onsdag den 12. juni 2013

Yahya, Yeah - han er den nye alvor! intenst stum i Føtex!

Den sidste uge er en ny ung digter pludselig blevet meget tydelig, 18-årige Yahya Hassan, netop optaget på Forfatterskolen og en digtsamling antaget til udgivelse på Gyldendal til efteråret. Jeg så nogle tv-klip, der vinklede journalistisk på hans opvækst - børnehjem, kriminalitet  (se nedenfor om de to digterkolleger John Grant og Yoko Onos biografier) - hvor man lige præcis hørte (og så - VERSALER!) enkelte linjer af hans poesi, men ikke bare 1 forbandet digt, og jeg hilste på ham inde til Forfatterskolens Sommerfest, yderst sympatisk, sikker og usikker gut, men jeg ville så gerne høre eller læse 1 forbandet digt (jeg håber virkelig ikke, at han har sendt digte ind til Hvedekorn, som jeg har afvist eller værre: bare har ladet ligge ubesvaret i måneder), og for to timer siden trådte jeg ind i den elektroniske afdeling i Nordre Fasanvejs Føtex, og dér var Yahya på alle fjernsynsskærmene, ingen lyd på nogen af dem, han sad inde i Aftenshowet af alle steder og læste tydeligvis et digt op (nej, han gjorde ej, viste det sig senere, han kunne det udenad), og jeg så med al ønskelig tydelighed, at dette intet ophypet fis var, poesien glødede stumt fra skærmen, og da jeg kom hjem, afspillede jeg udsendelsen her på maskinen, og så kunne jeg høre digtet, som han næsten mere rappede end reciterede, med en knugende og intens alvor, og flere har talt om den nye alvor i al mulig sirlig flæben, men dette var glasklar, hårdtbrændt patos, som virkede, som ved sin sikre, frygtløst drastiske fyndighed overbeviste, velkommen dér!



 - Jeg sendte blogposten her til Yahya via FB og bad om digtet og fik det straks, tak, du!


  • (Linjebruddene er lidt fuckt på IPhone, bræk dem som du vil)

    SKUFFELSEN

    FOR FODEN AF BJERGET FANDT JEG BARNDOMMENS KROP
    LEMLÆSTET I MUDDERET
    JEG SLÆBTE DEN EFTER MIG SOM EN BROR
    JEG SØGTE DET FORDÆRVEDE SKIND FOR KÆRTEGN
    JEG FANDT MORENS KYS
    OG JEG FANDT FARENS
    MEN KINDEN TIL KYS VAR KINDEN TIL SLAG
    JEG ØNSKEDE AT TJENE JER
    MEN JEG SLOG HÅNDEN AF MIG SELV
    JEG FYLDTE MIN MAVE MED SVIN OG KOM UDELUKKENDE HJEM FOR AT SKIDE
    NATTEN BØD MIG INTET OG MIT DØGN VAR DRÆNET FOR DAGE
    MED DEN LEVENDE HÅND BERØVEDE JEG ÅRENES KONTINUITET
    JEG TAPPEDE MIT LEM FOR VÆRDIGHED
    JEG BEFAMLEDE ENDNU EN KVINDEKROP
    SÅ IHÆRDIGT SOM MIN FORLEGENHED FORGREB SIG PÅ MIN FORKRØBLEDE FREMTID
    OG DA JEG IKKE KUNNE BIDE MINE FINGERNEGLE LÆNGERE NED
    MÅTTE JEG TAGE FODEN I MUNDEN
    JEG LØB MED DERES ÆRE
    FOR HVIS BROREN ER VANTRO ER SØSTERENS MØDOM UREDELIG
    HVIS MOREN ER TILDÆKKET ER FARENS SKAVANKER USYNLIGE
    HAN FLYTTEDE STENEN
    MEN HAN BRÆKKEDE BENET
    HAN TOG SIN MORS DØD MED SIN BRORS
    HAN LAVEDE FEM BØRN MED BITRE HJERTER
    OG FANDT ET NYT TØRKLÆDE OG LAVEDE TRE MERE
    JEG LØB MED DERES ÆRE
    OG DA FORVANDLINGEN SKETE BED DE FINGRENE AF HINANDEN
    DE FANDT FREM HVAD DE HAVDE BAG SIG OG KONFRONTEREDE DEM FORAN SIG
    PÅ RANDEN TIL GRÅD VAR DE
    OG BRØNDEN VAR DYB OG DRØMMEN VAR STØRKNET
    SÅ INGEN VILLE HOLDE DERES TÅRER TILBAGE
    EN MUND MANGLEDE OG KOMPENSATIONEN VAR ET RØVHUL
    SÅ HVORDAN VIL DU MADE DIN SULT

12 kommentarer:

  1. haha, åh ja, den sirlige flæben poesien også er. Det er et fucking virkeligt rum som griber om dine arme og føder tolv øjne i et glemt

    SvarSlet
  2. okay blev det digt læst op i aftenshowet? hvor er det dejligt at tænke på eftersom det er mega godt.

    SvarSlet
  3. så/hørte ham til sommerstemmer. han brændte virkelig igennem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Da hørte jeg ham også. Det var afgørende, det var virkeligt afgørende poetisk. Med plus. Han var mærkbar.

      Slet
  4. fantastisk digt :-))
    jeg er glad for at hans ambitioner ligger hos Gyldendal og Verden :-))
    da Hvedekorn godt kan virke som en mad uden pålæg.
    held og lykke og gode tanker til Yahya Hassan :-))

    SvarSlet
  5. Niels Christensen14. juni 2013 kl. 19.37


    I Eftermiddags var jeg nede på Århus Teater og se og høre Søren Marcussen ( med refleksioner over Brønshøj og barndom) koblet med Y og Hans Krull på pensler m.v. og en fremragende guitarist ( der tjener penge i Lars Lilholts band)
    Men har ikke noget stor lyst til at være jeg'et i Yaha's digte, der aggressivt skød mod alt og alle ( selvom de sidste af dem - de sidste i samlingen ?) åbnede sig lidt ud mod refleksion og ind i omverdenen, men så var der lige de sidste linier
    'Jeg kunne have elsket dig, hvis jeg var din far - og ikke din søn' PANG

    Fik uden sammenligning i øvrigt association til Lennon's Mother - håber ikke Gyldendahl og virakken til efteråret løber af med ham og sproget viser sig at være stærkere end de ben han står på.

    SvarSlet
  6. Endeligt kommer der hul på et par årtiers angst... Jeg vil gerne give Yahya Hassan dette Walcott digt med på vejen:

    Blues

    Those five or six young guys
    lunched on the stoop
    that oven-hot summer night
    whistled me over. Nice
    and friendly. So, I stop.
    MacDougal or Christopher
    Street in chains of light.

    A summer festival. Or some
    saint's. I wasn't too far from
    home, but not too bright
    for a nigger, and not too dark.
    I figured we were all
    one, wop, nigger, jew,
    besides, this wasn't Central Park.
    I'm coming on too strong? You figure
    right! They beat this yellow nigger
    black and blue.

    Yeah. During all this, scared
    on case one used a knife,
    I hung my olive-green, just-bought
    sports coat on a fire plug.
    I did nothing. They fought
    each other, really. Life
    gives them a few kicks,
    that's all. The spades, the spicks.

    My face smashed in, my bloody mug
    pouring, my olive-branch jacket saved
    from cuts and tears,
    I crawled four flights upstairs.
    Sprawled in the gutter, I
    remember a few watchers waved
    loudly, and one kid's mother shouting
    like 'Jackie' or 'Terry,'
    'now that's enough!'
    It's nothing really.
    They don't get enough love.

    You know they wouldn't kill
    you. Just playing rough,
    like young Americans will.
    Still it taught me something
    about love. If it's so tough,
    forget it.

    Derek Walcott

    SvarSlet
  7. Lars, der er et større udvalg af Yahyas digte i det nyeste Maskinfabrikken.

    SvarSlet
  8. Han bliver det nye sort. (Ku' ikke dy mig....) Jamen altså, hvor er han tiltrængt! En klaustofobisprænger!

    SvarSlet
  9. En modig ung mand.. som snart kan føjes til flokken som skal have politi-beskyttelse for at fornærme en vis `kultur´.

    Go Yahya!

    SvarSlet
  10. Fileme et godt digt

    SvarSlet
  11. Fisk lugter grimt

    SvarSlet