Udvalgte februar-poster fra Ursula Andkjær Olsens blog apropos alt det vi har snakket idiotisk om den sidste måneds tid, hvorfor høre på andre?:
Det er det eneste der betyder noget,
hvad vil jeg sige til andre mennesker,
hvad vil jeg bruge mine kræfter på at sige til andre mennesker,
hvad vil jeg bruge alt mit MENNESKEBLOD på at sige til andre mennesker:
DU kan ALDRIG erfare det, som jeg har erfaret
DU kan ALDRIG erfare noget, som bare minder om det jeg har erfaret
DU har INGEN adgang til den verden JEG lever i
eller
HER er et sted, hvor DU måske kan erfare noget af det som jeg har erfaret
HER er nogle erfaringer, som måske vil vække en genklang til NOGET i DIG
HER er en adgang til den verden JEG lever i
KOM IND!
Vælg selv
3/2/2014
Hvad skriver jeg med.
Jeg har skrevet dette med menneske.
Jeg har skrevet dette om mennesket med menneske.
Jeg har skrevet dette om mennesket med menneske dyppet i menneskets egne safter.
Jeg har skrevet dette om mennesket med menneske dyppet i menneskets egne safter og pisket sammen med andre mennesker.
Jeg har skrevet dette om mennesket med menneske dyppet i menneskets
egne safter og pisket sammen med andre mennesker og rullet i
menneskefølelser.
Jeg har skrevet dette om mennesket med menneske dyppet i menneskets
egne safter og pisket sammen med andre mennesker og rullet i
menneskefølelser, gnubbet, rullet, gnubbet, rullet, gnubbet, rullet.
Jeg har skrevet dette om mennesket med menneske med glæde og sæd
gnubbet ind i huden, med grus i munden, is på tænderne, med fløde.
Det slutter ikke her.
Jeg har skrevet dette om mennesket med menneske dyppet i menneskets
egne safter og pisket sammen med andre mennesker og menneskefølelser og
gnubbet mod menneskeslotte, gnedet mod menneskespejle, rullet ned ad
mennesketrapper, badet, salvet, svøbt i menneskehænders blå, grønne,
røde, gule, violette, rosa, sorte silkehud, og derefter rullet, gnubbet,
rullet, gnubbet, rullet.
Jeg har skrevet dette, jeg har skrevet dette om mennesket med
menneske dyppet i menneskets egne safter og andre mennesker og
menneskefølelser og gnedet ind i mistro, rullet i på forhånd svigtede
hænder med en sæk over hovedet, kastet i menneskehænder som trækker sig
væk og derved bliver menneskelige-umenneskelige.
Det slutter ikke her.
10/2/2014
litteratur
jeg vil sige det sådan her: mit hjerte bliver hårdt, hvis alle udsagn
i verden kræver et svar af mig, DET er det vigtige, at der findes
udsagn, som ikke kræver et svar
hey, hvornår skulle jeg ellers trække vejret
17/2/2014
nogen er ofre
eller
nogen påtager sig offerrollen bare for at få legitimitet
eller
nogen mener at nogen påtager sig offerrollen bare for at få legitimitet
eller
nogen påtaler at nogen påtager sig offerrollen bare for at få legitimitet
eller
nogen vover pelsen og vover sig ud på gyngende grund og påtaler at nogen påtager sig offerrollen bare for at få legitimitet
eller
nogen kommer i undertal og bliver udsat for forargelse og hån for at
have vovet pelsen og vovet sig ud på gyngende grund for at påtale at
nogen påtager sig offerrollen bare for at få legitimitet
eller
nogen påtager sig offerrollen med dertilhørende legitimitet for at vove
pelsen og vove sig ud på gyngende grund for at påtale at andre påtager
sig offerrollen bare for at få legitimitet
hvad skal jeg sige, mennesket er en ond, ond cirkel
20/2/2014
- og bare apropos vejret; det er vigtigt, at digtere ikke fryser:
en ting jeg blev glad over i dag ude i det hudfjendtlige
en pige sad dér på cykelstien og tog billeder af en vandpyt
at tage billeder: afstand/nænsomhed
var der flere ting:
min dunjakke er simpelthen så dejlig, jeg skal aldrig mere fryse
20/2/2014
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar