torsdag den 12. januar 2012
Middelstor folkeskoledigter er jeg
Jeg blev lidt forskrækket over, hvor fremtrædende plads, jeg havde i en Gyldendal-antologi, redigeret af Hanne Leth, Nordlys. Danske digte 2000-2010, som jeg modtog med posten i dag: 4 digte (alle fra Go-Go), lige så mange som Aidt, Laugesen, Leth, Rifbjerg, flere end Dorph, hr. hansen, Høeck, Jac, Jokeren, Juul, Mathiesen, Søkilde, Ørnsbo, hvilket bestemt ikke virker rimeligt; til gengæld har en vis Mikkel Fossmo endnu flere (5) med, ligesom digtere som Birte Arnbak, Kirsten Brenøe, Marina Cecilie Roné og Mette Thomsen, ingen af dem stjerner på min reol, er pænt repræsenteret, Men så læste jeg bagsideteksten, og det viser sig, at "udvalget er sammensat med henblik på grundskoolens ældste klasser ...", og så forstod jeg bedre; det er i forhold til, hvad man kan forvente, at elever i 7-9. klasse kan læse og gider forstå, jeg fylder så forholdsvis meget, registrer mig én gang for alle som kanonisk teenagedigter!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Mikkel Fossmo til grundskolens ældste klasser? Okay, det må så være i kommuner, hvor det på Vis Dit Kælderdyr-dagen er helt i orden at tage sexgale varaner med...
SvarSletIkke dårligt dog, at være i selskab med ham. For dig, mener jeg - eller nogen i det hele taget, og muligvis heller ikke omvendt :-)
Du skal passe på med de indgroede tånegle, Bukdahl. Hvis de gror længere indad, skærer det i kødet. Prøv med fodbad, gerne med Radox badesalt. Bare et godt råd.
SvarSletSmag og behag er forskellig. Det er i orden. Jeg synes måske heller ikke, "Alfabeter fra Pluto" er det største, menneskeheden har frembragt siden brød i skiver.
Det ville måske være gavnligt, hvis du ikke betragtede dig selv som en pave, der ex cathedra fremsagde ufejlbarlige domme, men lidt ydmygt indså, at der kan være flere meninger om alting.
Men skidt pyt. Her har du et digt, fra min tredje bog Epifytten Nikodemus - en sangsuite til et foster:
Du er næsten lige så stor nu
som det yderste led
på en regnorm.
Sidder der
Og suger af min kæreste
En rigtig lille snylteplante.
Epifyt kalder man sådan en som dig.
Jeg kalder dig også Nikodemus.
Epifytten Nikodemus.
Men det lyder som en biskop
fra et sted i Lilleasien
i en oldkristen menighed.
Sådan en med mitra på hovedet
med kors
og en forgyldt hyrdestav
med sammenrullet volut øverst
fuldkommen som et bregneskud.
Epifytten Nikodemus,
velsign os nu
og i vores sidste stunder
som vi også velsigner dig
at du kan gro
suge halen op i dig igen
og få ti små tæer
til at gå på jorden med.
Ja, hvis ikke dét er vidunderlig digtning, det der, så ved jeg ikke, hvad det er.
SvarSletJeg kender ikke de andre, du nævner, Lars Bukdahl, af de i ovenfor nævnte antologi ifølge dig urimeligt overrepræsenterede, men jeg ved, hvad Mikkel Fossmo kan - han kan RØRE. Og måske er det i din optik ikke det, digte skal (?), men jeg kan sige dig så meget, at for os herude, der som lægmænd læser digte (vi, "folket"), er det digte, der rører, vi HUSKER. Halfdan og Eske og Inger og Jimbut og Fossmo og SUT (af de oftere i medierne nævnte) - digte til børn og til unge og gamle (og om), helt almindelige mennesker, der føler længsel og isolation og lykke og fortrydelse, eller afsavn og sorg og forelskelse og kærlighed, og som glædes og opløftes ved at blive mødt og spejlet i noget, skrevet af nogen (som Halfdan og Inger og Jimbut og Fossmo og SUT), der KAN.
Eller, man kunne måske formulere det således, at den elitære læsers forbandelse er at have svært ved se skoven for bare træer?
Jeg har nu aldrig set Bukdahl udtale sig negativt om hverken Halfdan, Inger eller Eske. Tværtimod.
SvarSletOk, han har lavet lidt grin med Ingers "Et samfund kan være så stenet" - men det er da rent ud sagt også et rærligt digt.
Og det beviser jo bare, at ingen digter er hævet over at lave noget møj engang imellem. Intet ondt i det.
Fossmos digt har jeg ikke tid til at udtale mig om, da jeg er i fuld sving med at skrive konfirmationssange. (Er sgu så folkelig, at det giver sved på panden).
Ikke for at forsvare nogen eller noget (endskønt jeg er jurist og arbejder som forsvarer), men egentlig har jeg heller ikke læst Bukdahl udtale sig negativt om Fossmo. Han erkender vel, at det er en digter, han ikke rigtig kender. Og så nævner han nogle andre, han ikke er så vild med. Men ingen vil vel påstå, at én kritiker nødvendigvis kender sandheden, selvom kritikeren måske selv vil påstå det. Han/hun ved jo godt, at andre kritikere kan mene det modsatte af ham/hende. Personligt er jeg glad for internettet, for nu kan man hurtigt orientere sig i, hvad andre kritikere mener om et værk, end den der tilfældigvis skriver i den avis, man abonnerer på. Jeg har således ganske hurtigt læst mig frem til, at Fossmo er blevet anmeldt godt i forskellige medier.
SvarSletNydeligt forsvar, men faktisk har Bukdahl udtalt sig om mine digte. Han kaldte dem kitsch.
SvarSletTak for oplysningen. Det har jeg ikke kunnet google mig frem til. Som sagt var det egentlig ikke et forsvar for Bukdahls holdning til dine digte. Men dog vil jeg forsvare hans ret til at mene hvad som helst, ligesom jeg vil forsvare enhver kritikers ret til at mene, hvad han/hun vil. Selvfølgelig må det være møgubehageligt at få en dårlig anmeldelse (jeg vil tilstå, at jeg aldrig har prøvet at blive anmeldt for noget, hverken godt eller dårligt, men en forfatterven fortæller, at han husker de dårlige næsten ordret, mens han knapt kan huske, hvad der står i de gode). Men jeg tror i grunden, at anmeldelser vil blive sært tandløse, hvis de hver enkelt gang skal minde læseren om, at man naturligvis også kan mene noget andet. Og nu har jég sagt, hvad jeg vil, i den sag.
SvarSletEgentlig har vel heller ingen anfægtet Bukdahls ret til at mene hvad som helst? (her, i hvert fald, i hvert fald ikke jeg) - men såvel som har han, har da også jeg?
SvarSletOg mht. "ikke læst Bukdahl udtale sig negativt om Fossmo"... nej, men om hans digte, eller i det mindste om hans digte i ovenfornævnte antologi - mere præcist sådan her:
"hvilket bestemt ikke virker rimeligt; til gengæld har en vis Mikkel Fossmo endnu flere (5) med, ligesom digtere som Birte Arnbak, Kirsten Brenøe, Marina Cecilie Roné og Mette Thomsen, ingen af dem stjerner på min reol,"
Broken down:
"hvilket bestemt ikke virker rimeligt; til gengæld har"
- altså de gode er underrepræsenterede i MODSÆTNING ("til gengæld") til Fossmo - og:
"ligesom digtere som..., ingen af dem stjerner på min reol"
- altså Fossmo ligesom (=) digtere, der ikke ligefrem står og lyser i Bukdahls bogsamling...
Således læst, af mig, der altså mener noget ganske andet :-)
Bukdahl er selvfølgelig ikke ufejlbarlig, og jeg er langtfra altid enig med ham, men jeg må indrømme, at jeg skelner mellem Weekendavisens anmeldere sådan her:
SvarSlet1. Bukdahl
2. De andre
Bukdahl læser jeg altid til sidste stavelse - og de andre læser jeg i det omfang jeg har tid.
Jamen, jeg læser skam også det meste Bukdahl (jeg kan komme til). Faktisk hans skyld, at jeg for nylig sagde ja tak til et prøveabonnement på netop Weekendavisen, så... Men derfor kan jeg godt engang imellem synes, at det virker som om der - blandt de (højt)uddannede, de teoretisk stærkt velfunderede, osv. - ligger en angst (?) eller blokering af en art i hvert fald, når det kommer til det mere simpelt smukke/rørende vigtige, der også er derude...
SvarSlet:-)
Tjoh, Christina, men et digt bliver jo ikke godt, fordi det er rørende. Der er så meget, der er rørende - uden at være et digt.
SvarSletKender intet til Fossmos digtning, udover det digt, han har publiceret her, men det deler jeg slet ikke din begejstring for. Synes ikke, det virker hverken folkeligt eller rørende, men bare anstrengt.
Et digt må selvfølgelig gerne VÆRE konstrueret - men det må ikke VIRKE sådan.
...æh, okay. Når jeg skriver "det mere simpelt smukke/rørende vigtige", så mener jeg de DIGTE, der er det. Selvfølgelig (inden for (reference)rammen)... For ja, der er da meget rørende derude (og også meget grusomt overfladisk), men nu var det jo digtene, vi talte om, ikke?
SvarSletAnyways, det her digt (af Fossmos ovenstående) virker ikke folkeligt, måske umiddelbart ikke, nej - men det skyldes nok mest den subtilpædagogiske brug af ord som "volut" og "mitra" og "epifyt" (som ganske sikkert ikke alle "folk" kender, men som man decideret kan gætte sig til (og dermed lære) ud fra konteksten (eller man kan evt. gå/surfe videre og slå det op)) samt de referencer til steder som Lilleasien, til Nikodemus og til religion, der i øvrigt er brugt.
Når det så er sagt, så er RESTEN af digtet fuldkommen tilgængeligt og simpelt(hen) smukt/rørende: En rigtig lille snylter, en lillebitte (regnorme)ting, der sidder og venter (og vi/"jeg" venter med) på at gro tæer, der kan gå på jorden... det indeholder bare alt det, der er så fint ved det at være (kæreste med nogen, der er) gravid - håb, længsel, (mandens) misundelse/ængstelse - og al den pussenussethed også, der findes i hele verden at føle omkring alle skabninger små...
Anstrengt? Konstrueret? Nej, på mig virker det slet ikke sådan, det gled bare lige ind. Schwup, sådan, så mælken på det nærmeste løber til :-)
Altså også derfor jeg sammenstiller Fossmo med bl.a. Inger Christensen - jeg anede nemlig (heller) ikke en kæft om sommerfugle, før jeg en dag hørte hende læse det digt op (på TV kun, desværre), SÅVEL som døden (og livet!) ikke tidligere havde berørt mig sådan...
...i/via et digt.
SvarSletDet er ikke digtets tilgængelighed, jeg anfægter, for jeg er enig i, at det er meget tilgængeligt. Og jeg er også enig i, at tilgængelighed er helt fint, men jeg er ikke enig i, at det er nok. De fleste popsange er jo også yderst tilgængelige - og ind imellem rørende - uden dermed at være gode digte. Efter min mening.
SvarSletundskyld, men hvis man så må spørge, hvad anfægter du da? Altså, hvormed (tekstligt) finder du digtet anstrengt og konstrueret?
SvarSletJeg anfægter metaforikken. Bevægelsen fra regnorm over snylteplante til Nikodemus og den deraf følgende "kristeliggørelse" af fostertilstanden virker som et postulat, fordi digtet ikke leverer nogen troværdig begrundelse for, at det forholder sig sådan.
SvarSletOg når fostret sammenlignes med "det yderste led/på en regnorm" for derefter at blive til en snylteplante, så hænger det slet ikke sammen. For det første er en regnorm ikke leddelt, og for det andet kendetegnes den ikke ved at snylte, men tværtimod ved at levere frugtbarhed. En bændelorm havde isoleret set passet meget bedre.
Se, det er jo lidt interessant, det her... jvnf. min tidlige(re) pointe vedr. belæstheden, og det filter man/man ikke læser (digte) med, dette at dine argumenter går på metaforernes (natur)videnskabelige (u)bæredygtighed - hehe, mens mine ligger i de (meget umiddelbare) følelser, der (måske kun )opstår/kan opstå, hvis man IKKE analyserer billederne...
SvarSletFor mig, og for andre ikke-vidende muligvis, er der god forbindelse fra det yderste led af regnormen til epifytten... Fordi... fordi, når jeg læser "yderste led af en regnorm", ja så tænker jeg først "finger", dernæst "knogleløs finger" - som en regnorm jo godt kan ligne - og videre derfra til snylteriet springer jeg så (uden at tænke mere over, hvad regnorme i øvrigt i virkeligheden GØR, fordi det vigtige var at SE den for sig (føler jeg)) - og dét genkender jeg, snyltedimsen, eller rettere, følelsen af ængstelighed ift. barnets relation til den anden forælder... og undervejs, ja, der kører der lige noget kristent ind, men igen KUN som et postulat á la det, du mener at opleve, såfremt jeg undersøger/analyserer nærmere. I umiddelbarheden har det "bare" en ophøjet effekt, der passer helt utroligt godt som kontrast til det (næste/sidste) meget jordnære: Ti små tæer (at gå på den med)...
- og der er meget mere, jeg kunne skrive, men jeg har lidt travlt og er lidt træt, så... det bliver alt for nu. Men tak for dine kommentarer, som jeg (også) er blevet klogere af - altså, i det mindste tror jeg nu, jeg forstår, hvad du mente med "konstrueret".
:-)
Også tak til dig, Christina, jeg har hygget mig med vores lille diskussion - og som Poul Henningsen i sin tid sagde: Uenighed gør stærk. :-)
SvarSletDet kan godt være, digtet også for mig tipper over og simpelthen har for mange billeder, bl.a. når de oldkristne menigheder bliver blandet ind i det hele (men Nikodemus var dog en skikkelse i Bibelen, der forholdt sig til noget med fødsel - at blive født for anden gang, ind i Guds rige, om man så synes, det er sjovt med den slags metaforik eller ej.) Men jeg er for PAPs skyld lige nødt til at citere følgende om regnorme (som tilhører familien ledorme) fra siden skoven-i-skolen.dk:
SvarSlet"Hvis du tager en op i hånden, kan du se at den er delt op i mange led. Den ene ende er spids. Det er der hovedet sidder. Og det er den ende regnormen borer sig ned i jorden med. På hovedet sidder munden og nogle små organer der sanser lys. Hvis ormen er kønsmoden vil den have et bælte midtpå maven. Her dannes æggene – men det kan du læse mere om længere nede."
Ok, Jan, så tog jeg fejl der - øv - men den er stadig det modsatte af en snylter, hvilket er det væsentlige i denne sammenhæng.
SvarSletOg i modsætning til en bændelorm lever en regnorm jo i hvert fald ikke videre, hvis man kapper det meste af bagenden af. Kapper man bagenden af lige bag bæltet, lever forenden videre - og kapper man regnormen over midt på bæltet, dør både forende og bagende.
Så man kan altså ikke tale om det yderste led på en regnorm som noget levedygtigt.
Nu står der altså: "Du er lige så stor nu som det yderste led på en regnorm". Det er et mål. Dermed er ikke sagt noget om det yderste leds isolerede levedygtighed eller frugtbarhed. Hvis jeg siger: "Blyantsstumpen var lige så stor som min lillefinger", mener jeg ikke at man kan skrive med min lillefinger eller at den kan leve videre for sig selv eller at billedet er upræcist, fordi blyanter ikke har negle. Jeg siger: Sådan cirka så lang er den blyant. "Han er seks fod høj". "Nej, han består ikke af sammenkittede fødder". Er det det, PAP mener?
SvarSletEnhver, der har set en regnorm (og bemærket, den har led), ved, hvor langt det yderste led er på en regnorm. Derimod er det ikke enhver, der lige har præsent, hvor stort det yderste led er på en bændelorm. Det er - under normale forhold - ikke så tit, man møder sine bændelorme eye to eye.
SvarSletP.S. orm/ormefødder/ormeføde - aj, det' da rim'lig genialt :-)
SvarSlet