TILLYKKE til his freund's ven (vejrtrækningens ridsede ritual)

nemlig Dan Turèll, der ville være blevet 69 i dag - og jeg er lidt ked af, at jeg netop i dag halvskændes med DT's ven Peter Laugesen (nede i kommentarsporet om tildelingen af Kritikerprisen til Harald Voetmann), og meget ked af, at DT's ven Asger Schnack stadigvæk nægter at kommunikere med mig, på Facebook, men sidst jeg tjekkede (til Stine Pilgaards bogreception) også i virkeligheden, når vi nu ikke mindst har vores umådelige DT-beundring til fælles, den beundring, der i dag har bevæget Asger Schnack til, for tredje gang på sit tredje forlag, at udgive Dan Turèlls lille, varmt sølverne hæfte Live-Showe Feed Back (og jeg foretrækker klart Peder Bundgaard tyste S/H-forside på Swing-udgaven fra 1976 frem for det krattede Kirkeby-cover på Bebop-udgaven og den hvidgrå, uniforme bogstav-omslag på Asger Schnacks Forlag-udgaven). Hæftet handler nonchalant og målrettet om Alting og indeholder "5 sæt af Bøgernes Bog": "Af Bevidsthedens Bog", "Af drømmenes Bog", "Af Kønnets Bog", "Af Stoffernes Bog", "Af Arbejdets Bog" og er ret præcist uundværlig. Her er to tekster fra "Kønnets Bog" apropos den kønneste, jeg ved:

Første gang jeg så hende var det i en enorm spisesal med over hundrede mennesker. et hav af ansigter. Jeg kom lige ind og så en forvirrende, en kaotisk mængde af borde, tallerkener, stole, ansigter, munde, knive, ruder, ben, farver - kom lige ind, og mine øjne landede (uvilkårligt, eller tiltrukket af strålinger man ikke har navn for) lige på hendes ansigt op imod en af væggene og blev stående dér, vibrerende i det punkt. Jeg har aldrig, jeg har stadig ikke sét så bløde øjne - så mærkelig, bundløst bløde øjne. Jeg sagde ingenting. Jeg gjorde ingenting. Jeg blev stående som lammet, og så. Jeg ved faktisk stadig ikke, hvordan jeg kom videre.

Jeg har aldrig ligget så godt som op mod din krop, aldrig kunne hvile sådan noget andet sted. (...) Som om din krop netop var den der kunne transmittere en altopslugende ro, en lykkelig ikke-væren, ved helt at passe sammen med min, ophæve den ved sin blotte væren, som ingen anden - Sådan, at den tilstand af befrielse vi ellers knepper os til var der så snart vi nærmede os hinanden, gik ind mod hinanden - en ellers glemt fornemmelse af fuldkommen absorbtion, fuldkommen ligegyldighed over for alt andet end vejrtrækningens ridsede ritual og hudens opflammende lugt af hud, bare hud og ikke nogen eller nogles hud, en "overjordisk" hud som andre i øjeblikke og glimt givet mig fornemmelsen af (og jeg dem?), men som altid bare var der når vi lå sammen eller gik sammen eller spillede bordtennis eller delte kroppe på enhver anden måde.