Den sidste uge er en ny ung digter pludselig blevet meget tydelig, 18-årige Yahya Hassan, netop optaget på Forfatterskolen og en digtsamling antaget til udgivelse på Gyldendal til efteråret. Jeg så nogle tv-klip, der vinklede journalistisk på hans opvækst - børnehjem, kriminalitet (se nedenfor om de to digterkolleger John Grant og Yoko Onos biografier) - hvor man lige præcis hørte (og så - VERSALER!) enkelte linjer af hans poesi, men ikke bare 1 forbandet digt, og jeg hilste på ham inde til Forfatterskolens Sommerfest, yderst sympatisk, sikker og usikker gut, men jeg ville så gerne høre eller læse 1 forbandet digt (jeg håber virkelig ikke, at han har sendt digte ind til Hvedekorn, som jeg har afvist eller værre: bare har ladet ligge ubesvaret i måneder), og for to timer siden trådte jeg ind i den elektroniske afdeling i Nordre Fasanvejs Føtex, og
dér var Yahya på alle fjernsynsskærmene, ingen lyd på nogen af dem, han sad inde i Aftenshowet af alle steder og læste tydeligvis et digt op (nej, han gjorde ej, viste det sig senere, han kunne det udenad), og jeg så med al ønskelig tydelighed, at dette intet ophypet fis var, poesien glødede stumt fra skærmen, og da jeg kom hjem, afspillede jeg udsendelsen her på maskinen, og så kunne jeg høre digtet, som han næsten mere rappede end reciterede, med en knugende og intens alvor, og flere har talt om den nye alvor i al mulig sirlig flæben, men dette var glasklar, hårdtbrændt patos, som virkede, som ved sin sikre, frygtløst drastiske fyndighed overbeviste, velkommen dér!
- Jeg sendte blogposten her til Yahya via FB og bad om digtet og fik det straks, tak, du!
(Linjebruddene er lidt fuckt på IPhone, bræk dem som du vil)
SKUFFELSEN
FOR FODEN AF BJERGET FANDT JEG BARNDOMMENS KROP
LEMLÆSTET I MUDDERET
JEG SLÆBTE DEN EFTER MIG SOM EN BROR
JEG SØGTE DET FORDÆRVEDE SKIND FOR KÆRTEGN
JEG FANDT MORENS KYS
OG JEG FANDT FARENS
MEN KINDEN TIL KYS VAR KINDEN TIL SLAG
JEG ØNSKEDE AT TJENE JER
MEN JEG SLOG HÅNDEN AF MIG SELV
JEG FYLDTE MIN MAVE MED SVIN OG KOM UDELUKKENDE HJEM FOR AT SKIDE
NATTEN BØD MIG INTET OG MIT DØGN VAR DRÆNET FOR DAGE
MED DEN LEVENDE HÅND BERØVEDE JEG ÅRENES KONTINUITET
JEG TAPPEDE MIT LEM FOR VÆRDIGHED
JEG BEFAMLEDE ENDNU EN KVINDEKROP
SÅ IHÆRDIGT SOM MIN FORLEGENHED FORGREB SIG PÅ MIN FORKRØBLEDE FREMTID
OG DA JEG IKKE KUNNE BIDE MINE FINGERNEGLE LÆNGERE NED
MÅTTE JEG TAGE FODEN I MUNDEN
JEG LØB MED DERES ÆRE
FOR HVIS BROREN ER VANTRO ER SØSTERENS MØDOM UREDELIG
HVIS MOREN ER TILDÆKKET ER FARENS SKAVANKER USYNLIGE
HAN FLYTTEDE STENEN
MEN HAN BRÆKKEDE BENET
HAN TOG SIN MORS DØD MED SIN BRORS
HAN LAVEDE FEM BØRN MED BITRE HJERTER
OG FANDT ET NYT TØRKLÆDE OG LAVEDE TRE MERE
JEG LØB MED DERES ÆRE
OG DA FORVANDLINGEN SKETE BED DE FINGRENE AF HINANDEN
DE FANDT FREM HVAD DE HAVDE BAG SIG OG KONFRONTEREDE DEM FORAN SIG
PÅ RANDEN TIL GRÅD VAR DE
OG BRØNDEN VAR DYB OG DRØMMEN VAR STØRKNET
SÅ INGEN VILLE HOLDE DERES TÅRER TILBAGE
EN MUND MANGLEDE OG KOMPENSATIONEN VAR ET RØVHUL
SÅ HVORDAN VIL DU MADE DIN SULT
