- fra Jens Smærup Sørensen og Franz Ernsts urealiserede filmmanus Lyset over Skagen. 1986 (som jeg visntok ikke har læst, før jeg læste det i formiddags lænet op af skrænten i delvist skygge nede på stranden; fint smerteligt og gedigent anekdotisk går historien sin gang), det er Skt. Hansaften 1902
En mand ses tænde bålet. Flammerne slår op. En stemme begynder på Drachmanns Midsommervise. Følges hurtigt af flere, af alle.
Holger [D] og [fru] Soffi står og synger med. Hun får et hosteanfald i røgen.
SOFFI: Uff da - kom, Holger - vi kan ikke stå her! Kom med mig!
Holger bliver stående, synger heroisk og pivfalsk videre.
SOFFI (rykker i ham): Kom så, Holger! Du må ikke stå i den her røg! - (hoster igen) - Med dit helbred! Du bliver jo syg, du kan jo slet ikke tåle det!
HOLGER (hurtigt mellem to vers): Jeg skal jo!
SOFFI: Skal! Hvad er det du siger?! Vil du dø?
HOLGER (afbryder sin syngen): Det er min plads! Det er jo et billede!
Vi ser i det samme totalbilledet, og derfor også Holger og Soffi i midten af det hele.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar