Walk back fra den agitpropomklamring, Pol!

Det er et godt og stærkt, lige præcist sangenkelt smædedigt, Henrik Nordbrandt - der kun rimer, når det er helt , helt sort - havde på forsiden af Politiken i går:



- men fri os da for, at Politiken, ved kulturrred. Lykkeberg, i samme avis selvfedt tager æren for ikke bare digtet, men selve GENREN avisdigt:

Tom Kristensen skrev et digt, fordi det var sådan, han kunne skrive det, der skulle skrives. Og ikke på nogen andre måder. Digte er ikke en almindelig journalistisk genre, men poesien har en stor historie i den trykte presse. Kjeld Abell, Vita Andersen, Tove Ditlevsen, Michael Strunge og mange flere har gennem årene skrevet digte i Politiken.
For der er situationer, og der er scener, hvor man ikke kan beskrive det, der sker, ordentligt, og hvor man ikke kan sige det bogstaveligt. Det kan være, når unge mennesker dør, regnen falder på en særlig måde over landet, eller hundrede af tusinder af flygtninge kommer ind i Danmark og afkræver os noget, som vi ikke ved, hvad er.
Mandag aften sendte avisens absolutte seniorkulturreporter Thomas Bredsdorff et digt videre, som han havde modtaget fra Henrik Nordbrandt.
Det skulle i avisen, insisterede Thomas. Og det var der ingen, der var i uenige i. Vi vil ikke stille os i vejen, når digte presser sig på for at bryde ind i verden. Så stiller vi til enhver tid avisen til rådighed.

Vent og se hvilke digte, der bryder ind i din verden de næste dage. 

- men fedt nok med digte om hvad som helst jo, hvis de bare er fede, som dagens mere finurligt snerrende Politiken-digt af Klaus Høeck heldigvis også er: