Jeg har nu spurgt Gyldendal og Klaus Rifbjergs redaktør Birthe Melgård og fået at vide,
at den
sædvanlige praksis efter aftale skal fortsætte, så nedskrivnings- eller
afleveringstidspunktet for de enkelte bøger ikke kan røbes.
Hvilket jeg havde spurgt, om det ikke nok kunne, både for dagens digtsamling, Stemmerne, og fremadrettet for de kommende års "nye" Rifbjergs-udgivelser og bagudrettet for de sidste 20-30 "gamle" "nye" bøger, hvor mange de end er, og hvor lang tid der end har være opereret med væsentlig nedskrivning-aflevering/udgivelse-tidshul, med andre ord hvor lang tid Rifbjerg-pengeskabet end har været i brug. Før i tiden kunne man være i tvivl, og nogle gange alvorlig mistænksom (fast indikator: unødvendigt forældede statsministre og verdensbegivenheder), men for fremtiden er der jo i sagens natur ikke noget at rafle om: Ingen bog er den seneste, Rif har skrevet. Han har skrevet den på ET ELLER ANDET TIDSPUNKT, og så er manuset kommet i pengeskabet i stedet for straks at komme på gaden, fordi den i forhold til andre nye eller gamle manuser er blevet underprioriteret, og dér har det ligget ET ELLER ANDET STYKKE TID. Jeg synes, det bliver en underlig kronologisk sump at læse (og anmelde) i, når vi forholdes information, som eksisterer, om reelt affattelsestidspunkt, som om den sene del af forfatterskabet bare er én stor, simultant centrifugeret tøjklump, de efterladte værker blindt kyles ind i. WE WANT DATES!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det lyder temmelig åndsvagt- læs ret uhensigtsmæssigt - at anmeldere og andre ikke kan få indsigt i det... Men frøken Melgård er ikke til at spøge med. Hun var også min redaktør på Gyldendal i mange år (efter Erik Lindgren), og sagde ligefrem,"at hun håbede på mig som litterær direktør efter Rifbjerg", hvilket jeg ikke søgte... Men efter jeg formastede mig til at takke nej til en frokostinvitation, kaldte hun mig "dumme svin!" Og siden blev jeg sortlistet på forlaget, hvor jeg havde udgivet i tyve år.
SvarSlet