- fra Søren Ulrik Thomsens Ukendt under samme måne, 1982:
han kan ikke se
en hånd for sig
men han kan
mærke den i mørket
- fra Eske K. Mathiesens Noter, 1990:
De natlige snegle
Jeg kan ikke se sneglene i mørket,
men jeg ved, de er her,
for mørket sitrer ganske svagt,
når sneglenes følehorn
trænger ind i det.
tirsdag den 2. februar 2016
Eskes (givetvis ikke-intenderede) SUT-detournement I MØRKET
Etiketter:
Eske K. Mathiesen,
følehorn,
mørket,
Søren Ulrik Thomsen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
SMAGEN AF VIRKELIGT MØRKE
SvarSletI det virkelige mørke,
nedslidt af lyset,
fører de døde deres læber frem
undersort jord og sort is
i deres ulydige drømme
for at tigge en buket
halvvisne blomster
på en grav
om resten af deres åndedræt.