Poesikuratorerne går amok med deres kurateren poesi! Digteren Knud Steffen Nielsen er fast fredagsdigter på sitet Det Fri (link til tagget #Fredagsdigt), og de seneste mange uger har han kurateret i stedet for at digte selv, forbi har på højkvalificeret vis blandt andet du; Cecilie Lind, været og fast Hvedekorns-korrespondent (tjek hendes Oktavia-tekster i nr. 2, 2015 ud) Mette Zerlang og denne fredag er selveste Laus Strandby Nielsen, en af de allerbedste 70'er-usynlige!, magtfuldt, klokkeklart (og sinistert) messende (digtene copypastes efterlods på Knuds egen blog):
SPEJL
Det er til dit eget bedste du er her.
Det er til dit eget bedste vi er her.
Det er til dit eget bedste du får dit eget nr.
Det er til dit eget bedste vi tæller dig med
når vi tæller til menneske. Når vi tæller til rigtigt
og forkert. Når vi tæller til dit eget bedste, når
vi tæller til godhed, til overlevelse, til farverne,
sort og hvidt, og gråt, til uendeligt, til sidst.
Det er til dit eget bedste du tæller os med (din egoist)
når du tæller til to. Når du tæller til tiden der går.
Det er til dit eget bedste vi ikke tror dig (din hykler)
når du tæller dig selv med når du tæller til to.
Det er til dit eget bedste du tror os når vi tæller
til frihed. Til hjem. Til tak. Det er som det er.
Vi er som vi er. Hverken værre eller bedre. Men
vil tæller og tæller og tæller til den dag der mangler
et mørke ingen har set, et skær i en vandpyt ingen
savner undtagen den ene der ikke kan tælle til spejl.
Det er til dit eget bedste du er som du er (egoist). Men
det er til dit eget bedste vi skruer lidt ned for dig.
Det er til dit eget bedste vi skruer ned for varmen.
Det er til dit eget bedste døren er lukket. Og skabet
hvor alle nøglerne er. Store og små, gamle og næsten nye,
usynlige og virkelige, simple og komplicerede.
Hjertet er en hængelås der hele tiden låser sig selv op.
Det er til dit eget bedste at vi skruer ned for tiden
så den ikke løber fra dig. du kan umuligt følge med,
men du kan mærke den farveløse uro bag dig, hele tiden
bag dig.
lørdag den 5. september 2015
Kuratoratorisk (LAUS!)
Etiketter:
Cecilie Lind,
Det Fri,
Knud Steffen Nielsen,
Laus Strandby Nielsen,
Mette Zerlang
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar