLDE OM DIG RYGE CIGARETTEN FOR DIG HOLDE DIG OM DIG

langsomt ikke kræfter til at løfte cigaretten fra askebægeret

hurtigt svundet ind til skind

og hurtigt ædt op indefra

vi skal vel have noget musik

hovedet griner af radioforstyrret økse alting tæt på

ætset rødt forklæde      skygger der i hastige streger hænger af
skygger der i hastige streger hænger af      skygger der i hastige streger hænger af

som hænder mest rystende og sorte indefra ud

flod blågrå æder  ind og derude skinner solen helt ustramt