Ham vs. Knaus, gårdmann!?

Der ligger en Kirsten Hammann til mig i Klareboderne, men jeg har selvfølgelig ikke arbejdet mine 12 timer om dagen på Knausgaard-fabrikken (det er også fordi Elisabeth efter Hvede-oplæsning instruerede Olga og mig i at udtale ham på norsk som Knøjsgaard), og nu begynder det at knibe med at nå bare fjerde bind, som jeg for fanden er tvunget til at læse til tv-optagelse fredag, men jeg kan ikke holde ud ikke at være i det mindste begyndt på Hammann, inden hun udkommer samme fredag, og mine kolleger (og dem, der er værre ...) mener alt muligt utroligt idiotisk, så hvad nu, hvis vi siger, at en 25-50 siders Hammann er dessert hver gang jeg har læst 100-150 sider Knausgaard, lyder det ikke som en god idé? Jo, det lyder som en rigtig god idé, vrænger jeg til mig selv, men jeg nægter at høre sarkasmen og cykler i samme nu af sted efter Hammannen!