1 motherfuck/ing/er ad gangen

Jeg ser, at jeg i WA Bøger i dag både siger motherfucking (i Voetmann-anmeldelse) og motherfucker (i kommentar), og det var altså ikke meningen, og er kun sket, fordi Voetmann-anmeldelsen har flere uger på bagen; jeg går, som det løbende fremgår, af både bloggen og avisen varmt ind for eder og forbandelser som sproglige special effects, men selvfølgelig skal man udvise et ikke moralsk, men stilistisk skøn, og sgu fx og fandeme/ for fanden kaster jeg fra mig med løs hånd, men motherfuck/er/ing er så tilpas tungt og kulørt et kraftudtryk, at det, hvad avisen angår, højst bør anvendes, hvad skal vi sige, en gang om måneden, så jeg idømmer hermed mig selv en motherfucking motherfucker af en karantæne, KUN hvad avisen angår, på 2 måneder.