jeg vil gerne skrive et
digt om øjenbrynbenet,
men jeg er ikke øjenbryn-
digter, jeg er moustache-
digter, selvom jeg aldrig
kommer til at gro et moustache,
og hvis jeg gjorde, ville det
være komplet usynligt, men
jeg vil ikke skrive et digt
om en bævrende moustache-
overlæbe, jeg vil skrive et
digt om det lillebitte udspring
over øjenhulen, som øjen-
brynet hviler på, men det
kommer jeg aldrig til at skrive,
lige så lidt som jeg kommer
til at gro det moustache, der
alligevel bare er en grum,
sammenvokset parodi på de
anderledes poetiske øjenbryn
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar