- fra Svend Åge Madsens smukke bidrag til antologi-kataloget til netop afsluttede Jakob Hansens Litteraturfestival, et spøgelse fortæller sin datter (uden navns nævnelse) om Bodil Bech, der "var en sandyrker af de spirituelle". Her møder hun Jens August Schade (uden navns nævnelse), hvis muse hun var OG VICE VERSA:
"Men på et tidpunkt, da var hun allerede ved at indse, at luftige farver og flyvende former ikke kunne skaffe hende af med den kropslige tyngde som tyngede hende, men på et tidspunkt fandt hun sammen med den mest svævende person man kunne forestille sig. for det var landets mest dansende og svimlende digter.
Herefter vidste hun med sikkerhed at de stormende, flyvende ordbilleder ville være hendes bane. Sammen med denne nye ven udviklede hun de mest tyngdesprængende digte man kunne forestille sig.
Vel fløj vennen højere end hun, men hun havde nået sit mål.
Lykkedes det da for hende at blive et spøgelse? spurgte spøgelseskvindens datter spændt.
Du må vide, gentog hendes mor, der er aldrig noget levende menneske der har overskredet kroppens begrænsninger. Men kvinden skrev flygtige og drømmende digte. Og det lykkedes hende hende at få dem udgivet. Og hun modtog anerkendelse for dem, for eksempel når hun havde skrevet:
De forstår ikke
at jeg nu sidder her i Græsset
solplirende og med Benene strakt ud
og stirrer ud over den blaa Havflade
og at jeg
sprængfærdig af alt dette for meget
der huserer i mig
føler Trang til at kaste mig ud
i Æterhavet
og blive til intet"
mandag den 26. september 2016
Selv Hjerne-Madsen kan blive klog af Schade-muse
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg har et fantastisk fotografi af Svend Åge og Mortens digtstenen men jeg kan ikke finde ud af at lægge det her.
SvarSletHar fået det ad bagvejen, Dennis, og tak! Sætter det på, når jeg er færdig med min Schade-tråd!
SvarSlet