Hvorfor er BREVE, som man jo for helvede ikke skriver længere (men måske netop derfor!?), pludselig en vital genre, på samme tid intrikat og direkte, subversiv og fabulerende, for yngre (kvindelige) digtere?! Eksempler: Frem for alt Christina Hagens uomgængeligt umanerlige 71 breve til M, men også Olivia Nordenhofs syret inderlige breve på hendes blog mellem Daniel og Emily og senest fra far til Jessica:
JESSICA/ HVOR HELVEDE BLIVER DU AF/ OH/ ja fanden tag dig og ligeså din fødeby / jeg er begyndt at hade din FØDEBY/ hvis man overhovedet kan kalde Rønne for en by/ kære Jessica/ Kære Jessica/ Her flyver maskiner rundt i luften. Scocht whisky. Coca cola. Jeg har endnu lidt tilbage af din nivea-creme. Den driver af kroppen./
Og debutanten Julie Elmhøjs fem fræsende, maskinskrevne og farveplettede breve i det nye nummrer 3, 2011, af Hvedekorn (køb det, abonner!) fra farmor til farmor, fra mor til far, fra mor til mig, fra mig til dig x 2 ("min mors brev til min far"):
jeg presser dig ud over kanten, mine små spinkle fingre, som du engang syltede, og min stemme skriger skingert, så lyden fra dit øre, som jeg knaser, ryster. tårerne løber over din hvide hud, du har købt 20 pakker lommetørklæder.
Det må have noget med den formelle, udartende, altmodische. dokumentariske intimitet at skaffe, eller HVAD, kære bloglæsere!? Kh Lars
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Mine interviewpersoner sad i lukkede fængsler - det er en god undskyldning. Men der er vel mange andre gode undskyldninger. Vi længes vel efter langsomheden (jeg gør i hvert fald) og det håbløst forældede og den iscenesatte intimitet, ja. Jo flere e-bøger der udkommer, jo mere tiltrukket bliver jeg af runer.
SvarSletHagen
Kære Lars. Jeg læser op af de breve, som man jo for helvede ikke sender længere (Det er måske derfor). Har du hørt?
SvarSlethttp://www.dr.dk/P1/Skoenlitteratur_paa_P1/Udsendelser/2011/08/19115411.htm
Næste gang modtager du (jeg overvejer) mine tekstbidder i sms.form. Haps. Haps.
Kh, Julie