Pia Juul har har på sin FB-side copypastet dette opråb fra sin Akademi-(men først og fremmest superdigter-)kollega Peter Laugesen med et link til Det Danske Akademis hjemmeside, jeg paster videre, for ain't that the truth:
http://danskeakademi.dk/arkiv/arkivnyheder.asp
"Bibliotek, fra græsk bibliotheke af biblion lille bog, se bibel, og
theke opbevaringssted. Nudansk Ordbog, 10. reviderede og forøgede
udgave, 3. oplag 1981.
Dengang var der ingen, der anede, at
Hovedbibliotekerne i København og Aarhus i 2015 ville kassere og brænde i
hundrede tusindvis af “materialer”, som man kalder det, for ikke at
skulle bruge det uartige ord “bøger”.
Hylderne skal så vidt muligt ryddes, og e-bøger fylder ingenting.
I de skønne gamle dage kunne man sidde på læsesale omgivet af tykke
bind og tynde i den særlige lugt og stemning, der senere er blevet
liggende i hukommelsen med sine daglige aviser fra alverdens lande, sine
internationale tidsskrifter og bunker af mærkelige bøger til
undersøgelse før mulig hjembringelse.
Men en udvikling som den, der
nu kulminerer med fjernelsen af 470.000 materialer fra de i forvejen
temmelig tomme hylder på Københavns Hovedbibliotek, og noget tilsvarende
i Aarhus, hvor udflytningen fra det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken
til det nye, gigantiske kulturcenter på havnen, der under det klangfulde
navn DOKK1 ikke kun forener bibliotek med borgerservice, legeplads og
cafe, men også magnetisk trækker en stor del af byens buslinjer til sig,
så folket kan valfarte til tomhedens tempel, kommer ikke bare pludselig
ud af den blå luft.
Siden strukturreformen i 2005, der ramte sin
fulde kommunale effekt i 2007, har man nedlagt hvert tredje af landets
biblioteker, især i forstæderne til de store byer og langt ude på
landet. “Goddag til Supersygehus og Udkantsdanmark, farvel til
skadestuer og biblioteker,” som Peter Borum for nylig formulerede det i
en kronik, der med forbilledlig klarhed ridser situationen op:
“Utroligt mange bøger, som ikke var spor overskydende
ekstraeksemplarer, er forsvundet. Ældre materialer og materialer på
andet end dansk og engelsk er systematisk blevet smidt ud. Alt andet er
løgn. De er kasseret ud fra en indskrænket forestilling om, hvad der kan
være aktuelt.”
Det er de smalle bøger,
de dybe bøger,
de høje bøger,
de skæve bøger,
de farlige bøger.
Det er de andre bøger, der forsvinder. De bøger hvor litteraturen tages
alvorligt og en ny tid tøvende formulerer sine tendenser. Og de bøger
der i fortiden gjorde det samme.
Først skaffer man dem af vejen i utilgængelige magasiner under jorden.
Der har ingen andre end bibliotekets ansatte adgang. Ikke noget med at
gå rundt langs hylderne og lade sig fange af navne og titler, formater
og teksturer. Den slags er så fjern fortid, at det allerede i så nær
fremtid, at der er tale om nutid, bør fjernes. Ellers er det i vejen.
Derefter beslutter man, at bøger, der ikke har været udlånt 3 gange i
løbet af de seneste 5 år skal smides i containeren og køres til
krematoriet. For den ene låner, der virkelig står og vil låne det
spekulativt eksperimenterende, elitære bras kan vel slås med sig selv om
et af de fire eksemplarer, der befinder sig på Det Kgl. Bibliotek i
København eller Statsbiblioteket i Aarhus. Hvis de da er der endnu.
Det er fremtiden, siger Hovedbibliotekerne. Eller er det? Langt de
fleste bøger findes ikke digitalt, og fjernes de fysisk fra hylderne
eller magasinerne, er de der ikke mere. Men hvorfor fjerne dem, og i
hvilken aktualitets navn? Den viden, der er kulturens kærne og derfor
rummer fremtiden, kan sagtens stå og vente tålmodigt, til et enkelt
menneske får brug for den bog, der giver det netop den form. Det
menneske kan have passeret bogen tusindvis af gange uden at skulle
bruge den, men en dag sker det. Og taler man folkeoplysning, som det er
bibliotekernes lovfæstede opgave at varetage, skal man huske, at folket
altid er det enkelte menneske. Ingen kan forud beregne, hvornår hun
eller han skal bruge hvilken bog.
Det handler om viden, der er
nødvendig for, at fremtiden kan bevare kontakten med det, der lige her
er nutid og fortid. Om historien.
Vi råber vagt i gevær, som
adskillige bibliotekarer også har gjort, men måske er det for sent, og
de har, som Peter Borum skrev i sin kronik, “været under et ufatteligt
pres fra en ideologisk konsensus om, at bogsamlinger er forældede, latterlige, ja direkte skadelige.”
Nu er de fyret. En dumstolt leder af udrensningen praler offentligt
med, at derhjemme har hun kun kogebøger. Det Danske Akademi fordømmer på
det kraftigste denne kulørt fordummende, for individ og samfund
ødelæggende praksis, og opfordrer til, at man gentænker den kæde af
dumme beslutninger, der har ført Biblioteksvæsenet så langt ud imod et
uigenkaldeligt tab af viden og oplevelse til fordel for bevidstløs
dyrkelse af det hastigt glemte og dets meningsløse flow.
Vi sætter
vores lid til fremtidens bibliotekarer, der bliver uddannet på “Det
Informationsvidenskabelige Akademi” og således på en måde, i hvert fald i
sprogbrugen, er vore kolleger. Dette akademi er en bacheloruddannelse på Københavns Universitet, der i prioriteret
rækkefølge indeholder punkterne: Informationssøgning, vidensformer,
vidensmedier, vidensstyring, digitale videnssystemer, kommunikation,
retorik, brugeradfærd, mediekultur, kulturplanlægning, kulturformidling
og - som den udsugede, blege og vitaminløse rosin midt i
dumhedens vældige pølseende - bibliotek og samfund."
Peter Laugesen, december 2015
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
museal anekdote fra Bispebjergs Museion: jeg var i jobtilbud på et bibliotek cirka september 2000 - maj 2001. Og allerede dengang var afviklingen af bogbusser og landlige åben-to-gange-om-ugen-udlån for længst i gang. Personalet på min arbejdsplads var delt i to, hvoraf det ene hold udtrykte deres teknologi-angst ved at hoppe med på vognen, forkynde e-bogens gryende magt og trække på skulderen af papir. Og en dame af hver slags havde ansvaret for hver sin halvdel af roman-beholdningen. Den ene havde forfattere fra a-k, den anden dem fra l-å. Og da den ene var vild med at kassere, betød det at den andens bogstaver måned for måned indtog flere og flere hyldemetre. Pointe-af-en-slags: det var ikke kun systemets skyld, men sandelig også de mennesker, der gav systemet liv.
SvarSlet