Nu møder jeg Pejk Malinovski og Palle Sigsgaard både i Frit Flet, hvor de med ti års mellemrum på en time charmant portrætterer hinanden og i håndskrift-antologien 101 digtere, hvor de begge udmærker sig kalligrafisk; Pejk M med en hyper-omhyggelig afskrift af sine NEM ID-numre og Palle S med et (på alle niveauer) smukt bølgende digt med denne ordlyd (og titel-tilegnelsen "Kære Sean"):
Og regnen varede ved til det blev morgen. Billen
dens flimrende gang gennem græsset
så moslende kunne jeg stadig huske
dens kobbergrønne skjold og jordrøde hoved
markerne gule i forbifarten
Vi sov dårligt de nætter på den hårde jord
og måtte stå op og holde pauser
så sad vi på en træstamme og røg cigaretter
og stirrede ud over de sorte bakker og de sorte trækroner
mod den brune og blåhvide nat og al den rundhed
der bliver os forundt disse rullende former
dyrene arbejder i mørket vi arbejder
cigaretterne og den halve søvn det er dette og at det
hvert øjeblik kan bryde sammen
Glitrende støv danser, 2007, Enibildungsroman, 2001, Den store danske drømmebog, 2010 - I er så gode til at glitre og danse og indbilde jer og drømme, drengene, bogformater jer snarligst, venligst, it's time!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Afsindig fint digt, og så den panik mod slut, en helt rolig panik, so to speak: at skulle nyde lykken i bevidstheden om, at den ikke er en løgn, men dog en begrænset sandhed.
SvarSlet