Decderet schadesk sammentræf

Jeg har stadig Bright Eyes-sangen i hovedet, da jeg får lyst til at spille Tom Waits' "Hang Down Your Head" for mig og min søn som sådan lidt præ-godnatsang, og den eneste cover-udgave, Spotify foreslår ,ved siden af originaludgaven og et par koncert-udgaver, er en sprød blid én med akkurat Bright Eyes fra en eller anden obskur støtteplade, so very strange.

Digtergangsterens kritikerkærlighed

Vi skal også lige huske Gladiators genudgivelse i deres Sandal-serie af Schades 1953-digtsamling Helvede opløser sig, der sådan er lidt af en flaksende opsamlings-mellembog, der til gengæld mellemtids-opsamler nogle virkelig skønne og vigtige digte, blandet andet vidunderlige "I biografen" og den lille, skarpe vignet "På universitetets frokoststue", som begge citeres og læses i Peter Laugesens kollegialt kyndige efterskrift - klip fra den her:

"De var evighedsstudenter. de studerede evigheden:

I Universitetets frokoststue

Her sidder jeg og Josefsen med lange hår,
mens gadelygter rundt i verden tændes. -
Her svinder tid og rum som kaffen i en kop,
mens livets aftenblade langsomt vendes.

Livets aftenblade! De skriver bohemen, om borgerskabets klovn, om den sorgløse drømmer, der ikke lader sig gå på af arbejdsløshed og besættelse, men svævende over det hele fra åndens svimlende højder og rusens tinder ser ned på kontordamen, ned på arbejderen, med på alle dem, der lever deres almindelige liv i det almindelige samfund. Eller gør han? Er det ikke en komedie? Er det måske en tragedie? Han gemmer sig midt på dagen i biografens halvmørke sammen med sin muse:

I biografen

Vi er to forbrydere, som elsker at gå i biografen,
mens tusinder arbejder med gas og syltetøj
og snurrige ting, skatteopkrævninger og lignende,
vi føler os som gangstere og konger på éngang,
som vi dér slår verdensreglerne i stykker
og sidder og puster hinanden i øret og gør ufornuftige ting
i biografen, ser på billederne
og rører ved dine ben under kjolen,
lægger hånden på min arm og ser sværmerisk op i lokalets himmel,
mens billederne drager forbi - og bliver underlige,
smidige i kroppen, og gør andre ting
mens verden drager forbi deroppe på scenen,
lukker øjnene og tænker på andre ting, mens de kysser
et sagte biograf-kys deroppe, som rører
os dybt ved sin uskyld, sit rene sind,
fordi det er skuespil. Det er aldeles ikke ægte,
de får gage for det, tjener penge ved det,
mens vi sidder og driver og gør det rigtigt,
således er vi forbrydere i en travl verden, henter
den store inspiration hos mekaniske kys
til en virkelig forestilling hjemme på banen på vores eget lille
                                                 høj-barbariske teater.

Hvor kommer han fra, sådan en digterfilosof, der så klart ser, hvordan tingene hænger sammen, hvordan det er skuespillet, der er det uskyldige, det mekaniske, som man få gage for, og hvordan det er biograf-kysset, der med sit rene sind antænder den barbariske virkelighed. Hvor ved han det fra? Han ved det hjemmefra, det ser man i de mange hilsner i hans forskellige samlinger til jyske forgængere og samtidig som den farlige vagabonddigter William Waagner:

du lever så ensomt med hang til rus
et sted i dit ensomme jydske hus"

Nærmest modsat er der også i Helvede opløser sig? noget så sjældent som et hyldestdigt til en (overfor mange andre end Schade særdeles umildt lyttende) kritiker, hvilket nemt får mine briller til at dugge:

"Til kritikeren Hans Brix

Her som en vind
løb du over himlen,
synlig i skyer,
i roser og træer -
er vinden.

Hen som en måge
fra havets salt
og susende bølger -
lagde du dig blidt
på vinden.

Sommer og sol,
søde forundrede
stemmer fra luften
hørte du tale
i prosa og vers.

Lyttede blidt
til din slumrende jord
i efterårsdisen -
og så den løftes
og træerne stige

som åbenbaringer, friske og tonende,
fugtige, milde,
ud af en tåge -
dem var det, der sang!

Du åndede, altid
på det, du så -
så isen smeltede,
tingene sprang
som flammer af luften,

som blomster af jorden -
som fugle af eden,
skønt skjult i busken -
og badede dig
i sandhedens kilde.

Det var det lyseste
liv, du så!
Du pjankede lidt
med Vorherres børn
og løsnede lidt

af det sødere vid
på onkel og tante -
uartige børn
kommer ikke i himlen.
De bliver på jorden. "

Hemmelig Schade-bog

Selvom det ikke fremgår nogen steder udenpå eller indeni bogen, indgår Det er et jeg der taler (det fremgår dog at den er udgivet i samarbejde med højskolen) i Krabbesholms Højskoles kollaborative Schade-serie, hvoraf de 3 første bind (Schade selv, El Said, Iversen) udkom i samarbejde med Gladiator og de 2 nye bind, Aburas' bog og genudgivelsen af Ola Juléns Orissa (der ER Schade-mærket, med rødt) er samarbejder med henholdsvis Gyldendal og Basilisk. Citat fra noget Skive-lokalt:

"Begge bøger er trykt på Krabbesholm Højskole. Opsætning og grafisk tilrettelæggelse er lavet af højskolens elever i samarbejde med Gyldendal og Forlaget Basilisk.

Schade-serien er en række af bøger, som Krabbesholm Højskole trykker og udgiver i samarbejde med forskellige forlag. Schade-serien er blevet til med støtte fra Skive Kommune."

En skilsmisse forresten

Forlaget Gladiator og Krabbesholm Højskole samarbejder ikke længere om hverken det ene eller det andet, men så heller ikke Schadedserien - "en serie af håndlavede kunstbøger udarbejdet i samarbejde mellem forlaget gladiator og KrabbesHolm Højskole. Det visuelle og tekstlige udtryk er skabt i samarbejde med elever fra Krabbesholm Højskoles grafiske linje. Trykt på Munken  Pure Rough 120g på Riso A2." Tre bind nåede at udkomme 8 samarbejde - uklart om højskolen vil fortsætte serien ...): Schades debutroman Den himmelske Elskov paa Jorden, Nadia Josefine El Saids hybrid-debut jeh suiz un alma (anmeldt (positivt) i sidste fredags WA Bøger) og Eva Iversens bog nr. to, To begravelser og en skilsmisse.

SAD, som præsidenten plejer at sige.

 - til gengæld reklamerer Gladiator Schades versroman Helvede opløser sig som kommende bind i deres helt egen Sandal-serie, NOT BAD

Akut karusellerende spørgsmål

SKRIVER
NOGEN
IKKE
SNART
EN SCHADE-
BIOGRAFI
OMSIDER
(ELLER BARE
ENDNU EN,
MEN SÅ 
VIRKELIG
AMBITIØS
-MONOGRAFI
(VAR/ ER FRANK
KJØRUP IKKE
I GANG MED 1?))?
HVORNÅR
FÅR VI FRA
DANSK SPROG- OG
LITTERATURSELSKAB
EN TEKSTKRITISK
UDGAVE AF NOGET
AF SCHADE, MEN
HELST DET HELE
(1 BIND DRAMA,
1 KÆMPE BIND POESI,
1 KÆMPE BIND PROSA,
PLEIADE-AGTIGT)
SELVFØLGELIG
(HERUNDER SAMLET
OP PÅ ALT DET LØSE,
SOM INGEN HAR SÅ
MEGET SOM FORSØGT
AT FÅ OVERBLIK OVER)?
THI
HAN
ER
DEN
ORIGINALEST
DANSKSKRIVENDE,
DET 20. ÅRHUNDREDE
HAR 
FOSTRET!

Sød musik ondt aflyttet - og aflyst

En Oda Wiedbrecht har været så sød at sende mig en smuk, indbundet førsteludgave af Jens August Schades næstsidste, succes- og skandaleombruste roman Mennesker mødes og sød Musik opstaar i Hjertet, 1944. TAK! På de sidste blanke sider har Odas far limet nogle avisklip (uden angivelse af hvorfra der er klippet). En større tekst går helt amok over hvor "Schadelig" en bog, Mennesker mødes er; lige før følgende udbrud fnyser skribenten over et forargeligt citat om en gartner, der sviner silkelagner til:

 "Hvis en Konserveskoncern til sine Kunder leverer daarlige Varer tilberedt af raadent Kød under svinagtige Forhold vil dette Firma blive draget til Ansvar efter Loven og de Ansvarlige puttet i Kaschotten. det kan ikke nytte, at Konservesdirektøren siger:
  - Jamen, det er den helt store Kunst, vi har lavet, den den fineste Ali Babske Kogekunst. Det er bare Kunderne, der ikke forstaar det!"

Pålimet er også en vittighedstegning (stram tante vs. lille pige) med replikken:

"- Hvis det bare var Decameron du havde læst skulde du være sluppet for Ris, men Schade ..."

og et "Dagens Vers" ved "-ah":

Jens August Schades uartige bog.

Hr. Schade har skrevet en Bog
i et saa sjofelt Sprog,
at man vistnok tør sige,
de fleste med Foragt
har Bogen fra sig lagt
og aldrig kendt dens Lige.

Jens August siger smukt,
det er et Kunstprodukt.
som Schade der har skrevet,
et Værk som trods Kritik
er fuld af skøn Musik,
Jens August har bedrevet.

Det siger kun han selv,
og det er han uheld,
derfor bliver der Ballade.
Nu undrer jeg mig paa.
om han mon vil forstaa
at blive klog af Schade*

(* måske første optræden af dette klassiske ordspil)

og en hel lille, snerrende anmeldelse:

"Jens August Schade
Mennesker mødes
(Nyt Nordisk Forlag)

Det er med absolut Væmmelse, man lægger denne bog fra sig, efter at have stridt sig gennem en Kloak af Uhumskheder mod hvilken ethvert "kulørt Hefte" vil blegne. Det er sørgeligt, at en vitterligt talentfuld Skribent som Schade misbruger sine Evner til den slags Pornografi. Tegnersken Anne Grethe har til Værket leveret en Række Tegninger, som kun passer alt for godt til Teksten.
  Ufatteligt, at det ansete Forlag har villet lægge sit gode Navn og Rygte til udsendelse af denne slibrige Tryksag.

Pe-de

- det ville det krysteriske forlag da heller ikke, da det kom til stykket, fremgår det af en lille nyheds-notits pålimet lige nedenunder:

"Den sjofle Bog.

Nyt Nordisk Forlag har i en erklæring over for "Berlingske Tidende" oplyst, at Forlaget ikke vil udsende nogen ny Udgave af Schades sjofle kritiserede Bog. Forlaget har derfor tilbagegivet Værket til Forfatteren"

Der hurtigt fandt et nyt, mindre kendt og respekteret forlag, fremgår det af en opfindsom annonce fotokopieret i Schade i Spejlet, halvdelen af hvilken nemlig er en kryds og tværs! Oven over staar der:

Om Jens August SCHADE
skriver Maleren og forfatteren Hans Scherfig:
  "Jeg anser Schade for denne Generations fineste og mærkeligste Lyriker. Ingen af hans Bøger har noget med Pornografi at gøre*
  Professor Hans Brix skriver: "For Elskov er alting rent"
                                        Læs
"Mennesker mødes og sød Musik opstaar i Hjertet"
- og de vil selv blive grebet af Schades Kunst
 2. opl. udsolgt fra forlaget - 3. Opl. i Arbejde.
Forlaget THORKILD HANSEN & CO.




- den senere paperbackudgave (som jeg ikke giver slip på, selvom jeg nu har 2 førsteudgaver, indbundet og u- - jeg bliver også nødt til at få fingre i en af Thorkild Hansen-udgaverne)

Forsvinde uden at betale

(endnu et dokument fra Schade i spejlet)

FREDERIKSBERG HOTEL
AABOULEVARDEN 29 . TELEFON NORA 862

                                                     København d. 23/3.1948

Hr Jens August Schade

Sct Annægade 4. B. II.

K.

  Den 23/2.48. indlogerede De og Hr. Aagaard Dem her paa Hotellet, men undlod at meddele, at De rejste, ligeledes betalte De ikke Derees regning her paa Hotellet, saa jeg maa anmode Dem om aldeles omgaaende at betale samme, da jeg, saafremt Beløbet ialt kr. 58.40 ikke er mig i Hænde inden Udgangen af denne Maaned. maa foretage de Skridt jeg finder nødvendige for deres Deres Regning og Risiko. Det er Dem sikkert ikke ubekendt at det er en alvorlig Sag, at indlogere sig paa Hotel og forsvinde uden at betale, saa i Deres egen Interesse maa De hellere se at faa ordnet Sagen hurtigst muligt.

                                                    Med Højagtelse

                                          F r e d e r  k s b e r g  H o t e l
                                                      (underskrift)
                                                        Inspektør.

Det Indbildte billede (AJ om JAS)

(svært læselig (pga. svagt farvebånd) fotokopi af maskinskrevet manus (udateret (men skrevet efter han blev Jorn,  og så vidt jeg ved ikke optrykt andre steder end i Schade i Spejlet, 1978 (i sig selv en collage af alle mulige papirer fra et par flyttekasser, Schade havde stående på loftet hos en ven + lidt medfølgende tekst (blandt andet den officielle Muse-liste) ved sønnen Virtus))

DET INDBILDTE BILLEDE af Asger Jorn

  Det er sagt, at Øjnene er blinde, at det er med hjertet man kan se. det er paa samme maade med øret. Det er døvt, og det er med hjertet man hører. Ord og billeder eksisterer ikke i øjet og øret men i hjertet, om man forstaar at hjertet er det pulserende liv, der paa forunderlig vis besjæler støvet og former vore vidunderlige legemer.
  Da jeg fandt ud af dette undrede jeg mig ikke længere over den poetiske vision i Schades tegninger. denne kunstner, mer sanselig end nogen jeg kender, er ikke sanselig i almindelig overfladisk forstand, men ejer hjertets sanselighed i en grad, der besjæler ord og billeder med samme selvfølgelighed.
  Er der grund til at tale om selvfølgeligheder? Er der grund til at tale om regnen, der selv taler til os. Schades tegninger er selvfølgelige som regnen, og alle har lejlighed til at opleve det.
  Engang begik jeg den taabelighed, at ville illustrere en bog af Schade, men da var jeg ogsaa meget ung. Nu ved jeg, det er ugørligt for andre end ham selv.
  Øjet og øret, følelsen og smagen er blot sanselighedens veje. de virkelige synes opfanges af hjertet og udgaar fra hjertet. Schade er seer, synsk og visionær, fordi, der ikke for ham eksisterer noget oversanseligt, men blot sansninger af en langt intimere beskaffenhed end de fleste kender, og hans kunstneriske udtryk er paa samme lykkelige maade suveræn over for sanseomraadets almindelige omfang.
  Billeder og indbildninger er bygninger, der rejses i vore sjæle af visionære, der har vore sanser og (?) i deres magt, og kan gøre mærkelige ting ved os.
  Nogle linier paa et stykke papir, nogle små bogstaver og ord, der også bruges til saa meget andet, bliver pludselig anledninger til, at vi oplever de sælsomste ting, som er blevet oplevet og forstået af kunstneren.
  Schade nedskriver sine tegninger, som han skriver sine digte. De er i sig selv digte, der kan læses, og samtidig er de præcise som modeltegninger i et værktøjskatalog. For Schades digte er værktøj, der aabne veje til livets mest hemmelighedsfulde oplevelser.
  Hvor er vi mange, der er lykkelige, fordi Schade er, lykkelige, fordi der en lille linie, nogle ord eller tegn vi kan kan erindre og tage frem (?), glemme uden dog at at glemme det de virkede i os, som et smil, en varme, der altid er der, noget forunderligt vi ikke kan undvære, og som vi dog troede laa uden for vores rækkevidde.

(underskrevet: ASGER JORN)



- Jorns Schade-portræt som forside på Brostrøm-udvalg

En forklædt kommodetyv er en åbenlys collagesammenklistrer (ved navn Asger) OG SENSATION

(så meget jeg vil blogge om alle de bøger jeg læser og anmelder og alting og Trump, men jeg må lige gøre min Schade-serie færdig, og så lover jeg oktober bliver blog-aktivere!)

Det virkelig og reelt  SENSATONELLE i nyudgivelsen af Den himmelske Elskov paa Jorden er

DE 8 ALDRIG FØR TRYKTE COLLAGE-ILLUSTRATIONER AF ASGER JORN TIL
(ikke Den Himmelske Elskov, men)  
KOMMODE-TYVEN, 1937

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Gid vi havde vidst, de fandtes, da vi på Arene genudgav Kommode-Tyven, 2003. For jeg vidste godt, at de havde været planlagt til at findes. I mit portræt af Schade i Danske digtere i det 20. århundrede skriver jeg (efter en længere indledning om Schades egne tegninger og omslag):

"I en lille artikel betitlet "Det indbildte billede (...) skriver Asger Jorn, som har malet et fantastisk portræt af Schade og oprindeligt skulle have illustreret Kommode-Tyven med "montager" (...)"
(for Jorns artikel og og portræt se næste blogpost)"

I efterskriften til Kommode-Tyven skriver jeg:

"Kunsthistorisk parentes: (det fremgår af en subskriptionsindbydelse optrykt i pærevællingen Schade i spejlet (1978), at det oprindeligt var meningen, at Asger Jørgensen (senere Jorn) skulle have forsynet bogen med "montager". dem gad man nok have set, selvom forfatterens egne svævende vinetter i sagens antur er yderst kongeniale)"

DEM KAN HVEM SOM HELST SE NU, HVIS DE GIDER!

Og forstander Kurt Finsten fra Krabbesholms Højskole (der samme med Gladiator står bag den Schade.serie, Den himmelske Elskov er første bind i) gjorde sig åbenbart bare den mindste ulejlighed, at spørge sig for på Museum Jorn i Silkeborg ...

Her er ordlyden af subskriptionsindbydelsen:

"Som tidligere sender jeg her med en lille indbydelse
til et Subskriptions-Eksemplar af min nye Bog. den hedder

"Kommode-Tyven"
        eller
Udødelig Kærlighed

og er en Roman eller prosabog paa godt hundrede Sider.
Den bliver smukt trykt, og bliver forsynet med Montager
af Maleren Asger Jørgensen. Den vil udkomme om kort Tid,
og eksemplarerne til subskribenterne bliver som sædvanlig
lidt billigere end i Boghandelen (4 kr.). Og de vil, om
ikke andet ønskes, blive signeret.
  Skulde de have Lyst til et saadant signeret og lidt
billigere Eksemplar, beder jeg dem blot skrive paa ved-
lagte kort.

OG HER TO AF ASGER J'S MONTAGER TIL KOMMODE-TYVEN -
dér et lykkeligt sted mellem Max Ernsts Une Semaine de Bonté og PH's' Danmarksfilm ca.:

Morgen I Hannahs kammer

(kapitel (side 63-63 i genudgivelsen af Den himmelske Elskov paa Jorden)

Hannah saa ud, som om hun havde grædt. der stod "Taarer" at læse i hendes Øjne, og Kommoden var fuld af Pletter paa Lysedugen. Hun pudrede dem over med den ene Haand: "for de skal ogsaa skjules," sagde hun, mens hun pudrede sig selv over med den anden.
  Saa lo hun: "Nu sér jeg ikke ud, som om jeg har været i Himlen, men i Paris med Posten og drukket Limonade og skejet ud med Paris' Naadegaver af "Engle-Parfume" i mit Ansigt" - det var hendes Yndlingsmærke: "Engle-Parfume".
  "Jeg har saadanne store Øjne," sagde hun og saa rigtig i dem i Sølv-spejlet - " de store Øjne kommer af guddommelig Inspiration. Nu skulde Einar lodbrog være her og sé dem - Ih, sikke store Øjne han skulde lave."
  Hun lavede dem selv endnu større.
  "Sé mine Hænder er elektriske, sé, - de rører sig, uden at jeg saamænd gør det mindste for det, paa en vidunderlig Maade. Nu skulde Einar Lodbrog's Haar være mellem dem . sikke Gnister de villde slaa ..."
  Hun gav sig til at hobe Søm op i en Æske. Stadigvæk - hvor hun kunde finde, i Kommodeskuffen, i Skabe og Hængehylder . tog hun dem frem. De viste sig overalt, hvor hun saa hen. Hun havde aldrig vidst, at hun ejede saa mange Søm paa éngang. Store ogf smaa smuttede de gennem Fingrene paa hende ned i Æsken. Snart havde hun en Dynge af alle Slags - snoede og grønne, knortede og drejede, glatte og lige til at slaa i, kantede og Siden af Hovedet slaaet ind, rustne ig saa lige som et Søm kan være - dejligt runde og prikkede umiddelbart under Hovedet, blaa og mejslet ud i en firkantet smækforkert Spids - som hun slog lige og spidsede ud og filede til og kurmmede i en rundkreds paa Bordet til en Rosenkrans, som hun kyssede og kyssede, til hver Søm's Indvielse var fuldbyrdet.
  Saa slog hun dem i, og kom Sukker paa, efterhaanden som hun slog dem i - med en fin lille, underlig kejtet drejet Haand.
  Hun tog sin nye Alpehue ned fra sin væg - og Dæmringens Lys skinnede ind paa en hel Række af Herre-Portrætter, der var 16, og de saa alle ud som een Mand, skønt de var forskellige af Slips og Haarlængde. Hun saa paa dem, kyssede dem hver især - og hængte dem alle 16 op paa Sømmene i Kamret. "Nu har vi hver en Dame," syntes hun pludselig, hun hørte Prtrætterne sige - og saa kan det nok være, hun fik travlt med at klæde sig paa - hun saa pludselig, at hun stod i Negligé og badede sig i sine nøgne Arme.
  - Saa, da hun havde faaet Tøjet paa, slog hun Armene om sig selv og sagde: "Hannah, jeg elsker dig" - og det syntes hun lød, som de 16 Einar Lodborg'er sagde det.

(herunder 16 Einar Lodbrog'er med R og g)

Kærlighed i guldskål

Den bedste anmeldelse omsider af Schades Den himmelske Elskov paa Jorden (og den bedre efterskrift) er den gamle Schade-dyrker og -samler Torben Brostrøms blæret præcise anmeldelse af genudgivelsen i Information, her er anden halvdel - og tak for Hoffmann-link!:

"Det bliver et menneskes møde med sin modpol, et mirakel - af købmandens kommis skildret som, at »Havet var i Oprør under denne Kvindes Skørter, sat i Bevægelse af en Fremmed«. Og med denne saltvandsindsprøjtning går så den erotiske runddans i gang med en realisme så skæv og skør som nogen surrealists i datiden.

Kompositionen er både legende og sikker med tilfældigheder og møder som princip, en ny slags kollektivroman med elektriske ledninger mellem mennesker på liv og død og strømstyrke fra karrusel og tivoli.

Dér optræder en ' halenegerinde' fra Sct. Francisko, kaldet den hvide engel, med så attraktive energier, at Hannah falder for hende og aftaler møde med hende på kirkegården, hvor hun minsandten i et mysterium forvandles til Einar. De noget beklumrede fantasier fører til kirkebryllup mellem Hannah og Einar, men på bryllupsnatten bliver hun vanvittig, delt mellem had og kærlighed, og skyder sig. Ikke som den eneste desperate elsker.

Søren Kraft har skåret halsen over på sig selv i fortvivlelse over Marguerita.

Schades store roman Mennesker mødes og sød Musik opstaar i Hjertet kom i 1944 og vakte anderledes stor og blandet opmærksomhed med sin muntre frivolitet uden anfægtelse af besættelsestidens tunge tanker.

Den himmelske Elskov har flere helvedesglimt at gøre godt og ondt med til nutidslæseren, som har nok at gøre med at holde styr på fortællingens udflugter og indsigter, dens klovneagtige alvor, naivistiske raffinementer og usædelige glædesbudskaber.

Interessantere som artistisk eksperiment end som menneskeligt dokument blandt elskovens mange boliger i fantasiens verden. Historisk set er der herfra en lang litterær forbindelseslinje til romantikkens fantastiske fortællinger, som f. eks. E. T. A. Hoffmanns Guldskålen med dens mikstur af provinsialitet og åndeverden.

En anbefalelsesværdig parallellæsning."

Det forkerte Schadechok: E-I-nar!

Som første bind i Gladiator og Krabbesholms  Højskoles nye bogserie Schade-bøgerne* er netop udkommet en smuk (og allerførste) genudgivelse Jens August Schades fortumlede debutroman fra 1931, Den himmelske Elskov paa Jorden, med et lille efterskrift af mig, LB, som desværre, pga. manglende korrekturlæsning, indeholder en håndfuld tanketorskedumme fejl - der især er gået ud over den mandlige hovedperson, Einar Lodbrog Jensen - som jeg lige vil beklage og rette her:

side 136 
Dø løgn dø, ikke Død løgn dø
Einar - ikke Regnar
Einar - ikke Ejnar
side 137
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar

*

Schade Bøger

… er en ny udgivelsesrække, som bliver til i et samarbejde mellem forlaget Gladiator og Krabbesholm Højskoles linje for grafisk design.
Udgivelserne er tænkt som en hyldest til boghåndværket med vægt på papirkvalitet og grafisk tilrettelæggelse. Og fordi Krabbesholm ligger i Skive og Schade kommer fra Skive, er det samtidig en hyldest til denne den lyse digter.
Det er planen, at der skal udkomme fem titler pr. år. En blanding af nyt og gammelt. Og af alle genrer. For den traditionelle roman og det eksperimenterende digt fortjener i lige mål omhu hele vejen fra manuskript til redaktion og trykning og til du som læser står med den i hånden.

Selv Hjerne-Madsen kan blive klog af Schade-muse

- fra Svend Åge Madsens smukke bidrag til antologi-kataloget til netop afsluttede Jakob Hansens Litteraturfestival, et spøgelse fortæller sin datter (uden navns nævnelse) om Bodil Bech, der "var en sandyrker af de spirituelle". Her møder hun Jens August Schade (uden navns nævnelse), hvis muse hun var OG VICE VERSA:

"Men på et tidpunkt, da var hun allerede ved at indse, at luftige farver og flyvende former ikke kunne skaffe hende af med den kropslige tyngde som tyngede hende, men på et tidspunkt fandt hun sammen med den mest svævende person man kunne forestille sig. for det var landets mest dansende og svimlende digter.
  Herefter vidste hun med sikkerhed   at de stormende, flyvende ordbilleder ville være hendes bane. Sammen med denne nye ven udviklede hun de mest tyngdesprængende digte man kunne forestille sig.
  Vel fløj vennen højere end hun, men hun havde nået sit mål.
  Lykkedes det da for hende at blive et spøgelse? spurgte spøgelseskvindens datter spændt.
  Du må vide, gentog hendes mor, der er aldrig noget levende menneske der har overskredet kroppens begrænsninger. Men kvinden skrev flygtige og drømmende digte. Og det lykkedes hende hende at få dem udgivet. Og hun modtog anerkendelse for dem, for eksempel når hun havde skrevet:

De forstår ikke
at jeg nu sidder her i Græsset
solplirende og med Benene strakt ud
og stirrer ud over den blaa Havflade
og at jeg
sprængfærdig af alt dette for meget
der huserer i mig
føler Trang til at kaste mig ud
i Æterhavet
og blive til intet"


 

Liniedans

Selvfølgelig staver Jens August Schade

i romanen En mærkelig Aften i Verdens Historie, Funkis Forlag, 1933,

'linedanserinde'

"Liniedandserinde".

Og selvfølgelig hedder hun Lilian Længsel, her står hun foran spejlet:

"Hun var nøgen. Hun stod midt i Mangen og vidste, at ingen iagttog hende. Hun stillede sig op foran et spejl og saá paa sine Ben: Saadan saa hun altså ud, naa hun svævede deroppe over Jorden - naar Benene bøjede sig, saá hun saadan ud - hun gjorde en Bevægelse - saadan saá hun ud, naar hun balancerede i Luften med Linien mellem Benene. Hun lo ved sig selv : og saadan saá hun ud, når hun kyssede en Mand."

Schades fodspor på Gentofte Sø - og rævenes

Vi gik tur rundt om Gentofte Sø i går, og nu ved vi omsider, at det har Jens August Schade også gjort talrige gange, og det synes vi, at vi kunne mærke - ligesom han også har hængt ud inde i Hellerup, i og nær Øregårdsparken -

fra sønnen Virtus Schades biografiske skitser, organiseret efter muser, i bogen Schade i spejlet;

Ang. musen Inga (Lyngbye - stadig lyslevende Schade-illustrator og billedkunstner i egen ret), en oplistning af hjem/tilholdssteder afsluttes med:

(...) en villa i Gardes Allé i København, tæt ved Øregårdsparken, for mig er det netop dette sted, der er Inge. Og Schade oplevede som digter en af sine friskeste perioder. Hver dag og hver aften kunne han gå lange ture ned til havet, der sås for enden af næsten alle alléerne. Øresund med skibe. Og på den anden side af Strandvejen lå Øregårdsparken, hvorfra Inga malede akvareller i en stram stil med store farveflader. Han begyndte at skrive digte, der var påvirket af disse omgivelsers mættede lykke, men også af hendes akvarellers og tegningers præcision og kraftfulde spændthed.

Ang. musen Susan:

I en lille varm kælder nær Gentofte Sø levede han samme med Susan, der var erklæret heks, i omkring et tiår (...)

Et håndskrevet digt i Schades sidste, (som så mange andre af hans PROSAbøger) oversete og undervurderede værk, 70 eventyr om det hemmelighedsfulde København og omegn, også fra 1978:

RÆVENE PÅ GENTOFTE SØ

Ræve, som skyggebilleder. - Ude på
Søens Is - en hvid måne og sne -
ræveunger, 3 forskellige - de leger,
der er sus i halen, klare øjne.
Se de to voksne ræve. -
Hun-ræven i sin lange, mørke kjole. -
Sne hele vejen udenom søen.
- - -

- det rævehalesus hørte vi også ekkoet af.

Musen har skindbukserne på - det ER 8. marts!

(mit foredrag på Skindbuksen om lidt er nu komponeret

- 2 dele:

1. Digteren findes (og er nr. 1)

2. Musen taler (bugtalt / med egne ord)

fra Schades højsang:

EN UNG PIGE TALER TIL MIG
OM BUKSER

Langt om længe fik jeg lov
til at gå i dine bukser
op og ned i stuen.

Og på himlen varmer solen
som et ophæng skilderi
med sin sjælevarme.

Og på lokum er der lyst,
dér berørte du mit bryst,
ingen ved, hvcor skønt det føles,

det er evighedens kyst,
som min ånd har mærket..
Du er ikke snerpet.

Åh, min tunge rører dig,
i avisen står det ej.

Vi har hemmelige kærtegn -
mens de taler om at dø,
tænker jeg på luftens lærker -
straks jeg dine bukser om mig mærker.

See you at The Shining Trousers at 4

fra. Schades sidste bog 70 eventyr om det hemmelighedsfulde København, 1978:

HISTORIEN OM SKAKBRÆTTTET

En anden gang, kommer jeg pludselig i tanker om, da han - Gorki - om morgenen kom ind i Café "Skindbuksen" i Lilel Kongensgade, den næstældste af Københavns gamle cafeer, fra året 17 hundrede og nogle og tyve - satte han sig - han spillede jo harmonika og tjente søde penge ved det - og ebgyndte at tælle nogle dynger af pengemønter op på bordet. -
  Jeg må her indskyde, at jeg tidligere på morgenen på bydelen "Christianshavn", hvor jeg boede på det tidspunkt var vågnet i min seng og set som et tydeligt billede på luften - et lodret stående skakbræt. -
  Og tænkt: "Hvad betyder nu det?"
  Og var stået op og gået ind til byen og ind i Café Skindbuksen".
  Nu, sagde han, mens han sad og talte mønterne: "Du, Schade, jeg elsker og sidde og tælle 2-kroner og 1-kroner op på bordet som et skakbræt."

Siddende i toget læsende Schade digtende i toget om at sidde i toget digtende

EFTERÅRSSTEMNING
I JERNBANETOGET

Hyggen breder sig
i jernbanetoget,
varmen stiger fra varmeapparaterne,
helt utroligt bevæger landet sig forbi derude,
man kan slet ikke forstå, at det kan bevæge sig,
så stort det er.
Det drejer sig yndefuldt,
bække snor sig ind i marker,
og marker bevæger sig ind i marker -
dale dykker ned i bakker,
og huse stiger op som op ad en rutschebane ...
Buskene og telefonpælene og hestene langt ude
drejer sig som en kæmpekarrusel,
og inde i toget sidder vi stille og ryger
og blomsterer ved alle vores tanker

- bortset fra efteråret var det alt sammen lige så sandt - og helt utroligt - som det var digtet i 1958 (Schades højsang)

Også som mindedigter er Schade kanoniskere

Et af de faste For-øvrigt-mener-jeg-at-Karthago-skal-ødelægges-omkvæd i mine forlkelige foredrag om kanon og klassikere, er: Jens August Schade som en langt større og betydeligere og internationalere digter end Tom Kristensen, som han derfor burde afløse på tvangskanon øjeblikkeligt. Tom-fans fremhæver altid de energisk retoriske mindedigte om gustaf munch-petersen og Knud Rasmussen, men tjek så lige Schades mindedigt om hans mentor Thøger Larsen, skrevet i 1928 (trykt i Politiken, opsamlet i udvalget Den ukendte Jens August Schade ligesom de sublime kortdigte, jeg netop har tweetet), hvor faktisk skønt og fint er det ikke? Overgiv jer venligst!

Thøger Larsen

Jeg græder når jeg tænker på
at Thøger Larsen er død.

Jeg har i mit hjerte
et digt om ham.

Jeg kunne ikke skrive det før,
sådan er det næsten altid.

Nu tænker jeg på alle de tavse timer,
da hans ord løb igennem mig.

- Jeg har hverken store ord
eller virak eller mønsterdigte.

Men jeg elskede ham
og min sjæl skal kysse hans gravsten.

Hvor er de nu -
de svulmende piger,
de grønne roser
i Vestjylland!

De store skyer,
der skød med ild -
og brast i Thøger Larsen

- - -

det er kun sjældent, der fødes
en mand, som formår
at vinde folk.

Vel 500 mennesker
kendte Thøger Larsen -
og til fødselsdage
nogle flere,

Men fremtidens øjne
skal blændes af hans farver
og sensommerens levende
lystre hans runer.

- Hel var hans mund,
med færdige træk.
der var dug i hans hår
fra det hellige Danmark.



(TL fotograferet af Johannes V. Jensen)

- på søndag holder jeg populistisk foredrag om Schade på selve Skindbuksen:

Kl. 16.00 – 17.30
Kærlighed og absolut ikke kun kildevand. Om Jens August Schades kosmisk berusede og berusende poesi
På Restaurant Skindbuksen, hvor forfatteren Jens August Schade i sin tid havde sin gang, inviterer Hovedbiblioteket i samarbejde med Restaurant Skindbuksen til foredrag med litteraturkritikeren Lars Bukdahl om Schades finurlige og fantastiske forfatterskab.

• Foredrag
• Hovedbiblioteket/ Restaurant Skindbuksen
• Fri entré

Revolverende karruselleringer x 2

I et katalog om sin udstilling Loving Belinda (med "omvendte" adoptions-videoer) siger kunstneren Jane Jin Karlsen:

I am very interested in the relationship between power, representation, and production of meaning, and I think this is also what I revolve around as an artist - trying to develop aesthetic strategies or tactics on the one hand in order to expose and destabilize dominant narratives and representational logics that serve to silence, exclude, or demonize certain subjects og perspectives . and on the other trying to point to sites of emergence and to propose alternative readings or translations.

Første digt i Jens August Schades digtsamling Hjerte-Bogen, 1930:

DIGTEREN

Kender I den lyse Digter Schade?
Har I set ham selv ved Solnedgang?
Dér paa Kanten af den runde Kugle
sidder han og kysser paa sin Blyant.

Tar et stykke Sol -
og spiser det med Munden,
fløjter lidt og trykker paa sit Hjerte,
... ud af Hjertet flyver Solens Fugle.

To væsensforskellige poetikker. Og dog! Sites of emergence er de begge ude efter. Snarere to væsensforskellige formuleringer af poetikker. Og ordet "revolve" i Karlsens tekst lader sig jo direkte linke til dette klassiske digt i Hjerte-Bogen:

PAA CAFÈ

En god Sang,
et lille skørt Mirakel
udgaar af Grammofonen,
mens jeg tier.
Og til alles Forbavselse
rykker jeg Stolen bort under mig
og bliver siddende i Luften.

Foran mig sidder en Pige
med grimme Tænder
og flygtige Øjne.
Hun tier.
- Vi to véd.
hvad der foregaar indeni hinanden,
og stærke som Løver kysses vore Sjæle.

Hun stiger op i Luften,
og jeg med,
vi finder hinanden
dér over Bordene.
Og til Drøn og Klapsalver
over Sangens Mirakel
vikler vi os om hinanden
og karusellerer ud af Caféen.