lørdag den 15. oktober 2011

Sons of Dan

Dan Turèll-prismodtager Morten Søkilde stod på Vangede Bibliotek i går eftermiddags og læste kostelige præ(nedskrivningen af)-Pan og Landskaber-vokalfonokromer op og bl.a. denne her (som Morten sendte til mig tilbage i 2000, fortæller mit arkiv mig, da han gik på Akademiet og hans professor havde indkaldt mig som særlig litterær rådgiver; havde jeg været Hvede-redaktør dengang, var de blevet trykt med det samme (men hvorfor er det egentlig for sent!?)):

Edens hule

Det er sgu en klejn gejl det her hurlumhej hver weekend
Uffe med Gudrun Gunner med Gertrud mens jeg m.fl. duller
henne over spejlkuglen der peger hele gulvet rundt belurer
enhver evt. vej ud nu enten gennem entréen stuvende fuld
med endnu en hel buket udsprungne du ved pudrede duer der
mellem skurke gurglende 1-0 ned med Juventus udelukker dén
smutvej el., el., sku jeg bruge kneb udspekuleret? med begge
skuldre rullende trusse rundt med bullen pung fremme? med trut-
mund lefle en tunge ud mens jeg chekket hev med selerne? el. helt
enkelt snu med gestus verpe den her Rum ud beregnet hendes nederdel
uden derefter undvegen hente klude men SELV gnubbe? SELV bese
nedenunder? nej vel men nu nusser et lummert Lets Get Tender nr.
ud med fulde puls mens jeg med tung hjerne hujer SKRUUU NEEED!
SLUK! her mens Gunner jeg m.fl. hver spejder efter huld en bejler

da først Benny Andersen og frue ankom til marathon-oplæsningen (i anledning af indvielsen i dag af Ken André Stillings Dan Turèll-monument (med alle alfabetets bogstaver i ét (jo meget u-Turèllsk!?) rod) og derefter Johannes Møllehave, som cellofan-støjende pakkede en æske chokoladeæske ud, som han bød Benny og frue og derpå resten af publikum, og det var på smuk udkullet facon dagens sublimest Dan Turèllske øjeblik. Men applaus også til DT-prismodtager Jens Blendstrups søvngængersikkert endeløse DT-hyldest (som blev lovet bort til Victor B. Andersens Maskinfabrik, før Blogdahl fik fingre i den; fordømt!), med Jimmy Nyborg og Kasper Schultz på trompet/bas og støj, og til DT-prismodtager Klaus Lynggaard med mini-band, der ømt foredrog DT's fordanskning af HANS idol Lou Reeds "Going Down" (trykt i Karma Cowboy):

Stemmerne i luften
fjernere end før
Luften rundt om huden
som en frosset dør
Når du går gennem by'n
klikker øjnene vilde lyn
Og så véd du du går ned
du går ned
Og så véd du du går ned

du går ned
for sidste gang


Lyden i din krop
er tyndere i i år
Nerverne var ved
at klippe fra i går
Og når du rejser dig
for at gå din beskidte vej
Ja så véd du du går ned
du går ned

Du går ned i blod og sved
blod og sved
for sidste gang


Kødet synger stille
samme gamle sang
Du har osse været
dér omkring engang
Men alting drejer bort
og ekkoer koldt og hårdt
Og så véd du du går ned
du går ned

Og du splittes led for led
led for led
for sidste gang


Alting skifter form
og opløstes igen
Ingen véd hvordan
dér er hvor du skal hen
Og det er intet spil
Og der er intet der er til
Og så véd du du går ned
du går ned

og du rejser dig og går
dig og går
og din by er bly og sår
bly og sår
og du falder og står op
og står op
og det brænder i din krop
i din krop
for sidste gang


Med skam at melde forsvandt Jens og jeg ud i  det milde mørke, inden Benny og DT-prismodtager Ursula Andkjær og DT-blækbror Peter Laugesen gik på, hvilket vi bitterligt fortrød, da vi trådte ud ud the A-train på Nørreport til Kulturnat-forstoppet city og kæmpede os frem til - meget passende - Zoo Bar. Og ja, dette er endnu et elendigt I Byen-epigoneri.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar