torsdag den 27. juni 2013

Ræven bag Nellies øre græder ægte rævetårer

Jeg har fundet en ca. jævnaldrende bror til Niels Franks Nellie, der er en ræv!

I den amerikanske forfatter George Saunders' lille, snu og følsomme e-bog Fox 8: A Story, hvor titelpersonen er en ung ræv, der har lært menneskesprog og -skrift (af at lytte til en Mor, der læser op for sine børn), men bare heller ikke rigtigt kan stave, ordentligt:

Perhaps, reeder, you have herd the frase called: it was the best of times, it was the werst of times? (It is from a buk. Once the Mother tried reeding that buk to her cubs. But it pruved boring, with too many werds. Therebuy her cubs began doing what Yung Yumans do when bord, which is, rolling around with fingers up nose, pinching there baby brother.)
  All i cud think was, Fox 7 is de, and it is all my fawlt. Whyd ha I ever had the dum idea of entering the Mawl? Why was I born so weerd? Why cud I not be a simple Fox, having no day-dreems, speeking just Fox, obaying my Grate Leeder?
  It was the werst of times, i was the werst of times.
  And tell the truth, my hart went slite lee bad.

I sin artikel i Anmelderi-nummeret af Spring skriver Erik Svendsen om Nellies bog (i morgen i Weeendavisen Bøger skriver Niels Frank TIL GENGÆLD om Erik Svendsen, det er, kan jeg forstå, ikke uoplagt):

Hvad der ikke rigtig fremgik af de begejstrede anmeldelser er det faktum, at bogen kun er interessant for læsere, der sværmer for det formelle. Der er intet følelsesmæssigt drama, ingen lidenskaber, ingen erkendelse - andet end den intellektuelle og formelle, der ligger i konceptet og for så vidt er der intet på spil i Franks bog. Den bekræfter til fulde forfatterens status. Almindelige læsere derimod afvises fra sætning et. Ingen almindelig læser vil orke at stave sig igennem en ufremkommelig fortælling, der er blottet for psykologisk realisme. Nellie er et papirsubjekt, en papirtiger. Niels Frank sejrer i den litterære anmelderfejde, fordi toneangivende kipper med flaget.

For det første (som jeg også frådede ud i raseri over til sidst i interviewet med Johannes Riis og mig i Kulturen på News i går aftes): Vil ualmindelige, dannede, privilegerede, indforståede, intellektuelle, formelt skolede læsere ikke nok holde op med at udtale sig om, hvad almindelige læsere kan og vil læse, for hvor i alverden ved de det fra?

For det andet: Kan man læse en bog mere blindt og døvt end Erik Svendsen? Nellies bog er nok en formel leg, men det er sgu da ingen intellektuel øvelse, det er en helt vildt PRIMAL øvelse, lystfuld, men også melankolsk og ensom. Nej, der er ingen erkendelse - hvilket også i den grad er et intellektuelt koncept - men der er masser af lidenskaber og følelsesmæssigt drama. Jeg bliver tusindfold mere rørt over Nellie flakkende alene rundt i verden, end samtlige Jakob Ejersbos (hårdkogt) sentimentale  papfigurer. Jeg bliver med andre ord akkurat lige så fornøjeligt rørt over Nellie som over Ræv 8.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar