mandag den 29. august 2011
Up on the top next
Da Primal Scream i aftes i Vega var færdig med første nummer, "Movin' On Up" selvfølgelig, og jeg lykkelig blæst stod og glædede mig til resten af koncerten, med overstadig tillid til, at dette ikke kunne misse - Bobby bevægede sig! Bobby smilede til os! - hvilket det så sandelig heller ikke gjorde, det blev et pænt stykke højere end solen, bippede en sms ind fra min kollega Klaus Rothstein, der sikkert stadig var på Møn og døgn-interviewe Knausgaard (som, dokumenterer hans kjempeværk i det mindste, har en glimrende musiksmag, og sikkert hellere ville have været i Vega end på Møn), der fortalte alle interesserede, at han havde skiftet telefon og telefonnummer. Pga. den søde musik, tænkte jeg straks, den kan hans mobil på Møn ikke holde til!
Etiketter:
Karl Ove Knausgaard,
Klaus Rothstein,
mobil,
Primal Scream
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
uh, det var en fin koncert – og med alle ekstranumrene fra pladen efter Screamadelica, dén, hvor de (overbevisende) tror, at de er rolling stones anno exile on main street...
SvarSlet