På torsdag udkommer Asta Olivia Nordenhofs fint og uroligt overfølsomme debut-hybridværk Et ansigt til Emily på Basilisk som første bind i deres Gyldendal-finansierede serie for ny, dansk litteratur, Serie B; i lørdags til Forfatterskolens Afgangsoplæsning havde hun fået fire bekendte (af ikke nødvendigvis matchende køn) til at oplæse bogens fire forskellige stemmer (Emily, Rosa, Far, fortæller), hvilket på en skæv, akavet facon fungerede ret godt. Og siden i mandags har Nordenhof på sin blog JEG HEDDER MIT NAVN MED VERSALER publiceret små tekststykker, der fortsætter og udvider (med 1 xtra person, Emilys forhadte rivalinde, Anna) bogens lille, fragile og flimrende ½fiktionsunivers, men hvilken status har de stykker dog i forhold til den i forvejen ret pivåbne bog? Er de uddrag fra en kommende sequel (ligesom flere stykker fra debutbogen, mere eller mindre indrammet som fiktion (uddragene fra Rosas fars dagbog fremstod på bloggen som uddrag fra Olivias fars dagbog), første gang så dagens lys som blogposter) eller er de en helt ny ting: fritsvævende, flosset sidevogn/link/føljeton? I hvert fald læser jeg dem med stor, enhedspulveriserende fornøjelse og venter utålmodigt på næste løse afsnit. Her stykket "Emilys had til Anna, en dialogstump":
Emily:
Intet ved livet forekommer mig at være gådefuldt længere. Det er så besværligt at tale, jeg vil fatte mig i korthed: Siden min mor blev syg, har jeg hadet alt der truer med at overleve hende, sådan er det blevet, alt der lever ser jeg som en trussel, den mindste vækst, en anemone, jeg vil ikke vide af den, jeg vil at vinteren skal vare evigt, at du og du, især dig Anna, skal gå hen over kolde flisegulve til dine fødder stivner af kulde og du må stå der som en latterlig statue, så vil jeg trone dig, gøre dig til konge et sted du aldrig kan vende hjem fra
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar