Erik Svendsen kalder Eske K. Mathiesen for naturflipper og giver de udvalgte digte 4 stjerner i en anmeldelse i Jyllands-Posten, der slutter sådan her:
Selvom naturen er stor, er det ikke alle Mathiesens digte, der er lige
store. Men det er svært ikke at holde af digterens uromantiske
natursans: »Så højt der er til loftet i Guds hus./ Og ingen præster,
bare svaler.« Digte udmærker sig gerne ved at turnere vores sanseapparat
og måder at anskue rummet på. Den kunst mestrer Eske K.
Mathiesen, som her viser, hvor generøs (og optimistisk) en skarnbasse
kan være: »Midt på stien har/ skarnbassen lagt sig på ryggen/ og
stritter med arme og ben,/ parat til at gribe solen,/ hvis den skulle
falde.« Det er lige før, jeg melder mig ind i Eske K. Mathiesens fanklub.
Men du er pga. denne tjavsede, utaknemlige anmeldelse for altid nægtet adgang, under-Erik, sorry!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar