mandag den 7. september 2015

STILHEDEN BLIVER 100 i DAG!

(min forstørrelse og forfedning)

STILHEDEN 1915

Stilheden i 1915 indtraf den 7. september og omfattede Vesteuropa og landene fra Baltikum i nord til Balkan i syd. Da den var uforudset findes der ingen beretninger om den. Mange opdagede den slet ikke, kortvarig og tilfældig som den var, dette til trods for at de selv deltog i den. Stilheden fandt sted, fangede Europa mellem to åndedrag og med det ene ben løftet så at sige, hvorpå alt og alle fortsatte som om intet var hændt. Hvor skulle man endelig også vide fra at den stilhed man uformodet bidrog til omfattede hele Europa? Naturligvis kunne den også have været gjort til genstand for samtaler umiddelbart efter, men eftersom de få vidner var urimeligt fordel, - mange boede afsides, i egne hvor stilheden i forvejen var deres fortrolige - skiftede man hurtigt emne. Nyhedsmedierne, som foruden at deltage i den også modtog vantro forespørgsler om den, indså straks at den ville være umulig at verificere og derfor kunne medføre hvad som helst, og dyssede den ned. Den som søger oplysning om begivenheden er selv nu, så mange år efter, ilde faren. Et bulgarsk agronomisk tidsskrift nævner den i en bisætning i forbindelse med en omtale af vandmøller i de nordøstlige provinser, og pseudonymet  Ludwig Renn afser ilde anbragt ironi på fænoment i sin roman fra 1936, Vor Grossen Wandlungen. det bør ogås nævnes at man fra fransk side i 1921 tog initiativ til at gentage begivenheden på dennes 6 års dag, men det forblev et lokalt forehavende, svigtet af en hund i Cointainecourt og duer i Honfleur. I Argentina lykkedes det dog i 1944 at gennemføre eksperimentet som fiktion. Den oprindelige stilhed, som her forsøges nærmere omtalt, indtraf midt på eftermiddagen kort efter klokken 16.09. På dette tidspunkt var der, i løbet af det følgende sekund, dødstille i Europa. Alle europiske hjerter lod sig fange mellem to slag, alle ure mellem et tik og et tak, brændingerne langs alle kyster havde netop trukket sig tilbage og den næste dønning endnu ikke løftet sig. Et tåbeligt vindstille påbød for et øjeblik alt europæisk løv tavshed og mange skridt indledtes men ingen fuldbyrdedes. Af millioner af grunde frembragte ved et tilfælde ingen i Europa nogen lyd. Et ufroligneligt af ingen ænset snapshot.

- begyndelsen på Per Højholts AURICULA, de sidste hundrede års bedste danske roman selvfølgelig

(tak til Carsten Puggaard for at have gjort opmærksom på 100-året på Facebook)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar