Blikket flakkende i den skønne, nye, ulæste bog, jeg ikke ved om jeg skal anmelde, flakkende nemlig mellem anmelderlæsningen, der læser for at anmelde, og lystlæsningen, der læser for at forlyste sig, kontrolblikket og kaosblikket, det gennemtrængende blik og det i vandrette ottetaller overfladeskøjtende blik, samlerblikket og adsprederdigtet, og lige nu flakkende i Christian Yde Frostholms nye bog Selvportræt med dyr, som jeg fik med posten i dag som en fin forskrækkelse, på side 64 står følgende tre korte tekststykker at læse med mit flakkende blik:
Mor udstøder et skrig da fisken spjætter på spækbrættet.
Hun og søster tre vender pandekagerne så højt i luften at de sætter sig på skabslågerne.
Der er hundrede måder at sige "Skal vi have stegte kartofler igen?" på. "Skal vi have stegte kartofler igen?" "Skal vi have stegte kartofler igen" "Skal vi have stegte kartofler igen?"
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar