Mao II (spirende)

Salvador Dali skulle have en udstilling i New York og havde denne her idé. Han ville gerne have den kinesiske leder Maos ansigt anbragt på et riskorn. Han ville have så mange ris, at der var fem truckloads der kom ind fra hver ende af Manhattan, så skulle de køre igennem og kaste ris ud, og så var det meningen, at folk skulle spise de her ris, og så havde du Maos sjæl eller hvad pokker det var - inde i dig. Så fik han selvfølgelig nogen til at finde ud af, hvordan man fik lavet de her ansigter på ris, og de gik til Kodak og de gik til forskellige for at se om de kunne få det lavet, men alle sagde: Det kan man ikke. Så løb de ind i en person som sagde: Der sidder en dansker downtown som sikkert vil kunne sådan noget, for hun er udlært på den gammeldags måde og så sendte han bud ned til mig. (...)

jeg eksperimenterede og eksperimenterede på alle måder, og jeg havde altså så meget vrøvl med det, men jeg gav ikke op, og så til sidst fandt jeg ud af at lakere bønnerne, så jeg lukkede dem. Det gjorde det meget lettere ... Der gik over tre måneder før jeg havde det, men så ringede jeg til dem og sagde: "Nu har jeg det!" De kom og Dali var med, og han var meget begejstret for det. det var alle tiders! De gik igen og kom tilbage og sagde, at det ville de gerne have. Så er det først, de fortæller mig historien, at der skal laves fem vognfulde. Og jeg tog mig til hovedet: Hvorfor havde de ikke sagt det fra begyndelsen? Det ville jo tage resten af mit liv at lave det. Jeg ved ikke, hvad de havde forestillet sig. Jeg lavede jo hver enkelt i hånden. Jeg skulle stå og stille skarpt og det ene og det andet, og man kunne kun skylle et par stykker ad gangen ... Det var de meget, meget kede af, og så tog de af sted. Nu ville de bare have tredive bønner og dem skulle de bruge til en udstilling i Paris. (...)

Jeg havde nogle der ikke var blevet helt rigtige, og så fik jeg den idé at skrabe lidt i lakken og lægge dem på nogle bakker med vand i. Så begyndte de at spire. Og dét har jeg fotograferet.

- fra Pia Juuls muntre og intense og smukke bog Et liv med lys. En bog om fotografen Marianne Engbergs liv med fotografiet (som man bliver nødt til at købe - det gør man under alle omstændigheder!P - for at se det forunderlige foto af de spirende Mao'er)