Kære Havnefestival!
Hele sommeren har jeg drømt om at vende tilbage til urhavet
Det startede med at jeg en bog om livets opståen i Danmark, ”Danmark og omegn i 500 millioner år.” Det var en dejlig bred bog som gør at man kan zoome helt ud og blive lille i urhavet - og glemme hverdagens kedelige trængsler.
Der stod om flercellede dyr med HYDROSTATISKE SKELETTER som hed...mærkelige navne som...Trilobit, og charni disco
De så dejlige ud. Det hele virkede så afslappet dengang. Der var ikke nogen mund der skulle fyldes med mad.
Ingen valg mellem müslibarer med hemmelig fedt og økologiske bornholmerhaner
For der var ingen mund dengang
Der var heller ingen arme til at gramse med
Man kunne ikke flirte og dumme sig med popsmarte bemærkninger.
Man fimrede bare rundt med andre primitive dyr uden at sige for meget
Man skulle være en fisk for 542 millioner år siden i phanarozoikum som betyder tiden med de TYDELIGE DYR.
Jeg vil også være et lille leddyr tænkte jeg! Og satte min plan i værk.
Det startede med jeg lige så stille satte min ene fod i en skål med vand mens vi så tv avisen
Hvad laver du dog elskede sagde hun ( altså min kone Grete.)
Det er bare en splint sagde jeg. Under udførsel af huslig plankeværk fik jeg en splint i tåen det gør saft suse mig ondt. Men så er det godt den kan komme i et fodbad
Nåå på den måde
Ja
Dagen efter faldt jeg og fik et sæbe øje
Det var pragtfuldt i flere timer sad jeg med en skål og kiggede nede under vandet
Blink blink blink og så goddag. Ned i gen blink blink blink
I de senere dage er det gået stærkt. Det har jo været solskin og vi bor tæt på Storebælt.
Min hund elsker de tunge sten. Den dykker efter dem og slæber dem op på bredden. Vi har leget se mig - jeg går dybere- end dig
Bagefter ville den gerne lege - ned i sand og rulle ovenpå byttet
Det gad jeg ikke. Dumme hund. Det gjorde de jo heller ikke på livets første strandbred sagde jeg -Der kom man bare op og lå og gispede med de her lungefiske vinger
Jeg prøvede at illustrere det ved at lægge mig på siden og blafre med mine behårede arme
Min hund kiggede uforstående på mig. Hvad ved hunde om livets første strandbred?
Så ville mine børn ha en is og jeg blev tvunget til at være menneske igen
Det er dejligt vi bor i en global verden. Det er så Dejligt når regnen ødelægger vores huse. Og sprænger vanddækslerne op.
Hvor kan vand dog meget.
Oversvømmelsen i kælderen gjorde mig ikke ked sf det
Tvært imod var jeg helt oppe og køre da jeg kom ned i vores kælderrum og så der stod 2 meter vand. halvnøgen krabbede jeg mig ud i den dejlige forplumrede indsø.
Jeg kom af med mange kedelige plader med Hanne Boel og status quo på den måde
Og også den hæslige standerlampe min kone har med sig fra hun var au pair i sweitz
Og nu kan jeg med god samvittighed rende rundt hernede og lege alge i kælderen, uden det virker mærkeligt. Tvært imod kan jeg sige til min kone at jeg arbejder for familiens ve og vel og at jeg prøver at begrænse skaderne fra århundredets oversvømmelse
Men du er der godtnok længe skat siger hun - i op til 2 døgn af gangen
Jaaa svarer jeg men der er også mange vandskader i vores kælder skat
Men behøver du stønne så frygteligt samtidig? du lyder virkelig uhyggelig nogen gange siger hun
Hvordan?
Ja det er ligesom når du synger i badet Bare dobbelt så højt og hval agtigt dumt og sådan relativt hjernedødt
Nu skal du passe på siger jeg. Hvaler er ikke dumme Grete. De dominerede jorden længe før du blev børnehave pædagog.
På det tidspunkt var jeg svømmet ind under den gamle olietank og lå og gnubbede min kløende ryg på et rustent varmerør.
Jeg ville glemme det hele obamas budgetunderskud, pia kjærsgård, liberal arrogance, verdens fallit, altings dobbledip, Norges tragedie. Lukketiderne og …ffffuuuuuuuu
Aaaagh mumlede jeg ooooooogugiiiii mumu kluteose!
Min kone råbte vredt. Dæmp dig MENNESKE Og vi får gæster om lidt.
Det endte med jeg kom op og deltog i vores gæster. M en jeg havde smurt mig ind i tee tree Oil og kopattesalve for at bevare min ny-dannede padde skæl hud. Jeg prøvede også hele tiden at dreje samtale over til noget med Vesterhavet, fiskeri noteringen og ...farvandet humber og thames og kattegatcentrets klumpfisk - den er så flot og grim på engang sagde jeg synes i ikke - det syntes de ikke. De syntes jeg lugtede af tang. Og daggamle muslinger.
Derfor blev jeg også så glad da Dorte ringede fra hovedbiblioteket
Havnefestivallen er over os,
Vil du ikke komme herind jens blendstrup og læse lidt højt for folk i vandet
Jooooo det vil jeg da rigtigt nok hellere end gerne (jeg sad faktisk lige og tænkte på havet)
Jeg stjal min kones badedragt, den er mere kropsnær
Jeg kyssede min kone med tungen før jeg gik. Min tunge var en guld fisk i hendes bowle af en mund rundt og rundt som en lille glad guldfisk heeeeej Grete vi ses bb bb Zaza
Styr dig du kysser alt for grundigt.
Undskyld det er bare fordi jeg er så glad for dig.
Jeg har glædet mig helt vildt til i dag.
Hvor længe skal jeg læse.
Åh bare en halv time det er fint
Og må jeg så forsvinde og gøre mig våd
Ja altså hvis det er det du gerne vil jens blendstrup
Det kan du tro det er Dorte fra biblioteket. Det er det eneste jeg ønsker.
Der er havet. Kan i se det. Havet i bryggens havnebad. Jeg kommer ned til jer.
Giv mig Mysenium og prækambrium muslinge skallers venskab.
Jeg vil aldrig mére tilbage til Korsør
Lad os glemme sproget det er så grimt!
Encellede lyttere jeg kommer.
Hej Bukdahl
SvarSletFinurlig fin oplevelse, den 7. i havnebadet. Blendstrup i holmgang med indre havmand. Skønt for mig at opdage, at du har gengivet teksten, her på din blog.
Takker - Lars