Meeeget om Holbek

Mail fra: Susanne Jorn / I går, 17:43

Kære Lars

Jeg er en stor fan af Johannes Holbek pga min far. Han talte meeeget om Holbek, og jeg har stadigvæk kataloget fra 1965.

I min Fuglen i skoven skriver jeg til Holbeks værk "Planten" fra 1894
Jeg vil skynde mig og få fat i Dekadent barbari

Kh Susanne



(fra Susanne Jorn: Fuglen i skoven, digte til kunstværker på Museum Jorn)

"Planten

Fra vinduet    et flammehav af mørk passion og en mand i lys lue.
Den nøgne mand    hans balder, testikler, hårde manddom, tankebylder
En altædende flammevækst tæt på en    mørk passionsblomst.
Den nøgne mand fortæres af sin sjælekamp    tankeknuder, rablende vanvid"

Holbek er altid FOR stor

- apropos Gladiators fortjenstfulde genudgivelse af Johannes Holbeks prosatekster i Sandalserien under titlen Dekadent Barbari (anmeldt i WA Bøger for 3 uger siden).

HELE TIDEN ER HOLBEK (OG DYRKELSEN AF HAM) FOR MEGET:

Da Johannes Hoilbek (1872-1903) selv udgav sine tekstede tegninger (det jeg i anmeldelsen kalder "Visionære og patetiske vittighedstegninger: heftige, syrede, arabeskangrebne tegninger med aforistisk højtravende undertekster") + (i sidste bind (flere af dem trykt i København og Politiken)) vittighedstegninger i de store bind Omkring Midlet, 1899, og Dekadent Barbari, 1904 (efter hans død), var de oprindeligt håndskrevne tekster sat typografisk.

I Silkeborg Museums katalog Johannes Holbek. Malerier - tegninger, 1965, strøg (museets og udstillingens og katalogets) godfather Asger Jorn teksterne helt (og undlod at gengive vittighedstegninger), "efter eget udsagn for at understrege tegningernes særlige kvaliteter" (iflg. 1992-kataloget). Et eksempel på dér usynlig (top-misantropisk vrængende) tekst:
  "Er der noget mere vammelt end en graalige Menneskehjerne fremlagt paa en flad Tallerken./ Saadan en fedtklump vilde gerne/ genoptage sin gamle Plads for Kulturens Sag at værne./ Den kunde nemlig sammen med Kitty/ tale saa dejligt fløset om Gud/ men sjældent være videre vittig."

I Silkeborg Museums katalog nr. 2, Johannes Holbek. Biografi -  Kritik og Eftermæle - Katalog, 1992, kan for første gang de håndskrevne tekster til de tekstede tegninger ses og læses; til gengæld er Asger Jorns lange, rablende manifest "om" Holbek fra 1965-kataloget kraftigt beskåret!

Og Sandal-serie-bindet nøjes med de rene tekstafsnit fra andet bind af Dekadent Barbari og et lillebitte udvlag af vittighedstegninger og tekstede tegninger.

Som jeg skrev til sidst i anmeldelsen:

"Det er godt at få proppet teksterne ind i en bog; nu føles det blot endnu mere akut og pinedød nødvendigt, at Museum Jorn (som er Silkeborg Kunstmuseums nye navn) og Gladiator slår sig sammen om, i et passende monstrøst format, at udgive de Samlede Tegninger omsider - som skrevet står under en af dem: »Ligesom de vilde Dyr tabe tusinde Livsværdier ved at blive tæmmede - kvæles Mennesket ved den falske Kultur./Ja - enden på Alt er Jordens Gru ved at se sin tabte Vildskab.«.

 

Det Indbildte billede (AJ om JAS)

(svært læselig (pga. svagt farvebånd) fotokopi af maskinskrevet manus (udateret (men skrevet efter han blev Jorn,  og så vidt jeg ved ikke optrykt andre steder end i Schade i Spejlet, 1978 (i sig selv en collage af alle mulige papirer fra et par flyttekasser, Schade havde stående på loftet hos en ven + lidt medfølgende tekst (blandt andet den officielle Muse-liste) ved sønnen Virtus))

DET INDBILDTE BILLEDE af Asger Jorn

  Det er sagt, at Øjnene er blinde, at det er med hjertet man kan se. det er paa samme maade med øret. Det er døvt, og det er med hjertet man hører. Ord og billeder eksisterer ikke i øjet og øret men i hjertet, om man forstaar at hjertet er det pulserende liv, der paa forunderlig vis besjæler støvet og former vore vidunderlige legemer.
  Da jeg fandt ud af dette undrede jeg mig ikke længere over den poetiske vision i Schades tegninger. denne kunstner, mer sanselig end nogen jeg kender, er ikke sanselig i almindelig overfladisk forstand, men ejer hjertets sanselighed i en grad, der besjæler ord og billeder med samme selvfølgelighed.
  Er der grund til at tale om selvfølgeligheder? Er der grund til at tale om regnen, der selv taler til os. Schades tegninger er selvfølgelige som regnen, og alle har lejlighed til at opleve det.
  Engang begik jeg den taabelighed, at ville illustrere en bog af Schade, men da var jeg ogsaa meget ung. Nu ved jeg, det er ugørligt for andre end ham selv.
  Øjet og øret, følelsen og smagen er blot sanselighedens veje. de virkelige synes opfanges af hjertet og udgaar fra hjertet. Schade er seer, synsk og visionær, fordi, der ikke for ham eksisterer noget oversanseligt, men blot sansninger af en langt intimere beskaffenhed end de fleste kender, og hans kunstneriske udtryk er paa samme lykkelige maade suveræn over for sanseomraadets almindelige omfang.
  Billeder og indbildninger er bygninger, der rejses i vore sjæle af visionære, der har vore sanser og (?) i deres magt, og kan gøre mærkelige ting ved os.
  Nogle linier paa et stykke papir, nogle små bogstaver og ord, der også bruges til saa meget andet, bliver pludselig anledninger til, at vi oplever de sælsomste ting, som er blevet oplevet og forstået af kunstneren.
  Schade nedskriver sine tegninger, som han skriver sine digte. De er i sig selv digte, der kan læses, og samtidig er de præcise som modeltegninger i et værktøjskatalog. For Schades digte er værktøj, der aabne veje til livets mest hemmelighedsfulde oplevelser.
  Hvor er vi mange, der er lykkelige, fordi Schade er, lykkelige, fordi der en lille linie, nogle ord eller tegn vi kan kan erindre og tage frem (?), glemme uden dog at at glemme det de virkede i os, som et smil, en varme, der altid er der, noget forunderligt vi ikke kan undvære, og som vi dog troede laa uden for vores rækkevidde.

(underskrevet: ASGER JORN)



- Jorns Schade-portræt som forside på Brostrøm-udvalg

En forklædt kommodetyv er en åbenlys collagesammenklistrer (ved navn Asger) OG SENSATION

(så meget jeg vil blogge om alle de bøger jeg læser og anmelder og alting og Trump, men jeg må lige gøre min Schade-serie færdig, og så lover jeg oktober bliver blog-aktivere!)

Det virkelig og reelt  SENSATONELLE i nyudgivelsen af Den himmelske Elskov paa Jorden er

DE 8 ALDRIG FØR TRYKTE COLLAGE-ILLUSTRATIONER AF ASGER JORN TIL
(ikke Den Himmelske Elskov, men)  
KOMMODE-TYVEN, 1937

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Gid vi havde vidst, de fandtes, da vi på Arene genudgav Kommode-Tyven, 2003. For jeg vidste godt, at de havde været planlagt til at findes. I mit portræt af Schade i Danske digtere i det 20. århundrede skriver jeg (efter en længere indledning om Schades egne tegninger og omslag):

"I en lille artikel betitlet "Det indbildte billede (...) skriver Asger Jorn, som har malet et fantastisk portræt af Schade og oprindeligt skulle have illustreret Kommode-Tyven med "montager" (...)"
(for Jorns artikel og og portræt se næste blogpost)"

I efterskriften til Kommode-Tyven skriver jeg:

"Kunsthistorisk parentes: (det fremgår af en subskriptionsindbydelse optrykt i pærevællingen Schade i spejlet (1978), at det oprindeligt var meningen, at Asger Jørgensen (senere Jorn) skulle have forsynet bogen med "montager". dem gad man nok have set, selvom forfatterens egne svævende vinetter i sagens antur er yderst kongeniale)"

DEM KAN HVEM SOM HELST SE NU, HVIS DE GIDER!

Og forstander Kurt Finsten fra Krabbesholms Højskole (der samme med Gladiator står bag den Schade.serie, Den himmelske Elskov er første bind i) gjorde sig åbenbart bare den mindste ulejlighed, at spørge sig for på Museum Jorn i Silkeborg ...

Her er ordlyden af subskriptionsindbydelsen:

"Som tidligere sender jeg her med en lille indbydelse
til et Subskriptions-Eksemplar af min nye Bog. den hedder

"Kommode-Tyven"
        eller
Udødelig Kærlighed

og er en Roman eller prosabog paa godt hundrede Sider.
Den bliver smukt trykt, og bliver forsynet med Montager
af Maleren Asger Jørgensen. Den vil udkomme om kort Tid,
og eksemplarerne til subskribenterne bliver som sædvanlig
lidt billigere end i Boghandelen (4 kr.). Og de vil, om
ikke andet ønskes, blive signeret.
  Skulde de have Lyst til et saadant signeret og lidt
billigere Eksemplar, beder jeg dem blot skrive paa ved-
lagte kort.

OG HER TO AF ASGER J'S MONTAGER TIL KOMMODE-TYVEN -
dér et lykkeligt sted mellem Max Ernsts Une Semaine de Bonté og PH's' Danmarksfilm ca.:

Asger Jørgensen 100 år

Asger Jorn har 100 års fødselsdag i dag, så generøst og radikalt praktiserende han var hinsides Cobra-smørerier til Bruun Rasmussen-millioner:

1. Modifikation (apropos identitetskarnevalismen):



- og her begyndelsen på den legendariske, fuldt pop-friske artikel "Intime banaliteter" fra Helhesten, 1941:

"Smagen er jo arvelig.
Hyænen lever tarveligt".
               Johannes Holbech.

Det er typisk, at den der har mistet forbindelsen med det fundamentale i kunsten også mangler sansen for det banale. Jeg mener ikke her evnen til at se om noget er banalt, denne evne udvikles tværtimod i sørgelig grad, men evnen til at forstå banalitetens kunstneriske værdi. Ja dens fundamentale betydning for kunsten. Der er mængder af anonyme banaliteter, der har en aktualitet, der strækker sig gennem århundreder og overgår enhver genial præstation af vore såkaldte store personligheder. Ser man efter, vil man også opdage, at endog deres fortjeneste ligger i deres evne til at gribe om banaliteter.
Det store kunstværk er den fuldendte banalitet, og manglen ved de fleste banaliteter er den, at de ikke er banale nok. Banaliteten er her ikke uendelig i sin dybde og konsekvens, men hviler på et dødt fundament af åndelighed og æstetik.
Det, man kalder det naturlige, er den frigjorte banalitet. Almindeligheden eller selvfølgeligheden uden forsøg på at påføre den sjældenhedens præg. Det er af betydning at fremhæve, at kunstens fundament netop er de evindelige almindeligheder, det letkøbte og billige, der i virkeligheden viser sig at være vore dyreste og mest uundværlige ejendele.
Intet andet sted finder man så mange smagløse ting som i Paris. Dette er netop hemmeligheden ved, at det stadig er stedet, hvor kunstens inspiration lever.
Der ligger for eksempel også en direkte symbolsk styrke i ordene:

Sig det
med blomster,

der gør dette digt til en af grundpillerne i dansk lyrik. Det er udtrådt som en støvle af almindelig fin pasform, og kan på det musikalske område kun sammenlignes med de amatørorkestre, der spiller falsk.
At kunne spille falsk er en af de største musikalske præstationer i dag. Den musikalske fornyelse må søges med sit grundlag i lirekasser og billige grammofoner.
Min største musikalske oplevelse stammer fra en lille provinsby, hvor befolkningen pludselig blev grebet af en ganske betagende lyst til at spille på små tryllefløjter af celluloid. Man var som forhekset af dette lille instrument, der kunne slå spinkle gennemtrængende triller op og ned, at man spillede overalt i byen, dag og nat, kun dette enkelte op og ned. Enhver dreng. enhver pige, mænd og koner, ja selv ældre ærværdige borgere gik i hemmelighed med den lille panfløjte i lommen, og tog den frem, når de troede sig ubemærket, for at inddrikke nogle få triller af dette fængslende vidunder. De mennesker, hvis egne indre strenge var bristede, led under denne, dem så uvedkommende støj. Man skrev uden virkning i aviserne og holdt taler imod "spektaklet", som man kaldte det.
Først da indflydelsesrige borgere formåede politiet til at skride ind overfor urostifterne, indføre forbud mod salg af fløjterne og arrestere alle, der fandtes i besiddelse af det famøse celloidapparat, greb den store angst igen ganske langsomt befolkningen i den lille by, så man kunne vende tilbage til normale, og for sjælsroen og den afklarede samfundsform så værdifulde depressioner.
For sanddruheden af denne hændelse kan jeg føre mange vidner, hvorimod der, såvidt mig bekendt, aldrig er fremkommet undersøgelser angående årsagerne hertil.
Jens August Schade forekommer mig at være den eneste danske digter, der virkelig føler, hvilke primære værdier menneskene skaber og udnytter i banaliteterne, den eneste, der konsekvent baserer sin kunst på dette livsvigtige stof og frigør det i den grad, at hans digtning stadig vokser og fornyer sig selv indefra jo mere den bliver brugt; på samme måde som H. C. Andersens eventyr.
De, der søger at bekæmpe produktionen af trommesalsbilleder, er fjender af den bedste kunst i dag. Disse skovsøer i tusinde stuer med guldbrunt tapet, hører til kunstens dybeste inspirationer. Det virker altid tragisk at se folk slide for at save den gren over, som de selv sidder på.
De børn, der elsker glansbilleder og indklæber dem i bøger med påtrykt

ALBUM

giver kunstnerne større håb end diverse kunstkritikere og museumsdirektører.
  2. modifikation (set LIVE hos Tom Christoffersen for et par måneder siden):