Halfdan Rasmussen er bare så MISUNDELIG på Jens August Schade - for at kunne skrive som en leg uden at rime! - i dette "Digterportræt" fra Vild Hvede, XXI. årgang, nr, 2, 1946:
Man ser den lille mand gaa gennem staden
mend flagrehaar en sommermorgenstund,
hvor solen kysser træerne i gaden
og lille sjovs berømte elskovsmund.
Han standser, stikker nøglen ind i hullet
i gadedøren, mens han tænker højt:
Naar morgensolen den gaar bort fra guldet,
gaar Jens i seng med kællingen og Freud.
Man ser ham langsomt tømme Rødvinsglasset
og vandre ud i husets korridor. - -
Nu siddder lille August paa parnasset.
Der hviskes lidt. der trækkes i en snor.
- - -
Man hører linje fjorten gaa mod nord.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
æv, misundelse?
SvarSletbare fordi andre skriver noget andet end man selv gør, og gør det godt, betyder det da ikke at man misunder dem, og det gør halfdan da slet ikke, når han kan skrive et så smukt og yndefuldt portræt ???
Først og fremmest er det vel en let men ikke ukærlig satire, skrevet som en pastiche på 'Sjov i Danmark', hvor Jens August jo rimede løs.
SvarSletOg 'Sjov i Danmark' var i sig selv et 'satirisk sangværk'. Her er et tilfældigt klip, hentet fra beskrivelsen af byen Skæve (lig med Schades fødeby Skive):
SvarSletMan ser et gadespejl - dér sidder mutter stille
og læser sin avis med flæskepriser,
og fatter går til hvile og sætter sine sko
og nynner sine gode, gamle viser
- jeg tænker jo netop ikke misundelse negativt her, dette er inspireret, måske faktisk lykkelig misundelse
SvarSlet