onsdag den 19. februar 2014

Medalje til Onkel Ralle!

Rasmus Halling Nielsen, der hermed danner et perfekt par med sidste års modtager Per Vers som The DT-Twins, modtager af Dan Turèll-Medaljen 2014. Perfekt valg! Lige så perfekt som på den anden led Per. Ingen digter er vel post-1975 kommet tættere på at matche Turèlls fullt time-skriftraptus 1969-1974 (bortset måske fra Mikkel Thykier, hvis flid til gengæld er u-Turèllsk tyst og sky - ikke fordi Rasmus ikke også er eller kan være blufærdig, men han er der inden i eller bag den til alle sider ekstrovert eksploderende skrift, ligesom Turèll).



(foto (fra Asger Schnacks Forlag) ved Lars Gundersen)

Jeg prøver en søgning på Rasmus Halling skrift - og her så var der pludselig link igennem til det store, uendelige Halling-arkiv, Mutilation Avenue, som jeg for længst var holdt med at kigge efter, og dér det bare, og nu må jeg lige afsætte en uges tid til at grave mig igennem, men den første tekst, jeg klikkede mig frem til, blev meget passende denne (Mutilation Avenue vol. 14):

Evigheders uro, ikke en lyst, det handler om
nødvendighed, ingen fornøjelse i det, i hvert fald ikke
længere, nu er det kun evigheden og den uro der konstant
er på, uden pause, et liv lastet ind i tekst et nødvendigt liv
evigt, at det bliver dårligere og dårligere,
skyldes også
svigtende affektion over for alt
jeg sætter sammen: men af
andres stemmer og struktur og derfor tilsidesættelse af alt
jeg engang kunne læse, derved skrive
––
fordi andres
stemmer ikke er min og derfor alles

- og her en tekst fra Dan Turèlls Manuskrifter om hvad som helst, 1971:

Det er sol udenfor
Jeg ryger en cigaret
Ud af vinduet er der et lykkeligt stort tomt rum
Noget med at være ved at gå ud af en fase
Kan ikke vides kun fornemmes
Lyd hvirvlet op fra en snart forsvundet gade
To års uafbrudt skrift
 dækkende alle falder i dette enorme hus
Sol slår papiret gennem ruder
Jeg er Hér ikke mere Jeg sidder hér stadig
Et  øjeblik forlænger sig selv
Det er det samme Det er
                           noget andet Det er
                           hele tiden anderledes
Det er hvad det er Det er
                           ingenting Det
                           kan ikke siges
D.T., Forhåbningsholms Allé 18, 1904 Kbhvn. V. 22/4/71
me fecit ridsede disse
furer det er
hvad det altid har været det
blir det mere og mere
uendeligt nyt

og jeg sidder hér
og jeg ryger en camel
og jeg cirkler på papiret
og tre ark ligger færdige af en uendelig ny rejse
og der er ikke meget mere farve i speedmarkeren
og jeg har talt med Steffen
og jeg har læst Poe og Bradbury
og når jeg siger Allen Ginsberg hentyder jeg til et kosmisk princip
og jeg er ved at falde ud af noget og ind i noget andet
og det er alt sammen det samme
og jeg kan hverken skrive eller lade være
og der er heller ingen af delene der specielt er meningen
og jeg går ind på papiret bukker og går ud igen
og det er selvfølgelig helt iorden når det nu er sådan
og hver væsen har sin specielle biologi
og denne verden er kun denne verden og alle andre verdener samtidig
og verdener er tomrum der ustandseligt brydes
og katten spinde
og jeg har skrevet breve til Tim på Bornholm
og til Peter på Samsø og til per i Jylland
og det er alt sammen navne og alt andet end navne samtidig
og jeg er en afrikansk heksedoktor der foretar magiske besværgelser i sit sprog
og det endeløse digt ruller videre
og landskaberne ændrer sig bag det
og Peter Laugesen har for længst forklaret det mest af det
og dette er Frederiksberg en sen sol-eftermiddag
og røgen hvirvler og lydene kastes opad
og forgreninger udstrækker sig til alle sider
og solidaritet er svimlende og endeløs
og det er alt sammen en flagrende skygge der snart er forbi
og så kommer der flere og så
og jeg er i rødgul bluse i dette rum
og kærligheden er en varm saft der kryber frem i huden
og du er dens navn
og i nat væltede den mig i en strø,
og det er den strøm der transponerer sig nu
og det er dig der gør mig til mig
og således ikke på noget
og således på hvad som helst
og det er uendeligt
og det er det hele
og der er ikke andet


og jeg tror på det alt sammen som ingen ting

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar