Digtere der skriver i sætninger /sætning-ansamlinger - uprioriteret, generationelt organiseret - og 1 (rimelig tilfældig) sætning af hver:
Knud Steffen Nielsen
"Deres behov for det sidste ord/ tager plads op"
Peter Nielsen
"Du ligner jo et velskabt barn på benzinstationen, siger hun.
René Jean Jensen
"Glem det i en eller anden forstand."
Pejk Malinovski
"Digterens kanin hedder Klementin."
Majse Aymo-Boot
"Ruller man sig i sin egen tekst som en frygtelig hund?"
Josefine Graakjær Nielsen
"Har du prøvet at munden sover?"
Andreas Pedersen
"Man skænker mig et jag, så vi kan tænke anderledes, mig og katten, når vi tænker på life."
Sophia Handler
"Ryggen forbliver en plastikkælk."
Viser opslag med etiketten Pejk Malinovski. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pejk Malinovski. Vis alle opslag
søndag den 19. november 2017
lørdag den 26. marts 2016
Allen kurtiserer Pejk (eller en eller anden anden digter)
- fra Pejk Malinovskis Digterne:
"Digteren forliger sig med sin jødiske baggrund og sit ateistiske verdenssyn ved at flytte til New York og læse Allen Ginsberg.
Digterens første møde med Allen Ginsberg er alt det, han havde drømt det ville være. Lette, skæve samtaler over frokosten på restaurant Odessa, som Allen betaler for i håb om mere. "
"Digteren forliger sig med sin jødiske baggrund og sit ateistiske verdenssyn ved at flytte til New York og læse Allen Ginsberg.
Digterens første møde med Allen Ginsberg er alt det, han havde drømt det ville være. Lette, skæve samtaler over frokosten på restaurant Odessa, som Allen betaler for i håb om mere. "
tirsdag den 22. marts 2016
Dagens digtere
På opslaget efter Peter Nielsens artikel interviewes Pejk Malinowski om sin nye, cool vidunderlige bog Digterne, der udkommer i dag og er et perfekt eksempel på, hvordan der kan skrive fremragende digtning efter modernismen: elegant, følsomt og vittigt fragmentarisk - og skamløst copypastende fra eget og andres liv og værk.
I interviewet rammes Pejk af et smukt og præcist raserianfald apropos Mette Høeg-debatten:
»Den anke og debat er så absurd. Forestillingen om, at man kan skrive om noget, der skulle være mere eller mindre virkeligt, er så pokkers arrogant og virkelighedsfjern.
Hvordan fanden er det, man ikke er i virkeligheden? Hvordan kan man tro, at en digter, der digter i et elfenbenstårn, ikke også er i en virkelighed?« Det er for Pejk Malinovski noget så elitært, når nogen tildeler sig selv retten til at definere, hvad der er virkeligt, vigtigt og relevant - og for hvem. »Vi har aldrig haft en debat, hvor man farer op i mod tømrerne, fordi de skulle være indadvendte og navlepillende i deres tømrerverden. Men det er de jo i lige så høj grad, som digterne er. De ved meget mere om, hvordan forskellige træsorter reagerer på fugt, end jeg og de fleste andre gør - og det er jo glimrende,« siger Malinovski og fortsætter: »Præcis ligesom det er glimrende, at digtere er indadvendte i deres udforskning af sprog og identitet.« Digterne står for en dybt virkelig og vigtig afsøgning af sproget og selvet, understreger Malinovski flere gange: »Og det er altså et afgørende stykke grundforskning, der laves dér af digterne.«.
- her er fra bogen en lille klynge i sekvens om digtere i og digteri som lønarbejde. Det første fragment hviner af autofiktion (samtlige Basilisk-redaktører, måske undtagen Majse Aymo-Boot, har arbejdet på nævnte krydsordsforlag; Martin Larsen fik et helt bind metrodigte ud af sine rejser til og fra):
"Digteren bliver nødt til at tage et lønarbejde på krydsordsforlaget. Det er bekvemt, fordi andre af hans digtervenner arbejder der eller har arbejdet der, men han hader det. Han hader allermest, hvordan folk spørger, om ikke det inspirerer hans digtning (som for at retfærdiggøre det, i deres egen opfattelse af ham), for han har aldrig været mindre inspireret.
Digteren overvejer digter-"jobbets" socioøkonomiske implikationer. Ja, han er herre i sit eget hus, men hvilket hus? Det flytter sig hele tiden, det oversvømmes regelmæssigt, eller det har lange tørkeperioder, hvor alting omkring det dør. Man kan ikke tale om fast ejendom, privat ejerskab findes ikke i poesiens økonomi (en sidste, løjerlig bastion mod kapitalismens triumf). Men dér står det så alligevel, huset, yderst på pynten, og digteren er herre i det. Har selv valgt at bo der. Hvad vinder han ved det? Sin frihed til at stå udenfor? Til at bryde sociale eller sproglige normer? Men netop ved at stille sig i opposition til de etablerede, underkaster digteren sig det etablerede. de forbrydende eksperimenter får det banale til at stråle knivskarpt.
Digteren forsøger sig med en cost-benefit analyse:
Benefits: Herre i eget hus.
Costs: Dårlige tænder, tvivlsomt omdømme, psykisk udmattelse.
Mål: Et mere kærligt, forstående samfund.
Alternative projekter: Familiemenneske, kulturjournalist, hattemager, karriere i det offentlige.
Men har svært ved at regne sig frem til en konklusion.
Digteren finder en tekst om prostitution i Danmark og udskifter ordet prostitution med "digtning" og prostitueret med "digter":
Lovgivning om Digtning
Det er lovligt at være digter i Danmark, men digtning anses ikke for et lovligt erhverv. det betyder, at digteren skal betale skat og moms af deres indtjening, men samtidig ikke er omfattet af de love, som gælder for arbejdsmarkedet, heriblandt arbejdsløsheds- og pensionslovgivningen. Digteren i Danmark befinder sig med andre ord i en juridisk gråzone. At mange digtere begår socialt bedrageri og skattesvig ved at modtage offentlige ydelser samtidig med, at de tjener penge på digtning er dog ikke noget, politiet normalt slår ned på."
I interviewet rammes Pejk af et smukt og præcist raserianfald apropos Mette Høeg-debatten:
»Den anke og debat er så absurd. Forestillingen om, at man kan skrive om noget, der skulle være mere eller mindre virkeligt, er så pokkers arrogant og virkelighedsfjern.
Hvordan fanden er det, man ikke er i virkeligheden? Hvordan kan man tro, at en digter, der digter i et elfenbenstårn, ikke også er i en virkelighed?« Det er for Pejk Malinovski noget så elitært, når nogen tildeler sig selv retten til at definere, hvad der er virkeligt, vigtigt og relevant - og for hvem. »Vi har aldrig haft en debat, hvor man farer op i mod tømrerne, fordi de skulle være indadvendte og navlepillende i deres tømrerverden. Men det er de jo i lige så høj grad, som digterne er. De ved meget mere om, hvordan forskellige træsorter reagerer på fugt, end jeg og de fleste andre gør - og det er jo glimrende,« siger Malinovski og fortsætter: »Præcis ligesom det er glimrende, at digtere er indadvendte i deres udforskning af sprog og identitet.« Digterne står for en dybt virkelig og vigtig afsøgning af sproget og selvet, understreger Malinovski flere gange: »Og det er altså et afgørende stykke grundforskning, der laves dér af digterne.«.
"Digteren bliver nødt til at tage et lønarbejde på krydsordsforlaget. Det er bekvemt, fordi andre af hans digtervenner arbejder der eller har arbejdet der, men han hader det. Han hader allermest, hvordan folk spørger, om ikke det inspirerer hans digtning (som for at retfærdiggøre det, i deres egen opfattelse af ham), for han har aldrig været mindre inspireret.
Digteren overvejer digter-"jobbets" socioøkonomiske implikationer. Ja, han er herre i sit eget hus, men hvilket hus? Det flytter sig hele tiden, det oversvømmes regelmæssigt, eller det har lange tørkeperioder, hvor alting omkring det dør. Man kan ikke tale om fast ejendom, privat ejerskab findes ikke i poesiens økonomi (en sidste, løjerlig bastion mod kapitalismens triumf). Men dér står det så alligevel, huset, yderst på pynten, og digteren er herre i det. Har selv valgt at bo der. Hvad vinder han ved det? Sin frihed til at stå udenfor? Til at bryde sociale eller sproglige normer? Men netop ved at stille sig i opposition til de etablerede, underkaster digteren sig det etablerede. de forbrydende eksperimenter får det banale til at stråle knivskarpt.
Digteren forsøger sig med en cost-benefit analyse:
Benefits: Herre i eget hus.
Costs: Dårlige tænder, tvivlsomt omdømme, psykisk udmattelse.
Mål: Et mere kærligt, forstående samfund.
Alternative projekter: Familiemenneske, kulturjournalist, hattemager, karriere i det offentlige.
Men har svært ved at regne sig frem til en konklusion.
Digteren finder en tekst om prostitution i Danmark og udskifter ordet prostitution med "digtning" og prostitueret med "digter":
Lovgivning om Digtning
Det er lovligt at være digter i Danmark, men digtning anses ikke for et lovligt erhverv. det betyder, at digteren skal betale skat og moms af deres indtjening, men samtidig ikke er omfattet af de love, som gælder for arbejdsmarkedet, heriblandt arbejdsløsheds- og pensionslovgivningen. Digteren i Danmark befinder sig med andre ord i en juridisk gråzone. At mange digtere begår socialt bedrageri og skattesvig ved at modtage offentlige ydelser samtidig med, at de tjener penge på digtning er dog ikke noget, politiet normalt slår ned på."
onsdag den 27. maj 2015
Søvngængersnak om drømmecopyright
Digteren Morten Søndergaard har været redaktør (og medkonceptualist?) på en en tilsyneladende vældig flot poetisk gavl på et etagebyggeri Valby netop indviet som "Drømmegavlen"; på workhops og bare helt for sig selv har beboere i byggeriet formulerer sætninger begyndende "Jeg drømmer om (...)", der skulle handle om deres ønsker for fremtiden. Søndergaard har så udvalgt og sammenstillet (og måske også tilskåret?) 117 drømme. Læst som ren tekst på en skærm (Søndergaard har publiceret den færdige tekst som en Facebook-opdatering) oplever jeg et smukt, groovy flow og bider mærke i flere sjovt konkrete og fint fyndige enkeltdrømme og drømme-ryk, men også en hel del renfærdig/renhjertet blankhed/ferskhed, i sagens natur, fordi (ønskede) ønskedrømme, for os allesammen vel, har det med at kitsche velmenende til, her er ca. første halvdel;:
"jeg drømmer om sol og sommer jeg drømmer om skiferie jeg drømmer om at flytte til mars jeg drømmer om plads til fantasifuldhed jeg drømmer om penge jeg drømmer om større rummelighed jeg drømmer om en kongepuddel jeg drømmer om at rejse jorden rundt jeg drømmer om at komme hjem jeg drømmer om fred i verden jeg drømmer om at blive stor jeg drømmer om et langt liv med min kone jeg drømmer om næstekærlighed jeg drømmer om at kunne udnytte mine muligheder jeg drømmer om at holde kontakten jeg drømmer om et hus i italien jeg drømmer om en verden uden krig jeg drømmer om silent angels jeg drømmer om en gavl uden kunst jeg drømmer om at vågne jeg drømmer om gensidig respekt blandt os jeg drømmer om et liv i frihed jeg drømmer om at vores søn får et godt liv jeg drømmer om ferie jeg drømmer om at få lov til at blive gammel jeg drømmer om bosnien og hercegovina jeg drømmer om hende på anden sal jeg drømmer om en tur til venedig med min mand jeg drømmer om at få mine drømme opfyldt jeg drømmer om at være ydmyg jeg drømmer om dengang danmark vandt em i fodbold jeg drømmer om at male jeg drømmer om at møde min mand igen jeg drømmer om at gå på stylter uden at falde og slå mine knæ jeg drømmer om duften af gule rapsmarker og nyslået græs jeg drømmer om mere i løn jeg drømmer om at lykkes"
- og det er jo ikke fordi der er copyright på drømmekataloger og heller på kataloger over en/fålinjede drømme, der begynder med "Jeg drømmer", men altså, jeg undrer mig en lille smule over, at der ingen steder i forbindelse med omtale af "Drømmegavlen" er bare den mindste, linkende henvisning til Pejk Malinowskis lille, buttede mesterværk Den store danske drømmebog, 2010, der som bekendt har mixet danske Jeg drømmer-/ Jeg drømte-sætninger fra internettet (stalkede drømme snarere end enqute-drømme); og jeg siger ikke, at drømmebogens (lidt længere) drømme (tilsammen!) er bedre, fordi særere/skævere, end drømmegavlens, jo, det siger jeg, og undskyld skarnagtigheden, nej, ikke undskyld, her en flok drømme fra et tilfældigt opslag (jeg har som regel selv citeret "Jeg drømte"-linjer, der automatisk bliver natte- og dagdrømme snarere end ønskedrømme):
"Jeg ELSKER at sidde foran min computer og lave hjemmesider eller SIMS2. jeg drømmer også om hindbærsnitter, men det er en lidt anden sag.
Jeg drømmer om en øøh ... sort jul?!
Jeg drømmer om at sidde og dele en flaske rødvin(uden fjernsyn) med min mand.
Jeg drømmer bare om noget nærhed. Jeg føler mig rigtig ensom i det her.
Jeg drømmer, at min blog og jeg er blevet overtaget af en anden blogger.
Jeg drømmer om tid. Tid til at finde den, jeg er.
Jeg drømmer at jeg er en pige, med en tissemand.
Jeg drømmer at jeg har sex med et par mandlige kammerater, som derimod har et kvindeligt organ.
Jeg drømmer ca. 5 gange ugentligt om Israel!
Jeg drømmer om at lave film.
Jeg drømmer om at holde jul med min mor igen.
Jeg drømmer ikke om at mase ændringer ned over hovedet på folk hvor det drejer sig om noget der er vigtigere for dem end for mig.
Jeg drømmer om en andel på Nordre Frihavnsgade på Østerbro.
"Hvor er jeg? Drømmer jeg? Orv, en Pokémon. Han kalder vist på mig. Men ... jeg er jo også en Pokémon?!""
fredag den 16. maj 2014
Bøger på bordet, P & P!
Nu møder jeg Pejk Malinovski og Palle Sigsgaard både i Frit Flet, hvor de med ti års mellemrum på en time charmant portrætterer hinanden og i håndskrift-antologien 101 digtere, hvor de begge udmærker sig kalligrafisk; Pejk M med en hyper-omhyggelig afskrift af sine NEM ID-numre og Palle S med et (på alle niveauer) smukt bølgende digt med denne ordlyd (og titel-tilegnelsen "Kære Sean"):
Og regnen varede ved til det blev morgen. Billen
dens flimrende gang gennem græsset
så moslende kunne jeg stadig huske
dens kobbergrønne skjold og jordrøde hoved
markerne gule i forbifarten
Vi sov dårligt de nætter på den hårde jord
og måtte stå op og holde pauser
så sad vi på en træstamme og røg cigaretter
og stirrede ud over de sorte bakker og de sorte trækroner
mod den brune og blåhvide nat og al den rundhed
der bliver os forundt disse rullende former
dyrene arbejder i mørket vi arbejder
cigaretterne og den halve søvn det er dette og at det
hvert øjeblik kan bryde sammen
Glitrende støv danser, 2007, Enibildungsroman, 2001, Den store danske drømmebog, 2010 - I er så gode til at glitre og danse og indbilde jer og drømme, drengene, bogformater jer snarligst, venligst, it's time!
Og regnen varede ved til det blev morgen. Billen
dens flimrende gang gennem græsset
så moslende kunne jeg stadig huske
dens kobbergrønne skjold og jordrøde hoved
markerne gule i forbifarten
Vi sov dårligt de nætter på den hårde jord
og måtte stå op og holde pauser
så sad vi på en træstamme og røg cigaretter
og stirrede ud over de sorte bakker og de sorte trækroner
mod den brune og blåhvide nat og al den rundhed
der bliver os forundt disse rullende former
dyrene arbejder i mørket vi arbejder
cigaretterne og den halve søvn det er dette og at det
hvert øjeblik kan bryde sammen
Glitrende støv danser, 2007, Enibildungsroman, 2001, Den store danske drømmebog, 2010 - I er så gode til at glitre og danse og indbilde jer og drømme, drengene, bogformater jer snarligst, venligst, it's time!
onsdag den 24. juli 2013
Falsk godnatpost
Allen Ginsbergs foto af Poul Borum - i al sin magt og vælde, men ydmyg og alert og med den følsomste fod - som Pejk Malinovski var faldet over i AG's billedarkiv, og nu stod og viste os i foredragssalen -
spejlbilledet, PB havde stræbt efter sit hele liv, skjult i så mange år og omsider fremme i lyset,
et dybt, veltilfreds suk rungede gennem himmelbiblioteket.
spejlbilledet, PB havde stræbt efter sit hele liv, skjult i så mange år og omsider fremme i lyset,
et dybt, veltilfreds suk rungede gennem himmelbiblioteket.
Abonner på:
Opslag (Atom)
