Hidsighed er et af mine værste karaktertræk. På en restaurant sendte jeg engang bøffen tilbage til køkkenet tre gange, fordi den stadig ikke var ordentligt gennemstegt. Da den kom tilbage fjerde gang, var personalet så forbandet, at de havde givet mig et helt råt stykke kød. Stemningen var, skal vi sige ... anspændt?
Jo strammere digtets form er, des mere kaos kan det rumme.
Hawaii-koteletten er nok den seneste gastronomiske innovation, jeg har kunnet goutere, for hvad mad angår, er jeg gået i stå omkring 1963. Mine måltider involverer gerne svinekød i forskellige former og hybridformer, ikke mindst bacon. Af samme grund burde jeg dyrke motion ... på den anden side: »A gentleman will walk but never run«.
Først var jeg for tynd til at holde mine bukser oppe med livrem. Så holdt jeg op med at ryge, og så blev jeg for tyk til det, så seler har ligesom været løsningen hele vejen igennem.
Med andre ord:
Livrem forslår ikke, digtet skal altid have seler på, ellers falder digtets bukser ned.
Digtet er en Hawaii-kotelet fra 1963, og den skal være gennemstegt, ellers bliver digteren hidsig, men aldrig så hidsig, at han løber sin vej.
Fra Google-søgning på Hawaii-kotelet:
Ingredienser
4 koteletter
margarine
en dåse
ananas (i egen saft)
karry
fløde (eller
mælk og
mel)
salt
peber
evt
banan og
kokosmel
Fremgangsmåde Steg koteletterne i lidt margarine. Når de er færdig tages de af panden.
Kom karry på panden og steg ananasen heri 2-3 min.
Tag ananasen af panden og kog panden af med fløden, kryder sovsen med karry, salt og peber.
(eller tag ananasen af panden og rør mel i fedtstoffet og kom derefter mælk i lidt efter lidt,
krydr med karry, salt og peber).
Der er forskel på at være morsom (og fx have selvironi) og være perfid.
SvarSletKære Peter. Ja! Og jeg holder meget af SUT's selvironi, men den figur, han selvironisk tegner af sig selv, er det vel ikke forbudt for mig at kidnappe til en drilagtig polemik mod hans poetik og poesi, som jeg til stadighed har store både principielle og reelle, dvs. konkret ordkunstoplevende problemer med - jeg kan virkelig ikke forstå, at folk (inkl. dig?) kan mene, at hans seneste digte er af betydelig værdi, i sig selv og i forhold til forfatterskabet, og jo ikke mindst fordi de er betydeligt mindre selvironisk skarpe (og sjove) end hans essays og hans interviews; digtene er sentimentalt selvhøjtidelige og kælent selvironiske, fordi de er kitschet selvgentagende; fordi de ikke tør tale om Hawaii-koteletter, ER de Hawaii-koteletter.
SvarSletkh Lars
SvarSletfra ODS:
SvarSletbeklædningsgenstand, der bestaar af to, som regel ved den ene ende sammenholdte og med stropper forsynede (elastiske) remme, hvormed benklæder holdes oppe (idet remmene lægges over skuldrene). Buxerne maae bæres i Seler (dvs.: hos smaabørn), for ei at tvinge Hofterne. JSneed.VI.336. PalM. IV.217. “lad mig se Deres Seler!” – “Jeg har ingen Seler, for Fanden! Jeg gaar med Rem!” SvLa.SD.28. Folkedragter.44.72. En Mand i Seler og Tøfler. Gladkow.Cement. (overs.1927).205.
Underligt "interview" du dér linker til: "SUT i samtale med Mette Olsen"; hvilken samtale? Hvor er spørgsmålene? Hvor er Mette Olsen?
SvarSletDet er sådan et særlig slags fragmenteret spørgsmåls-løst interview, som Politiken bringer om søndagen - og ofte, som her, fungerer ret godt.
SvarSlet