mandag den 30. marts 2015

Kan Skt. Tove D godt være racistisk og præcis på samme tid?

- og spørgsmålet er jo oplagt at rette til fx n-ord-udstreger Mette Moestrup og Tove-fanclubformand Olga Ravn; ville/burde disse linjer urettet og ucensureret  kunne trykkes nogen steder, fx her på en blog -

fra digtet SELVPORTRÆT 4 (om en gammel kone der husker fejl om Tove som lille) i Tove Ditlevsens (skrapt gode) digtsamling De voksne, 1969

Jeg husker ikke
min barndoms
gamle kone
de voksne var ens
som negre og
uden alder.

Det er klart nok en racistisk idé/figur/virkelighedsaflæsning, at sorte, modsat hvide, ligner hinanden og flyder sammen, sort i sort, men vel også en fænomenologisk sandhed, at sådan kan fremmed racialitet opleves i sin skræmmende/fremmedgørende fremmedhed, forskel = enshed til forskel fra egen vældige diversitet, og vel ikke mindst en BARNLIG på samme tid indlært racistisk idé og (bl.a. derfor) fænomenologisk oplevelse, og er de linjer ikke faktisk antiracistiske ved deres kidnapning af den racistiske læsning, de HVIDE voksne som dem der er ens, og omvending af sædvanlig racistisk børn/voksen-figur, her de voksne som sorte, børnene som hvide og er det ikke først og fremmest en total SAND barnlig oplevelse,at de voksne (ud over den nære familie) opleves som være én masse nøjagtigt som den racistisk indlærte/fænomenologisk fremmedgjorte oplevelse, og den sandhed er vel, rent kunstnerisk, ikke racistisk og ville også være urpræcisere, kunstnerisk, uden det barnlige/fortidige (Tove var barn i 20'erne) n-ord, IKKE SANDT!!?? 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar