Viser opslag med etiketten Louis Levy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Louis Levy. Vis alle opslag

torsdag den 23. november 2017

DK's bedste og galeste anmeldelse

må være Frelif Olsens Ekstra Bladet-anmeldelse af Louis Levy af Det sidste århundrede og Escho nyligt genudgivne og jo heller ikke rigtigt velforvarede Menneskeløget Kzradock (lige så meget som den er Levysk, anmeldelsen, er den jo Storm P'sk, selvom Storm P i 1910 slet ikke skrev Storm P'sk endnu)

Forlaget Sidste Århundrede:


"Der kommer næppe flere anmeldelser af Forlaget Escho og vores genudgivelse af Louis Levys MENNESKELØGET KZRADOCK. Til gengæld har vi takket være Levys børnebørn Marie Levy og Morten Levy fået en ny gammel anmeldelse. Vi troede, at kun Berlingske Tidende havde anmeldt bogen i sin tid. Nu viser det sig, at også Ekstra Bladet formenlig har anmeldt den eller i hvert fald haft til hensigt at anmelde den d. 12. marts 1910. Billederne (se kommentarfeltet herunder) viser i hvert fald en kladde til en anmeldelse, og den er er helt lille kunstværk i sig selv. Anmelderen har initialerne F.O. og er dermed med stor sikkerhed selveste chefredaktør Frejlif Olsen, der giver en meget veloplagt pastiche på kapitelindledningernes hektiske stil":

"Det mærkelige ved denne Bog er – at den slet ikke er nogen Bog – men resterne af en Bastion, der under Frederik den Tredjes Regering blev bygget uden lovlig Bevilling. Man vil bedre forstaa – hvorledes L. L. har kunnet genskabe dette Værk af en vittig Aands Smerte over de moderne Havundersøgelsers Skæbne, dersom man vidste, at Louis Levy aldeles ikke eksisterer. Den utrolige og vanvittige Hemmelighed er den, at hvis L. L. eksisterede, vilde denne Bog ikke være blevet udgivet på Gyldendalske Boghandels Forlag. Det skete i Aaret 1873 i Store Strandstræde, paa det Sted – hvor det Hus nu er bygget – hvor Ill. Tid. [Illustreret Tidende] har Kontorer, men det viste sig siden – at det var lutter Opspind. Dog – til Belysning af Spørgsmaalet om Indpodning af Difteri i en døvstum Hund i Trance – og uden hensyn til – at Tandlæge Ruben er flyttet – er selve dette Forhold af en Betydning, der ikke kan undervurderes af noget æstetisk interesseret Menneske med Sans for det Louis Levyske Forfatterfysiognomi. Forhaabentlig vil Menneskeløget Kzradock ikke lægge Gennemførelsen af Forslaget om Masnedø-Broen uoverstigelige Hindringer i Vejen – men i hvert Fald tør man næppe over for en så talentfuld Forfatter gå i Detailler over for meningsforstyrrende Trykfejl i Grundudgravningen – selv om Kaffen koger over. Man står betaget og forvirret – Kranse frabedes – og Telefonbogen er i år udsendt i 65.000 Eksemplarer. Nstrzupqufg 387&H A vumzptabodum.
F. O.
12. marts – 1910"

mandag den 3. juli 2017

Kvinden med Træhovedet

Jeg har ikke tjekket alt lovende på Louis Levys værkliste - først og fremmest ikke langdigtet Simon Ring og romanen Invalideklubben - men pænt fantastisk er den lille og spinkle og stresset kukkede rokoko-fætter til den vilde virkeligheds-opløsning i Menneskeløget Kzradock, der er den 14 år yngre "Marionetkomedie for Voksne" Kvinden med Træhovedet, 1924, som går helt queer-amok, da kvinden Vesta, efter at have afvist tilnærmelser fra udhaleren Krøll, skyder hovedet af sig, og senere får det udskiftet med Krølls hoved, da dennes kone som straf skærer det af. Anden akt foregår tidligt om morgene i Frederiksberg Have, her et klip (og til sidst - vil jeg gerne spoile - kommer pludselig Gud på banen, nøjagtigt som i en vis nylig roman!):

"VESTA (grublende).
En sælsom Lykke! Jeg er Mand.
Eb værre gammel Don Juan.
Nu er jeg kynsisk af Natur
og slipper dyret af sit Bur!
Det synger i mit varme Blod:
til hver en Daarskab har du Mod,
min Vesta! Bag dit hvide Lin,
kan du føle dig maskulin ...
Og Mandens Lyst kan jeg forstaa,
skønt jeg har Kvindeskørter paa.
Jeg bærer Flip og en Kravat
og Lyrefjer udi min Hat.
Og Haaret har jeg klippet kort
og farvet det og gjort det sort.
Ja, kunde Krøll sin Kugle se,
blev ha misundelig maaske.
Ti Alderdommens fæle Træk
er ganske opereret væk.
Naar Sjælen er en kalket Grav,
det ydre stiller sine Krav.

VAGABANDUS. Hvad er Du for en?

VESTA. Kvinden Overmand.

VAGABUNDUS: Og hvad er din metier?

VESTA. Jeg vil være Direktør for Paradisets Have ligesom Vorherre.

VAGABUNDUS. Du mener ved Zoologisk Have? Så skulde du passe lidt paa Løven.

LØVEN (springer og falder ned for Vestas Fødder).

VESTA (med hævet Pegefinger). Har jeg ikke selv lukket Dig ud, min Ven? (LØven sjosker af igen). Jeg har lukket alle Dyrene ud. Kun ikke de hvide Mus!

VAGSBUNDUS: Hvad skal det betyde?

VESTA. Direktøren skal jages. Naar han er ædt, faar jeg hans Plads.

VAGABUNDUS. Det kalder jeg Smudskonkurrence.

SVANEN (nærmer sig). Er du Darwinist? Jeg stanmer fra Husarerne.

VESTA. Er du ikke en Hunsvane?

SVANEN. Tys. Det er det sørgelige. Der er noget omvendt ved mig ... jeg er en omvendt Husar.

VESTA. Har Du lagt Æg, Husar?

SVANEN. Jeg mangler Tilskyndelsen.

VESTA. Den faar du hos mig. (Tager en Monocle frem.) I Skumringen.

SVANEN (meget kælen). Ja, saa lægger jeg Æg. (Pause.) Jeg skal nok ruge Husarerne ud."

()


(fra hus-reportage i Femina, med træhoved og menneskeabe (medvirker senere, lukker alle menneskene ind i burene)

lørdag den 1. juli 2017

At lege med den døde søster

(tilegnet Harald Voetmann)

I sit svært bitre forord til 150 Børnerim fortæller Louis Levy pludselig denne makabre og morbide historie, som han ikke helt overbevisende forsøger at gøre opbyggelig - særeste indgang til en børnerim-samling (der ikke er bevidst (voksenrettet) grotesk som Poetens Barske Børnerim) ever, minder mest om Storm P's tidlige socialsatiriske tegninger:

"Er Barnets Verden da en Verden for sig selv?
  For en del Aar sideh havde jeg i mit Hus en lille 13-årig Morgenpige fra en af Christianshavns mørke Sidegader. Hun stillede hver Morgen paa Klokkeslet for at passe sit Arbejde, men en dag kom hun hele 4 Timer for sent.
  "Hvad er det for en Tid at komme ..."
  "Mor skulde paa Arbejde - og min mindste Søster er død til Morgen."
  "Stakkels Barn, saa I har siddet helt alene hele Formiddagen? Var det slemt?"
  "Naa næ! Vi har leget med hende hele Tiden."
  "med hvem? Med den døde Søster ... ja, hvad hed hun?"
  "Anna"
  "Har I leget med Anna? Hvad vil det sige?"
  "Vi klædte hende af og paa. Vi pyntede hende og klædte hende ud og legede Far-Mor-og-Børn med hende. Hun gjorde ikke Vrøvl."
  "Men," tilføjede hun slukøret, " nu kom Mor hjem og saa maate vi ikke mere!"

 - - Ingen oplevelse har fortalt mig mere om Livets Barmhjertighed end denne. Her havde Børnene leget med Døden og ikke mærket dens Alvor. I de barnlige Lege var Barnet Søster gaaet ind som et naturligt Led. Sorg eksisterede ikke ... Dødens Alvor blev Leg, det lille Lig en føjelig Dukke.
  Som Moderen vil vi Voksne protestere! Blot Tanken om denne Leg oprører os. Vil vi slaa de store Søskende. Vil vi kræve Samfundet til regnskab? Vil vil se Børnene grædende om den døde?
  Denne Hændelse viser, hvor naturligt Børn finder sig til rette, selv med Døden: jo, de lever i deres egen Verden! Vi har alle levet i den,  men vor Glemsomhed er stor. Vi aner ikke, hvor meget der døde i os med den. Saa meget ... at Livet senere har leget med os som med den døde Søster, vi gjorde ingen Vrøvl, det var os Tilværelse nok, at vi var med i Legen.
  Men det var Børnerimene, jeg kom fra (...)"

fredag den 30. juni 2017

Børnerimeren Levy

Jeg patroniserer lige lovlig vrissende Louis Levys (sjældent særligt barnlige) børnerim (sammenlignet med mesteren Halfdans - mindre KAN også gøre det!) i min anmeldelse i WA Bøger i dag af genudgivelsen af hans ypperligt afsindige roman
-->Menneskeløget Kzradock, den vårfriske Methusalem. Her er nogle virkelig fine (jo raskere jo bedre) fra hans opsamling 150 børnerim, 1931:

FORAAR I PARKEN

  Kastanie-Kirker.
Gruset, der knirker. 

  Vaafriske Vinde,
kom min Veninde.

  Dugfrisk er Plænen,
kølig Fontænen. 

  Pæonerne gløder,
Rødtjørnen bløder.

  Sang fra Syrenen,
blaanende Grenen. 

  Her kan vi Fanger
høre en Sanger.

  Guldregnen sænker
frigjorte Lænker. 

  Børnene danser,
Veninde
- hvad om vi standser 

LIVETS GANG

  Der var en Klokke,
der vilde kime,
er var et Urværk,
der vilde staa,
men klokken tav
i den rette Time
og end må Uret
bestandig gaa.

  Vor Smedelærling
der villde messe
og kendte Præsten,
som helst var fri,
maa stadig staa
ved sin mesters Esse,
mens Præsten gaar 
til sit Sakristi.

  En Flue monne
for Døden grue,
en Digter ønsked
sig død i Krig,
en dag han kvased
den stakkels Flue,
blev samme Dag
selv udødelig.

(og helt Eskesk!:)

SOLNEDGANG

  Over Plovfurer skrider
Høns i solfaldets Stribe.
Usynlige Fødder - De glider
som sejlende Legetøjsskibe.

  Hjemad mod Hønsehuset,
forvandler de Marken til Havet.
Du hører Poppelsuset
og tror at høre Havet. 

SELSKABET

  Elvire, Hans og jeg var bedt,
Selskabet var klokken 1.
Og vi dansede og lo,
Kager fik vi Klokken 2.
Noget skal der altid ske,
og det skete klokken 3. 
Jeg blev skinsyg på Elvire,
og det revned klokken 4.
Nu er klokken vistnok 5,
bare jeg dog skulde hjem!

TRAPPEVERS

  Hvert lille Hop
du vil afsted
en Trappe op,
en Trappe ned.
Du siger stop 
en Trappe op
men bliver ved
en Trappe ned.

  Vi følger Trop,
vi ved Besked:
en Trappe op,
en Trappe ned.
I rask Galop
en Trappe op.
I Evighed
en trappe ned.

  Hvorhen din Krop
dig fører med:
en Trappe op,
en Trappe ned.
Mod Livets Top,
en Trappe op.
Mod Dødens Fred
en Trappe ned. 


Billedresultat for louis levy børnerim