onsdag den 26. februar 2014

Elle bælle Pelle!

Komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen, cool i sig selv og cool fordi coole Ursula Andkjær har skrevet en cool monografi om ham, Hver fugl med sit næb, bliver interviewet af Politikens Thomas Michelsen, og det er så godt at læse:

Gudmundsen-Holmgreens mest berygtede stykke er for cello og båthorn. På hans nye album, ’Mixed Company’, der udkommer i denne uge i forbindelse med en portrætkoncert i Southbank Centre i London med London Sinfonietta og det danskbaserede vokalensemble Theatre of Voices, er sangerne med, fordi det er en sang af den engelske renæssancekomponist John Dowland, han har haft gennem vridemaskinen. Men sangerne får ikke umiddelbart lov at synge. »Da jeg selv er glad for Dowland, besluttede jeg mig for at tage noget af ham som grundmateriale, og jeg valgte ’Flow my Tears’. Jeg lavede en firstemmig vokalsats, og så sagde jeg til mig selv: ’Nå, hvordan skal jeg komme i familie med den?’ Så skilte jeg den ad, så vi først gradvist når frem til sangen. Det starter med konsonanter, sådan her: ’Ffff … ffffd’ – og det er jo vidunderligt at høre, fordi hvad fanden er det for en lyd? Det er jo en underlig ting at sige, ikke. Og så temaet, hvor det siger: ’Oow, oow oow ...’, det swinger meget godt ikke?«.

Din musik kan virke egensindig, absurd og stædig. Hvis man hører begyndelsen af din nye plade, hører man noget musik, der ligesom står og stamper i jorden og gør sig umulig?
»Den er jeg ret glad for. Den er totalt grov, sådan lidt hærgende anlagt. Jeg tænkte: ’Altså skal det være sådan, at mit liv går med at være underlig, eller vil du hellere forstås af folk derude?’ Og så tog jeg den beslutning, at det sidste var en dårlig idé. Kan man høre græsset gro? Det ved jeg sgu ikke, men der er cyklerne og bilerne og mobilerne ... alle disse ting, der hele tiden popper op. Dem vil jeg gerne komponere med«.

- og så snublede jeg ind på endn fantastiskere video, hvor Pelle, padlende, enetaler og -pipper og -mæh'er:


- og her er et værk fra 1969, Plateux par deux, med båthorn:



- og kunne nogen ikke - det gør jeg så nu! - foreslå Gumundsen-Holmgreen at sætte musik eller altså LYDE til noget fulgeflyvende og insektsmåt Eske K. Mathiesen (der har samarbejdet med Henning Christiansen back in the day, men da vist aldrig med PGM, og det må ærligt talt være på tide)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar