Den lå der pludselig på avisen, California Notes, den sensationelle notesbog med Dan Turèlls sidste (som altid omhyggeligt blæk-nedprintede) skriblerier, og jeg måtte ikke tage den med hjem, fordi redaktøren endnu ikke havde fordelt bogen, men til allersidst (før nogle kalenderblade med de sidste aftaler), som proklameret på forhånd af Asger Schnacks forlag, STÅR DET ALLERSIDSTE, ALDRIG FØR TRYKTE DIGT, skrevet til allersidst på Rigshospitalet, og det skuffer vitterligt ikke, ligger i lige linje med alle de små, forfinet pjattede snurrepiberier i den sidste trilogi, den voldsomste, lykkelige rislen løb gennem mig, da jeg læste i én øjeblikkelig fixering og jeg afskrev på en miniature-post-it, som jeg, da jeg kom hjem, ledte efter som en besat i min tegnebog, den havde forputtet sig i et fjernt hjørne, jeg kunne sagtens have lært det udenad, sidstedigtet, men af bar nervøs exaltation glemte jeg det straks, (kommer nu i tvivl om linjernes rækkefølge, måske er linje 1 i virkeligheden linje 2, men hvorfor skulle jeg afskrive forkert? jeg retter, hvis nødvendigt, i morgen, hvor jeg suser ind efter bogen, lige så snart den frigives, og selvfølgelig kan den ikke udleveres til andre end mig):
Talmud
Tålmod
Tilmed
