lørdag den 6. august 2011

Mord & Maarum (inden Jens undervandsoplæser)

Henning Mortensen (og YES! fortsættelsen til Det blanke vand, der selvfølgelig hedder Slottet ved Det Liguriske Hav, udkommer til september!) i Politiken i dag om de alle de dårlige kriminalromaner:

Jeg misunder dem ikke. det er hårdt arbejde sidde og skrive alt det bras.

- i månedens Ud & Se-krimi-novelle demonstrerer Christian Dorph & Simon Pasternak, hvordan man skriver god kriminalistik - ved at skrive kriminelt godt simpelthen!:

Vi har kørt en evighed på E20, og det pisser ned. Mørket har sænket sig, det kom lige pludselig. Svenskeren sidder og sms'er [tænk, hvis der kunne stå 'texter'] og stanger tænder og rømmer sig, sutter og suger på sit tandkød og på sine læber. Jeg bliver sindssyg af hans mundlyde og klikkeri på mobilen. Hvordan kunne det ske? Der Alte bliver rasende. Nej, mere end rasende. Jeg tør slet ikke tænke tanken til ende.
  - Sväng in där, siger svenskeren.
  Vi er 50 kilometer nord for Göteborg, jeg må have fat i den gamle, ansigt til ansigt, og fortælle ham om svenskeren, han var for helvede backup, skulle holde bodyguarden i skak.
  - Hvorfor? Vi har travlt.
  - För att jag ska skita. Därför.
  Han ser på mig igen med sit spidsmundede skånske [adjektiv-lektion!] dræberfjæs, og jeg trækker over og triller ind på en mørk rasteplads, et par borde, et lokum, øde og kold. Der holder en lastbil med polske plader et stykke væk. Danish Crown. Chaufføren sover sikkert, rugende over sine skinker.

Der er også et intetview med Malk de Koijn i Ud & Se; de kommer med en NY PLADE til september med den pragtfulde titel TOBACK TO THE FROMTIME! Endnu en gang beretter de om dengang i 1999, Helle Helle og jeg nominerede dem til Maarumprisen, som de gudhjælpeme vandt og fik overrakt hos Tuborg i Hellerup, sandt altsammen:

Vi stod udenfor og fik en smøg, da vi fik besked på at komme ind. Der stod en kødrand af folk omkring en gammel oberst og hans kone i fin nederdel og ny taske og holdt tale om Maarum-kilden. Det var ham der ejede den. Vi gemte os bag randen og blev så skubbet ind foran. Allerforrest i vores shorts, mens Bukdahl læste op af vores tekster. Han var endnu mere nervøs end os, og vi begyndte bare at grine.

SENSATIONELT citerer artiklen afslutningsvist 8 gyldent spyttede linjer fra et nyt nummer, lagt i munden på det altid fraværende, fjerde Malk-medlem Brinne Klinke:

Brinne, det' mit forreste navn
Jeg trækker torsk, taler norsk, LSD er min hjemstavn
Flyver som en ravn, svømmer som en salamander
Fandt dig, tryllebandt dig, og nu du' lammet
Men det' en del af programmet
Vi' på en anden frekvens, skubber kyllingen baglæns
Ind i et æg og så tilbage op i hønen
Hvem kom først med et ordentligt drøn

Og så afsted til Islands Brygge, hvor Jens B undervandsoplæser i sin kones badedragt ...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar