Fødelsdagsgave 2: Grønne bøger

Peter giver respekt til Viggo

I den lille collage-folder, som af leder Cindy Lynn Brown blev produceret til fejringen af Viggo Madsens 75 års fødselsdag ved Odense Lyrikfestival, bidrager Peter Laugesen med denne autoritative mikrotekst - i folderen står den med røde typer, det ved jeg ikke om den gør oprindeligt:

Viggo
har i modsætning til alle andre
været der altid med sin brandbil.
Han var der allerede.

Peter Laugesen

3 x Peter & co.

August- og september-bøger fra Gyldendal, som jeg glæder mig markant til (3 af dem har jeg allerede eksklusivt læst, dem glæder jeg mig OVER!), men ikke fik nævnt i min Bogholderi-note om "Kommende attraktioner" i WA Bøger i fredags (hvor jeg på en top 3 (som om sådan en giver mening) nævnte bøger af Svend Åge Madsen, Ursula Andkjær, Kirsten Hammann (alle 3 tidligere glædet sig til på bloggen) suppleret med BREVKASSE af Line Knutzon og en truende epidemi-roman af Hanne-Vibeke Holst):

Peter Laugesen: Travelling

Peter Adolphsen; Rynkekneppesygen

Peter Højrup: Til stranden

Martin Larsen: Parasitsonetterne

Cia Rinne: L'Usage du Mot

Kenneth Jensen: Tragedie plus tid gange ni

Verificeret/sandsynlig glædelighed  x 6, realiseret om et øjeblik! 

Digtergangsterens kritikerkærlighed

Vi skal også lige huske Gladiators genudgivelse i deres Sandal-serie af Schades 1953-digtsamling Helvede opløser sig, der sådan er lidt af en flaksende opsamlings-mellembog, der til gengæld mellemtids-opsamler nogle virkelig skønne og vigtige digte, blandet andet vidunderlige "I biografen" og den lille, skarpe vignet "På universitetets frokoststue", som begge citeres og læses i Peter Laugesens kollegialt kyndige efterskrift - klip fra den her:

"De var evighedsstudenter. de studerede evigheden:

I Universitetets frokoststue

Her sidder jeg og Josefsen med lange hår,
mens gadelygter rundt i verden tændes. -
Her svinder tid og rum som kaffen i en kop,
mens livets aftenblade langsomt vendes.

Livets aftenblade! De skriver bohemen, om borgerskabets klovn, om den sorgløse drømmer, der ikke lader sig gå på af arbejdsløshed og besættelse, men svævende over det hele fra åndens svimlende højder og rusens tinder ser ned på kontordamen, ned på arbejderen, med på alle dem, der lever deres almindelige liv i det almindelige samfund. Eller gør han? Er det ikke en komedie? Er det måske en tragedie? Han gemmer sig midt på dagen i biografens halvmørke sammen med sin muse:

I biografen

Vi er to forbrydere, som elsker at gå i biografen,
mens tusinder arbejder med gas og syltetøj
og snurrige ting, skatteopkrævninger og lignende,
vi føler os som gangstere og konger på éngang,
som vi dér slår verdensreglerne i stykker
og sidder og puster hinanden i øret og gør ufornuftige ting
i biografen, ser på billederne
og rører ved dine ben under kjolen,
lægger hånden på min arm og ser sværmerisk op i lokalets himmel,
mens billederne drager forbi - og bliver underlige,
smidige i kroppen, og gør andre ting
mens verden drager forbi deroppe på scenen,
lukker øjnene og tænker på andre ting, mens de kysser
et sagte biograf-kys deroppe, som rører
os dybt ved sin uskyld, sit rene sind,
fordi det er skuespil. Det er aldeles ikke ægte,
de får gage for det, tjener penge ved det,
mens vi sidder og driver og gør det rigtigt,
således er vi forbrydere i en travl verden, henter
den store inspiration hos mekaniske kys
til en virkelig forestilling hjemme på banen på vores eget lille
                                                 høj-barbariske teater.

Hvor kommer han fra, sådan en digterfilosof, der så klart ser, hvordan tingene hænger sammen, hvordan det er skuespillet, der er det uskyldige, det mekaniske, som man få gage for, og hvordan det er biograf-kysset, der med sit rene sind antænder den barbariske virkelighed. Hvor ved han det fra? Han ved det hjemmefra, det ser man i de mange hilsner i hans forskellige samlinger til jyske forgængere og samtidig som den farlige vagabonddigter William Waagner:

du lever så ensomt med hang til rus
et sted i dit ensomme jydske hus"

Nærmest modsat er der også i Helvede opløser sig? noget så sjældent som et hyldestdigt til en (overfor mange andre end Schade særdeles umildt lyttende) kritiker, hvilket nemt får mine briller til at dugge:

"Til kritikeren Hans Brix

Her som en vind
løb du over himlen,
synlig i skyer,
i roser og træer -
er vinden.

Hen som en måge
fra havets salt
og susende bølger -
lagde du dig blidt
på vinden.

Sommer og sol,
søde forundrede
stemmer fra luften
hørte du tale
i prosa og vers.

Lyttede blidt
til din slumrende jord
i efterårsdisen -
og så den løftes
og træerne stige

som åbenbaringer, friske og tonende,
fugtige, milde,
ud af en tåge -
dem var det, der sang!

Du åndede, altid
på det, du så -
så isen smeltede,
tingene sprang
som flammer af luften,

som blomster af jorden -
som fugle af eden,
skønt skjult i busken -
og badede dig
i sandhedens kilde.

Det var det lyseste
liv, du så!
Du pjankede lidt
med Vorherres børn
og løsnede lidt

af det sødere vid
på onkel og tante -
uartige børn
kommer ikke i himlen.
De bliver på jorden. "

Kilovarestyrelsen strikes back!

Jeg var blevet varslet om, at det nye nummer af Victor B. Andersens Maskinfabrik indeholdt kilovarer (tekster af Peter Laugesen og Dan Turèll byttet for naturalier af samme vægt) fra Peder Bundgaards samling (doneret Dan Turèll-samlingen på Vangede Bibliotek), men da ikke AT DE FYLDER HELE NUMMERET (med lille Laugesen-forord og mottoer af TS Eliot og Dylan Thomas (udvalgt af Laugesen?) som et selvstændigt splinternyt dobbeltværk, Dobbeltskrift II! Halleluja, hvilken gave, tonsvis af tak, Victor! Nu skal der læses og (i Laugesens primært håndskrevne tilfælde) tydes - og måske endda, hvis jeg får lov, anmeldes!

DT-tekst (apropos DT-helt Lou Reeds ca. samtidige digt nedenfor, Jimi er med begge steder):

And I have seen The Eternal Footman hold my coat and snicker
And I have flown with Jimi Hendrix through the Power Cyclus
And I have dropped dull letters around me One for Peter one for Poul
And I have read the Pisan Cantos through and through

And I have been lifted up from so many rooms
And I have laid down that many times & and yet too fe(w)
And I have had myt part of the Common poison
And I have repeated my silence so many times & ways

PL-tekst (håndskrift-tydet). TAKE NOTICE, NY-ETIKERE:

Det er fantastisk naivt at tro at man kan blive ved med at lave ting ting, der på en gang er kunstnerisk og politisk forsvarlige. den kunstneriske skabelsesproces er det sublime egotrip, forsøget på at køle hadet ned. Hvis jeg dør nu har jeg ikke efterladt mig skrevne spor. Vi ska stadigvæk betyde noget for hinanden, det er hvad der er. Den måde man ska skrive og publicere på nu er enten politisk ansvarlig, og så skider den på kunstneriske værdikriterier, eller den er kunstnerisk ansvarlig, og så skider den på sig selv. M.h.t. at skrive er definitionen på den politiske gyldighed nærmest det, at skriften skider på de litterære præmisser, den ikke kan undgå at beskæftige sig med. Den accepterer det som som det ligegyldige bræk det er. Det gør den for at undgå at skide på sig selv. Det er altså helt igennem en uskadelig (eller skadelig? LB!!??) beskæftigelse og adskiller sig heller ikke der fra alle mulige andre ting, man kan foretage sig.

Homoøpatisk post

Jeg glemmer at tage de anti-helvede-piller,
som Peter Laugesen i går sagde ikke virker,
men jo ikke derfor - en håndfuld, bittesmå
homoøpatiske piller helbredte i sin tid hans
helvedesild, nu har han den kun i munden,
at svovle sig frem som en drage med kighoste.

Karakterfuldskab

Et antologiforfatterskab er et sølle forfatterskab - i dag eller i morgen udkommer den 3. antologi denne måned, som jeg har bidraget til, Forfatterskolens 25 års jubilæums-antologi, som jeg får i hånden om et par timer (da jeg påbegyndte blogposten, nu er det ret mange timere senere); de to andre novemeberantologier er Jørgen Leth-antologien Lethland og Den store karakterbog. 151 portrætter af fiktive personer, redigeret af Erik Skyum-Nielsen og Anne-Marie Mai, hvor jeg har portrætteret Bess (fra Pia Juuls Mordet på Halland (du skal have en bog, Pia, hvor ser jeg dig næste gang!?)), Gitte, Harald Horn, Huckleberry Finn, Sniggle (Dickens-biperson, of course) og Thummelumsen; jeg har ikke få læst så mange af de andre(s) portrætter, men meget ser lovende ud (der er både stærk og svage hoveder blandt de udvalgte kritikere, såvel Erik Svendsen og May Schack som Tue Nexø og Lilian Rösing), og Niels Franks (Tadzio og Blanche Dubois) og Peter Laugesens (Anna Livia Plurabelle og Dean Moriarty) er selvfølgelig - de er jo digtere for helvede - både læst og læseværdige, her PL's elektriske DM-portræt:

Dean Moriarty, barnebarn af den "professionelle Moriarty", der var Sherlock Holmes' dødsfjende og alligevel ikke omkom, da han styrtede i afgrunden efter den mytiske slåskamp på bjerget, dukkede op i New York, kort efter at Anden Verdenskrig var afsluttet. Hvad han havde lavet indtil da, fortaber sig i tågerne. Han blev meget populær på at rable løs om, hvordan hans far, professorens søn, havde hutlet sig igennem en fordrukken tilværelse som omrejsende barber, for det meste i åbne godsvogne, men der er ingen særlig grund til at tror på ham. Hans livslange søgen, ofte i stjålne eller lånte biler, efter en stamme af to meter høje indianere, der ikke laver andet end at sidde på toppen af høje bjerge og æde kokain, er kernen i ungdomsoprørers bibel: On The Road. Dean er dens Messias. Adspurgt svarede han, at han ledte efter "det", et begreb - muligvis en ting - han havde opsnappet fra sin lynlæsning D.T. Suzukis lille hvide bog om Zen, hvis store og tomme tomhed både han og hans idiotiske kammerater gjorde alt, hvad de kunne, for at fylde med tåbeligt fuldemandsnonsens. Sådan er det i hvert fald beskrevet udefra, også af toneangivende danske teologer fra omegnen af forlaget Gyldendal og tidsskriftet Vindrosen, hvis religion var af en langt mere sammenbidt frihedstilbedende karakter. Frihed spillede ingen rolle for Dean Moriarty, som den heller ikke spillede nogen rolle for hans bedstefar. De var fri.

DYRK MESTER LAUGESEN DAGLANGT!

MELD JER TIL SPORENSTREGS ELLERS BLIVER I SKUDT MED BLÆKPATRONER OG UDSTOPPET MED FRØ OG STÆNGLER!

Fredag 23. november på Hald Hovedgaard

I anledning af digteren Peter Laugesens 70-års fødselsdag tidligere i år afholder Danske skønlitterære Forfattere et heldagsseminar på Hald Hovedgaard ved Viborg.
Kom og hør oplæg, foredrag og samtaler - og deltag i diskussionen - om et af de mest indflydelsesrige og markante forfatterskaber i nyere dansk lyrik. Aftenen rundes af med fælles middag og oplæsning ved Peter Laugesen. Efterfølgende er der mulighed for overnatning med enkelt eller dobbelt opredning.

Program
13.00 Velkomst ved bestyrelsesmedlem f

or Danske skønlitterære Forfattere, forfatter Charlotte Inuk
Der serveres frugt og vand

13.30 Kritikeren og forfatteren Lars Bukdahl fortæller om Peter Laugesen

15.00 Eftermiddagskaffe og ostemadder

16.00 Forfatteren og forlæggeren Asger Schnack og litteraten Stefan Kjerkegaard fra Aarhus Universitet i samtale om Laugesen, hans poesi og praksis i historisk og nutidig sammenhæng

18.00 Pause

19.00 Middag

20:00 Peter Laugesen læser op
Herefter almindeligt hyggeligt samvær

Praktisk
Pris: 240 kr. inkl. eftermiddagskaffe og 2-retters middag
Der er mulighed for overnatning og morgenmad på Hald Hovedgaard for yderligere 320 kr.

Tilmelding: senest fredag d. 9. november til kontor@skoenlit.dk
Samtidig indbetales prisen for deltagelse på DsFs konto: 9570 – 5732174
Husk at angive navn ved indbetalingen. Tilmeldingen er først bindende, når beløbet er betalt
Bemærk: Der er kun et begrænset antal pladser på seminaret

Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, Viborg. www.haldhovedgaard.dk

Til Hald: Der går tog til og fra Viborg og Herning og herfra busser til og fra Hald Hovedgaard

Seminaret, som er støttet af Statens Kunstråd, arrangeres af Danske skønlitterære Forfattere i samarbejde med Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgaard.

Ud af en sort tangent - og en hvid

Den eneste forskel på Peter Laugesen, der læser "Ingen kan gå alene" op på Testrup Højskole, akkompagneret af Nils Lassen på lyd, og Black Keys, der spiller "Lonely Boy" i TAP1, er, at på Testrup stod der ikke en kæmpe svensker med Björn Borg-fritz og pogoede brutalt ved siden af mig, men det burde der klart have gjort.

Laugesen tilbagedaterer Roskilde-nostalgien!

Lars!

Jeg kunne ikke finde ud af at kommentere på din blog, tilsyneladende skal man oprette en blog selv for at kunne blogge på en anden blog, eller også skal man ikke, og hvad så, men jeg ville lige mene, at den store tid på Roiskilde for den såkaldte "lyrik" ikke var, da Højskolerne fuskede med et eller andet, de vist anså for at være kontroversielt, men op til langt tidligere gennem en del år, da Roskilde Bogcafe, det senere Batzer, var en del af selve festivalen, der heller ikke var, dengang, som den hypet ud over alle urimelighedens meningsløse ideer om grænser er nu, hvorfor de hvileløst omkringdrivende horder, da heller ikke endnu var så hvileløse, at de ikke ind imellem kunne finde ind i mudderteltet, hvor vi optrådte med og uden musik som ind i helvede...i LYRIKTELTET. Jeg husker specielt en regnfuld sen aften, hvor jeg var der med Peter Friis Nielsen og Jesper Zeuthen. Mudderet stod op over skoene, aftenen før var Kjell Erik Vindtorn, senere Tristan, kommet op at slås med publikum, og den ene af de fem, der sad og hørte os var så højrøstet, at Jesper måtte stille sig foran ham på scenen og blæse ham ind i hovedet med sin blide, sorte basklarinet, til manden holdt sin kæft. Så kunne man høre, at Peter rodede med sin fantatiske guitar på svære betingelser, fordi strømmen var gået og lydmanden faldet i søvn ved sit lille spejderagtige lydbord. ..

yeah yeah yeah yeah yeah yeah yeah

Peter