Selfie som laveste fællesnævner

Forfatterweb er

et forfatterleksikon over danske og udenlandske forfattere som omfatter både afdøde og nulevende forfattere. Primo 2013 indeholder Forfatterweb ca. 700 portrætter. (...) Alle portrætter opdateres løbende og mængden af nye forfattere øges med ca. 50 årligt. Forfatterweb udgives af DBC as www.dbc.dk og iBureauet www.ibureauet.dk Portrætterne udarbejdes af professionelle skribenter, litterater og journalister.

- Forfatterwebbet har travlt, seneste opslag er udarbejdet af Betty Frank Simonsen og portrætterer forårsdebutant Hassan Preisler, og jeg følger mig lidt skyldig i, at Preisler under "Beslægtede forfatterskaber" sammenlignes med Dan Turèll, for i min anmeldelse i sin tid sammenlignede jeg Brun mands byrde med Vangede Billeder, men jo pga. og-opremnisingsstilen og -tricket og identitetstemaet, sgu da ikke samfundsrevseriet (der i Vangede Billeder bare er (vedkendt) folkoekomedie-pop), og det er særdeles sjældent formålet, siær i Vangede Billeder, med Dan Turèlls (virkelig grimt ord) "sprøjtende" sætninger at afklæde personer og spidde miljøer, og hvis Preisler spidder og afklæder nogen, er det jo for fanden ham selv:

Hassan Preisler blev ved udgivelsen af ”Brun mands byrde” sammenlignet med samfundsrevseren Dan Turèll, og der er flere stilmæssige ting, der binder de to forfattere sammen: det høje gear, de sprøjtende, tempofyldte sætninger, der i en håndevending kan afklæde en person og spidde et miljø og en samtid.
Men det er også nærliggende at sætte Preisler i forbindelse med yngre og debuterende forfattere, der for alvor er kommet på banen i løbet af 2013 og som har det selvbiografiske til fælles med Preisler. Her kan man nævne Yahya Hassan med digtsamlingen af samme navn, Asta Olivia Nordenhof med digtsamlingen ”Det nemme og det ensomme” og Jacob Skyggebjerg med ”Vor tids helt”. Som med Preislers ”Brun mands byrde” har alle bøgerne forfatteren på forsiden – enten i form af et billede, eller fordi bogen lyder forfatterens navn.
De indvarsler en selvbiografisk bølge i dansk litteratur, en, der vidner om en til tider rå og ikke så velkendt side af det danske velfærdssamfund. Man kan kalde dem nye stemmer i dansk litteratur, direkte, selvudleverende og indignerede, og det er også sådan, de er blevet taget imod af et næsten entydigt begejstret anmelderkorps.

Og hvor er det en meningsløs, intetsigende lighed, at Preisler, Hassan, Nordenhof, Skyggebjerg er "selvbiografiske" og "direkte, selvudleverende og indignerede", dokumenteret ved deres forsiders selvportrætter (minus én), når de altafgørende - ikke mindst formelle, stilistiske, genremæssige - forskelle slet ikke nævnes eller kvalificeres; Preisler og Hassan ligner lige så lidt hinanden som og fordi de er selvbiografiske, som de ligner hinanden som og fordi de er brune i løden. Det er så trist, når tematiske kasser smækker sammen om bøger, der stadig er dugfriske i hånden, og desto mere, når de (institutionelt sanktioneret og markedsført NB) smækker torskedumt.