Ung anmelderhyring 5 (lost i Tunedal)

JEG DØMMER STIME! Nu har Kristeligt Dagblad hyret Martin Gregersen, der i nogle år har ageret akademisk pr nr. 7 (de skrev bl.a. forfatterskolebog sammen) med Tobias Skiveren, hyret af Jyllands-Posten. Hans første bog er en svær én, svenske Jenny Tunedals Kapitel 1, som to andre af de unge hyringer, Mikkel Krause Frantzen i Politiken og Linea Maja Ernst i WA (og Victor Ovesen på litteraturnu - og jubeloldingen Jørgen Johansen i Berlingske) allerede bravt og oprigtigt har knækket deres halse på - det kommer lidt til at ligne en kritisk kvind/manddomsprøve, og ikke mindre kvalificeret ruller Martin G sit anmelderhoved mod de komplekse kegler - her begyndelsen på hans lovende begyndelse:

Svenske Jenny Tunedals lyrik har knaster, men er oftest vellykket
Er det muligt at skrive om livets store eksistentialer uden at forfalde til floskler og almindeligheder? Kan det overhovedet lade sig gøre at frembringe tekster om ensomhed, længsel, død og kærlighed uden at forsumpe i poesibogens banaliteter?Svarene på disse spørgsmål er meget ofte benægtende. Ikke desto mindre har den svenske digter Jenny Tunedal dristet sig til at behandle netop sådanne emner i sin anden udgivelse, "Kapitel et", der oprindelig udkom i 2008. Og resultatet er faktisk for det meste vellykket."Kapitel et" kan kaldes en poetisk afhandling, der fra forskellige vinkler og med forskellige udtryksformer (digtets, prosaens, dagbogens, brevets, filosofiens) forsøger at indkredse aspekter ved ensomheden; dens årsager, virkninger og beslægtede tilstande. Men modsat den akademiske afhandling, leder man i dette værk heldigvis forgæves, hvis man er på udkig efter et konkret svar, en klar definition. Teksterne er langt fra forklarende og argumenterende, for, som det meget rammende lyder, "Ensomhed undviger definitive definitioner".