Klip fra gaffa.dk :
Nummeret 'Slumromantiker' indledes med ordene "Danny var ikk' min onkel,
til det var han for pæn", og som en af de få herhjemme har Liam ikke
det helt store til overs for danskens yndlings-gadepoet:
– For mig er Dan Turèll beviset på, hvor vilde vi er med det negative
– det skal være slumromantisk. Vi taler om en mand, der siger, hans far
har arbejdet hårdt på Grønland for, at han kan få et godt liv, men som
så bliver kendt, fordi folk gerne vil se en fyr fra Istedgade med sort
neglelak. Vi drages af det negative i stedet for at værdsætte det, vi
har. Vi gider ikke se profil-programmer i fjernsynet om en eller anden
arkitekt, der har tegnet et fantastisk værk, men vi gider godt at se et
profil-program om Fetterlein – det skal have et negativt skær. Og Dan
Turèll var nødt til at male neglene sorte, for de var det ikke fra
barnsben – der var ikke jord under – Og det siger meget om folk, at de falder for det, for jeg kender
ikke én eneste person fra et socialt belastet område, der synes, Dan
Turèll er fed, fordi de tænker: "Hvorfor gør han det?". Det ville være
det samme som, hvis jeg røg i spjældet i morgen. Så ville halvdelen af
de indsatte sige: "Hvad fanden laver du her? Kørte det ikke meget godt
for dig?"
– Og hvis jeg skal måle digtere, er det jo lige så meget min
kulturarv at læse Yeats eller Oscar Wilde, og hvis man måler dem med Dan
Turèll, så er der sgu bare en verden til forskel. Jeg synes helt
sikkert, Dan Turèll har lavet nogle fantastiske ting, men jeg synes
bare, det er en indikator af, at folk hellere vil se en eller anden
tosse, der er slumromantisk og udgiver sig for at repræsentere noget,
som egentlig er for farligt, kedeligt eller beskidt til, at vi ellers
ville gide røre ved det. Folk, der stræber efter noget mere, har ikke
tid til at male neglene sorte og stå og snakke om det. Jeg kan og vil
aldrig tage noget fra Dan Turèll, og jeg kan ikke blive irriteret over
hans ting – jeg synes bare, det er sjovt, at folk æder det råt.
Jeg kan godt være med på, at der er en vis slumromantik hos post-Karma C-Turèll, både hvad angår Vangede og Vesterbro, men det er der jo med en spilfærdig, humoristisk bevidsthed, herunder genrebevidsthed (i krimierne forsøger han, med held, at konstruere et CHandlersk København), han har sgu aldrig foregøglet nogen autenticitet. Hvor er det dumt og forkert at reducere ham til overfladisk populist, når han vedkendt var så dannet og belæst som nogen - de tidlige helte er så bare TS Eliot og Ezra Pund frem for irske Liam O'Connors Yeats og Wilde (og hvis nogen kan forstå et branding-stunt som sorte negle, er det sgu da Oscar) - og forfatterskabet i sin fulde udstrækning er så rigt og komplekst og originalt som noget. Hvis man måler L.O.C. med Dan Turèll, så er det jo fx slående hvor elendig og sløv en RIMER L.O.C. er, ikke bare af en rapper at være, dette er hele Slumromantiker-teksten:
Danny var ikke min onkel nej til det var han for pæn
fuck hvor du kommer fra så længe din snak er ren
råber fri palestine gør en zionist beskidt
vi snakker
arv og miljø og bitch jeg er så stolt af mit
i aarhus v er jeg født så jeg er født til at tabe
jeg er hamlet til din fest for jeg er det rådne i din stat
men lykkelig uvidenhed gjorde vi blev siddende hvor vi sad
så længe bordelkataloget siger der er ekstra inde i bladet
kirkeklokken ringer ind til en snak om noget vi ikke tror på
sendefladen er noget vi kun ser hvis der er lidt hor på
din yndlingssangerinde er på coke men så fucking flink
men næsten ikke skulle tro hun var til salg for en fucking drink
så strip lille fisse giv det væk der gør dig speciel
fuck din mor og far der er klog nok og bestemmer selv
men der er ingen likes i at være pæn
så du er godt på vej til at blive kendt
vi vil ha’ penge til det bliver grimt samt piger med pæne ansigter
vil bare ha’ mere end hvad vi havde så råber fuck en slumromantiker
styrtede ned fra anden uden at se tingene til ende
ikke et ondt ord om de døde men det lort er bare for nemt
ham rapperen du efteraber han efteraber mig
jeg er beviset på at penge de godt kan komme trods lidt regn
mens moderigtige gadedrenge de er blevet åh så fashion
metrosex der er ingen mænd tilbage det hele er fashion
æder kun negativt så blinker til din dame
for folk er bare ikke fans af kunstnere der er monogame
du er kun a liste interessant med en smule skandale
for hele landet er styret af frygt for dårlig omtale
det er den tabloide tankegang længe leve de kendte
må vi allesammen dø hårdt når det er mindst forventet
smil for mig syng for mig dans for mig strip for mig fuck for mig
Alt i alt en gang ufokuseret, uengageret vrisssen over hvad helt præcist? At alting er så renskuret pseudo-beskidt i EB og reality-programmer? To linjer synes jeg er OK: "jeg er Hamlet til din fest, det rådne i din stat" og "så længe bordelkataloget siger der er ekstra inde i bladet", men til gengæld skal ordene stat og sad (midt imellem) og bladet (måske?) forestille at rime, det gør de virkelig ikke. Til sammenligning et klip fra Onkle Dannys Rullende rallende Regnvejrs Ragtime Rhapsodi, apropos Kierkegaard-året sidste år (hvor bogen lå i en flyttekasse, nu er den og remsen fri!), det er ægte litterær præ-rap, og hver bastant dårlige rim er så meget skønnere og vittigere end L.O.C.s ufedt fade klodsetheder:
Kierke-gaard
Klokke-faar
Jomfru-laar
Hellig-blaar
Mærked Søren
nogen sinde
at en mand
er trang til kvinde?
Søde Søren
uden børen
til at overta
sin tør'n
Kierkegaards-
Onanist:
Liv så tomt
Liv så trist
Nul orgasme
bag det tæppe:
Jesus kan
man ikke knæppe
Kære Søren:
Få lidt blod
Få lidt mensk'ligt
dumhed mod!
Spis en pizza!
Drik lidt vin!
Rør Regitza!
Gamle svin!
Kære Søren:
Prøv at sprut!
Alt er meget
hurtigt slut!
- og for øvrigt er det DT-hero William S. Burroughs' 100 års fødsesldag i dag, bid spids på ham, rimslamantiker!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
LOC (gider ikke at skrive de punktummer ...) 's tekst er da virkelig sølle. Han er endt som moralist.
SvarSletOff topic
SvarSletThomas Boberg er indlagt på Riget og skriver de særeste ting på sin Facebook profil. Morfinøs litteratur.
L.O.C. har ikke svært ved at finde skygge under Dan Turells hat!
SvarSlet