En sidste anekdote (aldrig en sidste anekdote)

Vi skulle læse op gennem højttalersystemet på Odense Centralbibliotek, Sonne, Jess Ørnsbo og purunge mig - Sonne, der læste op af sine surrealisme-oversættelser, hviskede/hvislede poesien frem, men fik hurtigt at vide af en bibliotekar, at ingen kunne høre noget, majestætsfornærmet afbrød han sin oplæsning og forlod lokalet, Ørnsbo og jeg overtog mikrofonerne, og straks vi var færdige, stormede Sonne ind igen og BRØLEDE øredøvende i mikrofonen, indtil han omsider havde jaget samtlige besøgende ud af biblioteket.